Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvor blev ånden af hos de borgerlige?

Det er svært ikke at forfalde til mismod, når man ser på aktuel borgerlig politik. Politikerne er godt på vej til at reducere mennesket til abekat og føre os tilbage til stammesamfundet.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Mennesket er ingen abekat, skrev Grundtvig. Deri tog han fejl. For mennesket er også abekat. 99 pct. af vore gener deler vi med chimpanser og bonoboer. Men mennesket er også mere end det. I hvert fald 1 pct. Et guddommeligt eksperiment af støv og ånd, sagde Grundtvig. Mindre højstemt kan man kalde det et kulturvæsen, men også her skal man passe på. For selv alliker, krager, ravne og skader har kultur. Og når japanske makakaber vasker deres søde kartofler, inden de æder dem, ligger det ikke i generne. Det er kultur, for de har lært det af deres forældre, ligesom de som os efteraber gruppen og især dens rollemodeller.

Ofte gøres kultur til noget højtravende, men det er i grunden såre simpelt. Kultur er overleveret viden og adfærd, som vi opnår gennem læring og ikke ved genetisk transmission. Kultur er derfor heller ikke et menneskeligt særkende, men findes hos mange dyr. Når chimpanser i Gabon anvender fem forskellige slags pinde til først at slå hul på hvepseboet og siden hente honningen ud uden at blive stukket, er det kultur. Det er ikke forskelligt fra vor brug af bestik. Men der er forskel. Vi har som mennesker kumulativ kultur, som moralpsykologen Joseph Henrich kalder det. Fra generation over generation er gaflen blevet forfinet, mens chimpansens brug af træredskaber ikke har forandret sig. Den ene procents genetiske forskel i sammenhæng med chimpansers og vore forskellige levesteder har betydning. Højstemt kan vi kalde det ånd, mere prosaisk kumulativ kultur.

Misforstå mig ikke. Jeg har intet imod abekatte. Men jeg lægger også vægt på den ene procents forskel mellem dem og os. De er grundlæggende selvoptagede og despotiske. Derfor indgår de ikke i større grupper. Det kunne vi heller ikke – oprindeligt. For mindre end 12.000 år siden bestod menneskelige fællesskaber ikke af mere end 50 til 100 mennesker. Men med overgangen fra jægersamlersamfund til tidlige former for agerbrug omkring 10.500 f.v.t. begyndte vi at udvikle større grupper. På mindre end 12.500 år er vi gået fra små fællesskaber til dagens New York og Beijing. Løsenet hed kultur. Det er evnen til kumulativ kultur, som har sat os i stand til at indgå i de enorme fællesskaber, den moderne verden er det historisk mest markante udtryk for. Da vi for 4,5 millioner år siden vandrede ud på savannen, gjorde det en forskel. Vore formødre og forfædre rejste sig og blev tobenede. Med frisættelse af arme og udstrakte stemmebånd skabtes ad åre muligheden for den kultur og ånd, hvis kulmination er kunst, politik, økonomi, religion etc. Vore nærmeste frænder blev i skovområderne. Derfor opfører chimpanser ikke opera eller fylkes til parlamentarisk sammenkomst – skønt debat på Christiansborg undertiden har en umiskendelig lighed med urskoven. Men altså ikke et ondt ord om chimpanser eller de øvrige menneskeaber.

Som mennesker er vi imidlertid andet og mere: kultur og ånd. Det kræver rigtignok, at man forstår det og er villig til at kultivere det. Ellers vender vi kun alt for hurtigt tilbage til skoven. På den politiske venstrefløj har man haft markante tænkere, som så et ideal i en sådan tilbagekomst.

Fri os fra kulturens byrde eller tilbage til naturen, som særligt sociale opviglere gennem tiden har prædiket. En sådan forståelse harmonerer imidlertid ikke med klassisk borgerlig tænkning. Tværtimod. Borgerlige tænkere har alle dage forstået, hvordan den menneskelige kultur er en tynd fernis oven på en grundlæggende abenatur. Der skal uendeligt lidt til, før den krakelerer, og vi er tilbage i urskoven. 100 år med marxistisk tænkning, hvor kultur forstås som middel til at holde andre nede med, ændrer ikke ved kulturens egentlige gåde: dens opkomst og bevarelse. Se på antallet af sprog, nationer og religioner, som er forsvundet. Det er større end de få, som har evnet at reproducere sig selv over tid.

Ordentlighed og respekt kommer ikke naturligt. Det kommer kulturligt.

Den franske digter og filosof Paul Valéry skrev i ”Åndens krise” affattet umiddelbart efter afslutningen af Første Verdenskrig, hvordan vi andre civilisationer nu ved, at vi er dødelige: »Elam, Ninive, Babylon var ikke andet end skønne vage navne for os, og disse verdeners totale ødelæggelse havde så lidt betydning for os som deres eksistens. Men Frankrig, England og Rusland ... de vil også være smukke navne. Også Lusitania er et smukt navn. Og vi ser nu, at historiens afgrund er tilstrækkeligt stor til at rumme hele verden. Vi fornemmer, at civilisation har samme skrøbelighed som livet.« Ingen kultur er evig. Kulturer kommer og går, men skal en kultur bevares, skal der arbejdes hårdt. En anden samtidig tænker med Valéry, Émile Durkheim, forstod om nogen, at vi er dobbeltvæsener: dyr og ånd. Skal dyret holdes i ave, kræver det kultivering. Ellers giver vi los for abenaturens selviskhed og magtbegær. Menneskets evne til at indgå i store fællesskaber er et under, men som det også er fremgået, er sådanne grupper og den kultur, der bærer dem, skrøbelig. Der skal uendelig lidt til at ødelægge en kultur, men 500 år eller en reformation, hvis overhovedet, til at genopvække den.

Det er sansen for kulturens skrøbelighed og fællesskabets lette vej til opløsning og vold, som gør mig til liberal, socialkonservativ tænker. Kun en borgerlig tænkning har hidtil dokumenteret evne til at forstå kulturel skørhed og social erosion. Samme tænkning lægger derfor vægt på kulturel læring som modvægt til dyriskhed og narcissisme. Det er gennem kultur, vi holder aben stangen og fremelsker det sociale menneske, som evner at indgå i fællesskab med andre uden at forfalde til vold og selviskhed.

Ædel skal mennesket være, hjælpsom og god, for deri alene adskiller det sig fra alle andre væsener, vi kender, skrev Goethe. Det lød ikke: Ædelt er mennesket; men derimod ædelt skal det være. At fremelske det ædle i mennesket er kulturens opgave. Ordentlighed og respekt kommer ikke naturligt. Det kommer kulturligt. Det ved Angela Merkel, men har dagens danske borgerlige politikere den dannelse og indsigt?

Målt over de forgangne 12.500 år er det gået godt. Vi har aldrig haft så lidt vold i verden som i dag. Det kan lyde mærkeligt efter et århundrede med ødelæggelse og barbari i et omfang, hvis lige verden ikke tidligere havde set. Det ændrer dog ikke ved, at graden af vold aldrig har været mindre. Vi indgår i alliancer og fællesskaber, som er forudsætning for at mindske aggression. Vi er del af betydelige gruppedannelser, der ikke kun er begrænset til dem, vi genetisk og etnisk er beslægtet med. Det er indlysende vejen frem, hvis vi vil sikre kultur og socialitet for eftertiden. Al forskning dokumenterer det.

Derfor er det svært ikke at forfalde til mismod, når man ser på aktuel borgerlig politik, internationalt og nationalt. Det første har jeg begrænset mulighed for at påvirke. Hvad angår det sidste, kan jeg appellere til landets borgerlige politikere. Tænk dog over, hvad I gør!

I tilsidesættelsen af Danmarks internationale forpligtelser som f.eks. udtrykt i afvisningen af kvoteflygtninge og i en eklatant mangel på ordentlighed i behandlingen og omtalen af flygtninge er I godt på vej til at reducere mennesket til abekat. I betoningen af det nationale på bekostning af det internationale fører I os tilbage til stammesamfundet. Dermed bidrager I til sammen med andre, som internationalt trækker på samme hammel, at øge risikoen for vold mellem nationer. Mennesket er hverken ædelt eller ordentligt; men det kan kultiveres i den retning. Det forudsætter imidlertid politikere, som forstår det og ved at handle derefter.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.