Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Nye regnemodeller skal sikre vores velfærd

Finansministeriets økonomiske regnemodeller bør være så aktuelle som muligt. Sådan er det langtfra i dag, og dermed er deres stigende magt et stort problem for vores velfærd.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Som almindelig borger er man især opmærksom på Finansministeriet, når finansministeren hvert år i sensommeren fremlægger regeringens forslag til statens husholdningsregnskab for det kommende år: finansloven. Hvad skal der bruges penge på, hvordan skal vi sikre indtægter til det, der skal prioriteres, og hvilken betydning får det for dig og mig?

Når teksten er udlagt, følger der nogle intense ugers nyhedsklip med politikere, der går ind og ud af den famøse glasdør til ministeriet og med alvorlige miner udlægger status over forhandlingerne, de forhindringer, de står overfor, og hvad de selv gerne vil have igennem ved forhandlingsbordet. Nærmest som en rituel stammedans gentager scenarierne sig år for år. Nogle gange med mere på højkant end andre og med mere uforudsigelige resultater end vanligt. Men imellem disse intense forhandlinger er der mere stille fra ministeriet. I hvert fald i offentligheden.

I det daglige arbejde både i regeringen og på Christiansborg er Finansministeriet dog langtfra stille. Tværtimod er ministeriet blevet en voksende magtfaktor. Det er jo ikke et problem i sig selv, men når omdrejningspunktet i ministeriets arbejde – regnemodellerne, der beregner politikernes forslag og udspil – er mangelfuldt, er den øgede magt et problem. Blandt andet fordi det går direkte ud over vores velfærd og forebyggelsen af vores sundhed, som vi som samfund har så stærkt behov for. Problemet med regnemodellerne er følgende:

Modellerne beregnes ud fra nogle antagelser om, hvordan du og jeg reagerer på forandringer. I hvert fald nogle forandringer. Når det gælder skattelettelser, er regnemodellerne ikke i tvivl: Når skatten sættes ned, ændrer vi adfærd og får lyst til at arbejde mere. En skattenedsættelse er derfor ikke bare en udgift, men en udgift med forventet indtægt i fremtiden. Nettoudgiften for statskassen bliver mindre.

Helt omvendt er det, når vi udskifter skatte- og afgiftslettelser med vores velfærd eller rigtige mennesker.

Det samme resultat gælder for afgifter til staten. Et af de seneste eksempler er nedsættelsen af registreringsafgiften på biler. Det kostede ifølge Finansministeriet 1.210 mio. kr., men fordi regnemodellerne bl.a. antager, at danskerne vil arbejde mere, hvis deres biler bliver billigere, blev nettoudgiften 350 mio. kr. Næsten 900 mio. kr. forsvandt på den måde fra regnestykket og udgiften, fordi regnemodellerne er konstrueret, som de er. Jo billigere nettoudgiften for et forslag er, jo lettere er det at få igennem politisk. Det siger sig selv.

Helt omvendt er det, når vi udskifter skatte- og afgiftslettelser med vores velfærd eller rigtige mennesker. Her regner modellerne ikke med, at bedre velfærd har nogen betydning for vores adfærd. Lad mig komme med et par eksempler:

Hvis der f.eks. prioriteres penge på flere pædagoger i vores daginstitutioner, er det – ifølge Finansministeriets regnemodeller – en ren udgift for staten og har dermed ingen betydning for, hvordan vi som forældre indretter vores arbejdsliv.

Man kunne jo ellers argumentere for, at f.eks. færre pædagoger i daginstitutionerne i de sene eftermiddagstimer ville få nogle til at prioritere at hente deres børn tidligere og dermed arbejde mindre. Og vice versa ville vi være mere trygge, hvis vi vidste, at der var nok pædagoger til at passe vores børn, mens vi tog en ekstra time på arbejdet. Men altså ikke ifølge regnemodellerne.

Et andet meget vigtigt eksempel er forebyggelse af vores sundhed. En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2015 viser, at angst og depression er nogle af de sygdomme, der koster samfundet mest, fordi omkostningerne ved højt sygefravær og offentlige ydelser er store. 12 mia kr. om året er udgiften. Og så er udgifterne til behandling ikke engang regnet med.

Hvis man kunne sætte ind med tidlig hjælp og forhindre, at bare en lille del af dem, der rammes, ikke bliver så syge, at de må trække stikket for en tid, er gevinsten i sidste ende stor. Det skal man hverken være sundhedsperson eller økonom for at kunne regne ud.

Det kan være den unge, der føler et forventningspres på mange fronter, og som derfor springer fra sin uddannelse. Den sårbare gravide kvinde, der ikke får hjælp til at bearbejde sin angst, og som derfor skal have hjælp til at tage ordentligt vare på sit barn i den første tid efter fødslen. Folkeskoleeleven, der mistrives, men som ikke får hjælp, og som derfor ikke får det nødvendige udbytte af undervisningen. Og sådan kan man – desværre – blive ved.

Men den forebyggende indsats – uanset form og indhold – bliver i Finansministeriet alene beregnet som en udgift. Ikke som den langsigtede investering, det jo i virkeligheden er. En investering, der koster her og nu, men som betaler sig på den lange bane.

Det siger sig selv, at det betyder noget, hvad de politiske forslag koster, både når man fremlægger et finanslovsforslag, får de sidste brikker til at falde på plads en sen aften i Finansministeriet og – imellem finanslovene – fremlægger politiske udspil og forslag.

Og når regnemodellerne medregner positive effekter af én bestemt type forslag – nemlig skatter og afgifter – men ikke medregner positive effekter af andre typer forslag, som f.eks. velfærdsforbedringer og forebyggelse, så er det indlysende, at det betyder noget for de beslutninger, politikerne træffer, og at det dermed har konsekvenser for dig og mig.

Nogle vil mene, at vi har de bedste regnemodeller, vi kan få. Alene af den grund, at vi simpelthen ikke ved nok om ændret adfærd, når det gælder velfærd og forebyggelse.

Min påstand er, at vi sådan set heller ikke ved nok, når det gælder skatter og afgifter. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er de nuværende regnemodeller baseret på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse fra 1996. Regnemodellerne er altså mere end 20 år gamle! Jeg vil påstå, at der er sket en del med vores skattesystem i løbet af de seneste 20 år.

Samtidig er der kommet flere og flere undersøgelser og resultater, der viser, at der er potentiale i at bruge pengene på at forebygge vores velfærd. At investere i fremtiden. For eksempel viser en ny omkostningsanalyse fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, at for hver en krone, staten investerer i at forebygge psykiske lidelser, sparer regionerne 3,5 kr. på psykiatriske indlæggelser i fremtiden. Det er da tal, der er til at forstå. Resultater, der forudser en indtægt i fremtiden. Også den såkaldte Skandia-model, der især ser på gevinsten ved sociale indsatser, kan man inspireres af.

Derfor bør der selvfølgelig sættes et arbejde i gang, der kan opdatere Finansministeriets regnemodeller. Der er nok af input at bringe ind i sådan et arbejde. Nogle politikere vil have ekspertudvalg. Andre vil have eksperthøringer. Uanset hvad skal noget ske. Som det er i dag, har Finansministeriet alt for meget magt – på det forkerte grundlag.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.