Reformationen var den største omvæltning

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

I år kan vi fejre 500-året for Reformationens begyndelse i Tyskland. 19 år senere, i 1536, blev Reformationen officielt indført i Danmark, af Christian 3.

Reformationen kan af mange grunde betegnes som ”den største omvæltning” i nyere tid. Reformationen fik nemlig kæmpestore følger både for datidens og for nutidens mennesker.

Først og fremmest ændrede den hele opfattelsen af kristendommen. Mens de romersk-katolske præster og biskopper mente, at man kunne begrænse sin opholdstid i skærsilden og opnå evig frelse gennem sine handlinger og ved at aflægge bod og betale ”aflad” til kirken, betonede Luther, at frelsen kunne opnås alene gennem troen. Med andre ord: Blot man troede på Gud, ville man få syndsforladelse og blive frelst.

Alt dét med gode gerninger, aflad, bod, helgener, relikvier, klosterordener mv. var blot noget, den romersk-katolske kirke havde fundet på, og som den samtidig kunne tjene penge på. Det havde ikke noget med den sande kristendom at gøre, mente Luther.

Luther ønskede, at gudstjenesten, Bibelen, salmerne osv. i Tyskland skulle være på tysk (og i Danmark på dansk osv.) og ikke på latin, som der ellers havde været tradition for. Befolkningen skulle selv kunne følge med i, hvad der blev sagt, messet og sunget.

Derfor er en del af de salmer, vi stadig bruger i dag, skrevet netop i årtierne efter Reformationen, i midten/slutningen af 1500-tallet eller begyndelsen af 1600-tallet, da danske salmeskrivere begyndte at skrive en række nye salmer på det nationale sprog og med evangelisk-luthersk indhold. Nogle af dem er gendigtninger af ældre katolske salmer, og nogle er siden blevet moderniseret i 1800-tallet af bl.a. Grundtvig og Ingemann. Men mange af dem stammer altså fra tiden lige efter Reformationen.

Et eksempel er påskesalmen ”Krist stod op af døde”, som oprindelig blev lavet i Tyskland i 1100-tallet, men som i 1528 (kort tid inden Reformationen blev officielt gennemført i Danmark) blev oversat til dansk af en tilhænger af den lutherske idé om, at salmerne skulle være på det nationale sprog. Indholdsmæssigt og sprogligt blev den så bearbejdet igen i 1642, så den kom til at passe endnu bedre til tidens lutherske fortolkning, og den blev atter gendigtet af Grundtvig i både 1815 og 1845.

Luther selv ønskede egentlig ikke at foretage et brud med den romersk-katolske kirke, som han også selv var en del af (han var munk i augustinerordenen). Han håbede, at han kunne overbevise kirkens ledere om, at de havde taget fejl, og at han dermed kunne få dem til at lave de nødvendige reformer inden for rammerne af den eksisterende kirke. Men det håb skulle vise sig at være ubegrundet. Og derfor endte det med, at Luther blev ophavsmanden til en helt ny kirke: den evangelisk-lutherske, som skulle blive den dominerende i store dele af Nordeuropa.

Da Reformationen blev indført, fik det derfor også store konsekvenser for den romersk-katolske kirkes hidtidige rolle i samfundet og dermed for udviklingen i hele samfundets økonomiske og politiske magtbalance.

I Danmark blev alle biskopperne afsat og erstattet af nye, som havde den rette protestantiske tro. Og Christian 3. inddrog alle kirkens store rigdomme og mange jordbesiddelser. Dermed kunne han tredoble kronens økonomiske grundlag, så kongen efter Reformationens gennemførelse sad på 60 pct. af den dyrkede jord i Danmark. Det viser noget om, hvor mange midler den romersk-katolske kirke i årenes løb havde fået skrabet til sig.

Reformationen fik således også den betydning, at kongemagten blev væsentligt økonomisk styrket – både i forhold til kirken og i forhold til adelen. Og dette var med til at skabe forudsætningen for, at kongen på længere sigt også kunne tiltage sig mere politisk magt. Reformationen var således en væsentlig del af forklaringen på, at det godt 100 år senere lykkedes Frederik 3. at få indført både arvekongedømmet (til erstatning for valgkongedømmet) og en meget hård og konsekvent enevælde (til erstatning for et system, hvor adelen også havde noget at skulle have sagt).

Det skete i hhv. 1660 og 1661.

Reformationen fik på den måde mange følger for samfundets udvikling på både kort og langt sigt. En anden følge af Reformationen er den måde, som de politiske partier udviklede sig på i Danmark i forbindelse med fremvæksten af demokratiet i løbet af 1800- og 1900-tallet.

Her kom religiøse politiske partier ikke til at spille nogen større rolle. Ligesom religionen generelt i høj grad blev adskilt fra samfundslivet og det politiske liv. I modsætning til i Tyskland, Benelux-landene, Italien mv., hvor kristeligt-demokratiske partier blev vigtige magtfaktorer i forbindelse med udviklingen af det moderne demokrati, og stadig er det i dag. I Holland har man ligefrem indtil for nylig haft det politiske liv organiseret omkring forskellige religiøse ”søjler” (”verzuilingen”), hvor en del af partierne repræsenterede en bestemt trosretning.

Med Reformationens fjernelse af den romersk-katolske kirkes magt over samfundet og over ”sindene” fik man også skabt samfund, hvor autoriteter generelt kom til at spille en meget lille rolle, og hvor mennesker var meget lige.

Reformationens lighedstankegang kom også til at spille ind på den måde, man valgte at indrette velfærdssamfundene i Nordeuropa på i løbet af 1900-tallet. Her fik man en række basale velfærdsgoder (gratis sygehusvæsen, skolegang, uddannelse mv.), som var en rettighed for alle, uanset pengepungens størrelse. Og hvor der skete en stor grad af omfordeling af ressourcerne via skattesystemet.

Sidst, men ikke mindst, har Reformationen haft stor indflydelse på vores kultur i bred forstand. Ikke blot forstået som den litteratur, vi læser, den musik, vi hører osv. Men forstået som den måde, vi omgås hinanden på i det daglige. Undertegnede har i mange år undervist såvel danske som udenlandske studerende på forskellige universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner herhjemme. Og fælles for dem alle, uanset uddannelsesretning, er, at de danske (og øvrige nordiske og nordeuropæiske) studerende er meget mere uformelle i omgangstonen med deres undervisere end de udenlandske studerende. En studerende fra Sydtyskland, Frankrig, Italien, Polen, Tjekkiet eller Spanien ville aldrig drømme om at sige ”du” til sin underviser. Men derimod altid betegne ham som ”Mr.” eller ”professor”. Det ville de danske (og øvrige nordiske/nordeuropæiske) studerende til gengæld aldrig gøre.

De udenlandske studerende ser også til med stor undren, hvis underviseren en gang imellem drikker en kop kaffe i kantinen sammen med de studerende, når der er pause i undervisningen. I de evangelisk-lutherske lande er vi vant til, at alle er lige i det daglige, uanset profession eller titler. Det er man ikke i landene længere mod syd i Europa. De danske studerende adskiller sig også fra f.eks. de franske eller spanske ved, at de er meget mere vant til at skulle forholde sig kritisk til stoffet. Når en studerende fra Frankrig eller Spanien læser en bog, opfatter han dens forfatter som en stor autoritet. Og dét, der står i bogen, må derfor selvfølgelig være den eneste sandhed om emnet, fordi det står i den pågældende bog. Sådan ser de danske studerende ikke på det. I det evangelisk-lutherske Europa har vi ikke samme indgroede respekt for autoriteter.

Der er således al mulig grund til at markere Reformationens 500 år. Her er virkelig tale om en af de vigtigste begivenheder i vores historie.