Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvor der er håb, er der liv

Det lyder barsk, men selv i lidelsen kan vi mennesker vælge at se en mening – og leve derefter.

Artiklens øverste billede
Altertavlen i Ølstrup Kirke med temaet Kristus i Emmaus er malet af Emil Nolde i 1904. Maleriet blev stjålet i 2014, og det er stadigvæk savnet. Foto: Jens Christian Top.

Så er den der igen. Lykkemålingen. Den World Happiness Report, som FN siden 2012 har brugt oceaner af surt sammenskrabede midler på at udarbejde og udgive. Og ak og ve, vi er blevet overhalet af de olierige nordmænd som verdens lykkeligste folk, og se, om ikke selveste DR1’s ”TV Avisen” i bedste sendetid lod to smukke norske jenter tone frem og fortælle os, at lykken er at slå danskerne i fodbold – og andet af samme skuffe. Men måske har du, min påskemorgens læser, ligget vågen den halve nat i ulvetimen og ruget over alt det, som ikke gik, som det skulle, alt det, du sagde og gjorde, som du ikke skulle have gjort, måske har du lige skændtes med konen, måske orker du ikke at fare rundt i hamsterhjulet mere, måske har du endda ikke råd til at rejse til Mauritius, Seychellerne eller Antarktis som alle de andre heldige bæster, der ikke bestiller andet end at fortælle hinanden om, hvor de er på vej til eller lige er hjemvendt fra.

Ja, måske sidder du ensom og kigger i din avis for dog at få dagen til at gå, måske er sygdom eller død blevet din faste følgesvend, så du næsten ikke kan se udveje for dit liv, men så er det, jeg beder dig slå koldt vand i blodet: FN-rapporten handler hverken om din eller min eller danskernes lykke. Den handler om tryghed i hverdagen, om adgang til lægehjælp, sundhed, jobsikkerhed, retssikkerhed, kort sagt om det, de nordiske velfærdsstater har været så umanerligt gode til at give os: rimelig social, økonomisk og politisk tryghed. Og tak for det. Skal man endelig bruge ressourcer til undersøgelser af den art, så kald det dog en ”tilfredshedsrapport”, lidt i stil med når min kommune på min e-boks beder mig besvare en tilfredshedsundersøgelse.

Men lykke, nej, det må de virkelig længere ud på landet med. Læs selvmordsstatistikkerne, som siden 2007 har gjort et hop opad, især blandt midaldrende mænd. Følg skilsmissestatistikkerne, og bild ikke nogen ind, at et ragnarok af en skilsmisse er en lykke, og medregn så lige, at vi har verdens fjerdehøjeste forbrug af piller mod depression.

Så er det, at jeg nu påskemorgen er nødt til at vende mig mod den østrigske psykiater Viktor E. Frankl, der fra 1942-45 overlevede i udryddelseslejren Auschwitz. Ud fra sine erfaringer dér udviklede han sin tese om, at forsøget på at skabe mening i tilværelsen er den primære drivkraft i os mennesker. I lejren erfarede han gang på gang, at det var tabet af mening og håbløsheden, der i uhyre mange tilfælde tog livet af hans medfanger. Uden påviselig grund døde f.eks. store flokke af fanger mellem jul og nytår 1944, da vestmagterne sad fast på Vestfronten og dermed udsatte den befrielse, som fangerne havde sat deres lid til ville ske inden jul. De opgav med andre ord håbet. Ikke bare håbet om udfrielse, men også håbet om en mening med deres lidelse. Det lyder barskt, men selv i lidelsen kan vi mennesker vælge at se en mening – og leve derefter.

Håbet og meningen med livet er ikke et kvantificerbart begreb. Det står ikke i statistisk årbog eller måles af alverdens mere eller mindre effektive lykkeforskere, ikke noget, vi kan sammenligne os igennem. Det må vi selv slås med, afgøre os for. Selv under så frygtelige vilkår som koncentrationslejren var der mennesker, der både kunne leve og dø rimeligt roligt, fordi de håbede, at deres liv havde en mening, selv midt i lidelsen. Det er et valg ikke mellem æbler og appelsiner, men mellem mening og meningsløshed, noget eller intet. Det var det valg, disciplene gjorde den første påskemorgen. De forstod ingenting. De havde ventet så meget af ham, der under frygtelige lidelser havde lidt korsdøden.

De havde håbet, at netop han skulle kunne befri dem fra sorg og savn, trældom og ufrihed. Det blev ikke et hak bedre af, at kvinderne med deres salvekrukker fandt graven tom. Hvilken mening var der vel i det? Så det var i samme mørke og håbløse sindsstemning, de senere på dagen vandrede de 14 kilometer til Emmaus. Deres øjne ”holdtes til”, så de slet ikke ser Jesus i ham den fremmede, der slår følge med dem. Og da den fremmede spørger dem om grunden til deres tungsindighed, svarer de opgivende med ord, vi kender alt for godt fra os selv, når vort håb går på krykker: »Vi havde håbet – men ...«

Først da de samles ved måltidet, og den fremmede ”bryder brødet”, åbnes deres øjne, de ser, at det er ham. At han stadig er til stede hos dem.

Det motiv og den tanke er helt uundværlig i kirken. Derfor ses det også på uendeligt mange altertavler. Og indtil marts 2014 hang der også et vidunderligt Emil Nolde-maleri af motivet fra 1904 i Ølstrup Kirke ved Ringkøbing. Desværre tyvstjålet. Her ser vi Jesus for bordenden, lysende af liv og håb, der får de to følgesvende ved siderne til at optræde som mørke silhuetter, men deres ansigter belyses af lyset fra Jesus. De reagerer forskelligt, de to. Som vi. Den ældre mand til venstre med løftet blik i tilbedelse. Den unge til højre med armene på bordet mere skulende mod lyset og håbet. Og dog rammes han af lyset. Af håbet.

Og så er det mere relevant at sige: Hvor der er håb, er der liv, i stedet for det vante: Hvor der er liv, er der håb. Det vil du kunne høre mere om, hvis du går i kirke i morgen anden påskedag, for da er det netop Emmaus-vandringen fra Lukasevangeliet kap. 24, der er prædiketekst. Den tekst kan jeg personligt slet ikke undvære. Ligesom jeg heller ikke godt kan undvære maleriet på dets vante plads.

Men jeg kan godt undvære mere tom lykkesnak.

Glædelig påske.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.