Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Danmark bør se mod øst

Det er på høje tid, at vi søger nye alliancer for at udøve indflydelse på EU’s retning og en række specifikke politikområder, som er centrale for danske interesser i EU-samarbejdet. Nu ophører bekvemmelighedens årtier.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

EU er i disse år under kraftig forandring: Finans- og eurokrisen hærger på ottende år, der er i såvel 2015 som 2016 kommet over en million illegale migranter til EU, og tendensen ser ud til at fortsætte. Og Storbritannien har besluttet at forlade EU. En beslutning, der efterlader et stort økonomisk hul i EU-kassen, en manglende, stor allieret på en række områder og Danmark i et projekt, der har fået ekspresfart mod Europas Forenede Stater.

Udenrigsminister Anders Samuelsen har de seneste uger fået øje på det faktum, at Danmark i fremtidens EU vil kunne blive presset af en tysk-fransk dominans efter brexit. Jeg deler udenrigsministerens bekymring, men for mig står det klart, at vores indsats for at finde nye allierede i EU bør fokusere på Central- og Østeuropa.

Danmark har i en årrække forsøgt at sejle under bekvemmelighedsflag. Vi har ubetinget støttet Berlin, fordi vi håber, at det fra tid til anden kaster en tjeneste den anden vej til et lille land, mens vi har ladet det være op til Storbritannien at forsvare vores interesser som nettobidragsyder, ikke euro-land, frihandelsnation og stopklods for yderligere EU-integration.

Denne laissez faire-holdning har været bekvem for danske ministre, der skulle ned til det store EU, for tanken i skiftende danske regeringer har konsekvent været, at den, der lever stille, lever godt. Eller at det er bedst at hyle med de ulve, man er iblandt. Men nu ophører bekvemmelighedens årtier.

Den umiddelbare konsekvens af brexit har været en automatreaktion om, at løsningen på enhver krise er mere europæisk integration. Regeringerne i de tre største tilbageværende EU-medlemslande, Tyskland, Frankrig og Italien, har været en relancering af en gammel EU-traver, idéen om en fælles Europa-hær, der nu endelig skulle etableres og endda frankeres af et fælles fast militært hovedkvarter – ligesom storebroren i Nato.

Fra Europa-Parlamentet kom der fluks en rapport fra forfatningsudvalget, skrevet af ingen ringere end Europa-Parlamentets særligt udpegede brexit-forhandler og leder af den liberale gruppe, der bl.a. huser De Radikale og Venstre, Guy Verhofstadt. En rapport, hvor flertallet i Europa-Parlamentet slog fast, at konsekvensen af brexit skulle være en række traktatændringer, som skulle realisere den føderale drøm om et Europas Forenede Stater.

Jeg deler udenrigsministerens bekymring, men for mig står det klart, at vores indsats for at finde nye allierede i EU bør fokusere på Central- og Østeuropa.

Rapporten støttede naturligvis bestræbelserne om at skabe en egentlig Europa-hær under EU-kontrol, men gik langt videre. Den taler om at formindske EU-Kommissionen og omdanne den til en egentlig EU-regering med præsident og finans- og udenrigsminister i spidsen – samt en lang række magtbeføjelser i rygsækken. Ligeledes tales der om et EU, hvor der ikke er plads til forbehold eller nationale særordninger, og hvor centrale politikområder som social-, finans-, udlændinge- og retspolitik ikke længere skulle være nationale anliggender, men derimod dikteres fra Bruxelles.

Endelig har EU-Kommissionen spillet ud med fem forslag til fremtidens Europa, hvor tre af forslagene, som anbefales af Kommissionen, spænder fra en væsentlig forøgelse af den europæiske integration til et fuldtonet forsvar for et egentligt føderalt Europa.

Disse hovedstrømninger er i grundlæggende modstrid med, hvad den danske befolkning ønsker af det europæiske samarbejde. Derfor er det på høje tid, at vi søger nye alliancer for at udøve indflydelse på EU’s retning og en række specifikke politikområder, som er centrale for danske interesser i EU-samarbejdet.

På migrationsspørgsmålet står Danmark med sit retsforbehold og et stort flertal i Folketinget, der ønsker en restriktiv politik i modsætning til den tyske position. En position, der er gået fra ”wir schaffen das” til nu, hvor vi stadig skal lukke folk ind, men tvangsfordele dem rundt – særligt i de central- og østeuropæiske lande.

På spørgsmålet om frihandel står Danmark i modstrid til de mange protektionistiske lande i Syd- og Centraleuropa, der ser enhver forøget frihandel som et angreb på deres ineffektive økonomier. Hvad værre er, har Tyskland senest meldt sig ind i koret over frihandelsskeptiske lande. Ja, faktisk er sandheden, at den tyske og franske regering, allerede inden Trump blev præsident, havde lagt EU-USA-frihandelsaftalen, TTIP, i graven.

Alt i alt må vi konstatere, at Danmark og vores strategiske interesser i EU står stærkt svækket efter brexit. I Danmark har vi historisk lagt vægt på at finde fælles nordisk fodfæste med vores naboer i Sverige og Finland. Det er jo som sådan meget godt, men landene repræsenterer tilsammen mindre end 20 ud af EU’s mere end 500 millioner indbyggere.

Herefter har Tyskland som nævnt stået som vores vigtigste partner i EU. Der er ingen tvivl om, at landet er og forbliver en vigtig allieret og central partner for Danmark. Men vi skal ikke være naive. På en række områder vil vi blive presset af den tyske dominans. Og på disse områder må vi se os om efter nye alliancepartnere. Her er min påstand – og ønske – at vi bør se mod øst.

Fra de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, til de såkaldte Visegrad-lande, Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, vil vi opleve en større og større fællesmængde de kommende år. Allerede i dag oplever vi, at disse lande har en meget rodfæstet og dybtfølt forståelse af suverænitet. De ønsker at være en del af det europæiske samarbejde, men siger klart fra over for føderale overtoner, og når EU griber ud efter endnu mere suverænitet fra medlemslandene.

På flygtningeområdet kan vi takke en resolut modstand i disse lande for, at den såkaldte Balkan-rute er blevet lukket ned med effektiv grænsekontrol. Ligeledes var deres modstand mod fælles asylpolitik med åbne grænser årsag til, at det aldrig er blevet til virkelighed.

Hvis vi ser på gruppen af ikkeeurolande, vil de fire befolkningsmæssigt største ikkeeurolande efter brexit være netop Polen, Ungarn og Tjekkiet samt Rumænien. Polen, Ungarn og Tjekkiet har ligeledes ladet forstå, at de ikke ønsker at indgå i eurosamarbejdet i nærmeste fremtid. Derfor bør Danmark og Sverige se en stor interesse i hurtigst muligt at finde et tæt samarbejde med disse lande, så vi ikke mister yderligere indflydelse over for eurogruppen.

Hvad angår sikkerhedspolitikken i Europa, har brexit også medført et skred. Væk er Storbritannien, der stod som garanten for en stærk atlantisk akse med vores nordamerikanske allierede i USA og Canada. Derimod har Tyskland, Frankrig og Italien med fornyet energi kastet sig ind i kampen for en europæisk forsvarsunion. Dette er ikke i Danmarks interesse. Vores strategiske sikkerhedsperspektiv er Storbritannien og USA. Derfor er det vigtigt, at Europas sikkerhed først som sidst forankres i Nato. Også denne ambition deles af de øst- og centraleuropæiske lande.

Samtidig ser vi, at samme gruppe af øst- og centraleuropæiske lande rykker tættere på vores positioner i forhold til EU på en række andre væsentlige områder. Allerede i dag regnes Tjekkiet med på Danmarks hold, når det kommer til at begrænse EU’s budget.

Der er selvfølgelig også uenigheder mellem os og blokken af central- og østeuropæiske lande. Særligt på området om arbejdskraftens frie bevægelighed, social dumping og velfærdsturisme. Men også her er der håb. En række af landene begynder allerede at få deres egne udfordringer på disse områder med indvandring fra lande som Hviderusland, Ukraine og Moldova.

Ligesom der i flere af regeringskontorerne er opstået en frygt for, at landenes meget lave fødselstal kombineret med den store åreladning af unge mennesker med kvalifikationer, som man har stort behov for, ikke kan fortsætte som i dag. Derfor indrømmer en række politikere og embedsmænd fra landene da også gerne på tomandshånd, at arbejdskraftens frie bevægelighed på den måde, den er skruet sammen i dag, ikke er langtidsholdbar – hverken i øst eller vest.

Endelig ser vi meget ens på brexit, hvor vi deler en pragmatisk tilgang. Storbritannien skal ikke straffes for at forlade EU. Vi skal derimod se fremad og fokusere på, hvordan vi i fremtiden bliver bedre naboer.

Det er derfor på tide, at vi i Danmark begynder at se mod øst! Det er der, mange af fremtidens alliancer i spørgsmålet om EU’s udvikling skal findes.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her