*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Kan man blive overuddannet i dagens Danmark?

De unge tør ikke satse på et arbejdsliv uden et gymnasialt grundlag. Ganske som deres forældre ikke tør råde dem til et sådant fravalg. Men der kæmpes flittigt for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Et nyt begreb har set dagens lys i den offentlige uddannelsesdebat: de overuddannede. I en næsten desperat kamp for at få flere unge til at søge ind i erhvervsuddannelserne direkte efter 9. klasse har mange interessenter fremstillet undersøgelse på undersøgelse for at dokumentere, at det går mod afgrunden i Danmark, hvis ikke flere unge fravælger videregående uddannelse. Selvom vi ikke kender de job, der vil være om 10 eller 20 år. Og selvom vi ikke kender den teknologi, der vil fylde mere og mere af vores jobfunktioner og forandre vores kompetencebehov.

Nogle fremstår ligefrem skråsikre: Det kloge valg er en erhvervsuddannelse.

Hvis man kigger på de nyansatte administrative medarbejdere, vil man opdage, at flere af dem har en videregående uddannelse og ikke en erhvervsuddannelse bag sig. Er det et problem? Og hvori ligger problemet? Der er vist ingen, der er i tvivl om, at jobfunktionerne i en administration i dag ser meget anderledes ud, end de gjorde for 10 år siden, og der er vist ingen, der er i tvivl om, at de opgaver, man sidder med i dag, er mere krævende og komplekse. Journaliseringen foregår decentralt og digitalt. Til gengæld kræves der overblik, formidling og analysekraft.

Fremtidens administrative faglighed skal ganske enkelt kunne mere, konkluderer Teknologisk Institut i en rapport for KL og HK i 2015. Her kommer det frem, at 71 pct. af lederne mener, at udviklingen på det administrative område betyder, at der vil blive rekrutteret færre medarbejdere med en kontoruddannelse og flere med en videregående uddannelse. Så i stedet for at tale om overuddannede administrationsmedarbejdere burde man overveje, om der i stedet var brug for en omlægning af den klassiske kontoruddannelse, for eksempel via en hf med en overbygning på erhvervsakademierne.

En lignende forskydning af arbejdsopgaver fra simple til komplekse sker inden for snart sagt alle områder af arbejdsmarkedet. Robotter overtager simple rådgivningssager for forsikringsselskaberne, opgaver flyttes fra hjemmehjælpere til teknologiske hjælpemidler, og produktionsbåndet digitaliseres. De unge står således på tærsklen til et arbejdsliv, hvor foranderlighed og nybrud sandsynligvis er den mest dominerende tendens.

Forandringerne på arbejdsmarkedet vil uvægerligt stille nye kompetencekrav. En perlerække af analyser peger således på øget efterspørgsel på kompetencer som lederskab, entreprenørskab, global forståelse og formidlingsevner. Man kan fristes til at konkludere, at det kun er inden for de såkaldte generalistfag, at kravene til kompetencer ændres. Men det vil være en fejl. Eksempelvis konkluderer en analyse fra Deloitte, at de danske plastvirksomheder i fremtiden vil have behov for ingeniører, der ikke ’kun’ er specialister, men som blandt andet formår at kombinere teori og praksis og evner at kombinere deres viden med en række personlige kompetencer, der gør dem i stand til at forbedre og opfinde nye produkter.

Et af de presserende spørgsmål, der stilles hos politikerne og hjemme ved spisebordene, er, hvilke uddannelsesveje de unge skal vælge for at vælge klogt? For hvad skal vi som samfund, forældre og eksperter råde de unge til at vælge, hvis de skal have gode chancer for at finde en plads på et omskifteligt arbejdsmarked?

Politikerne og arbejdsmarkedets parter synes sikre i deres svar. Nogle fremstår ligefrem skråsikre: Det kloge valg er en erhvervsuddannelse. Igen og igen lyder det fra politisk hold og fra aktører som AE-rådet og Dansk Erhverv, at de unge træffer det forkerte valg, når de søger mod det almene gymnasium. Det er næsten, som om de unge er lidt dumme eller i hvert fald uoplyste, når de nu ikke kan indse, at en erhvervsuddannelse er det rette valg for dem såvel som for samfundet. Værst ser det selvfølgelig ud med de højtuddannedes børn, der for alvor må være uoplyste, og hvis forældre det har vist sig umuligt at overbevise om, at gymnasiet er det usikre og uoplyste valg.

Men lad os lige stoppe op og se på, hvad de unge egentlig selv siger. Måske står vi som så mange andre generationer før os over for en ny generation, der aner fremtidens muligheder, før vi andre har indset de reelle tendenser i den udvikling, de unge er formet af og vokset op i. Center for Ungdomsforsknings nye rapport om karrierelæring i gymnasiet giver os et blik ind i de unges syn på fremtidens arbejdsliv.

En konklusion her er, at de unge oplever en stigende usikkerhed i relation til jobudsigter, beskæftigelse og fremtid. De unge har for alvor forstået og accepteret, at arbejdsmarkedet er kendetegnet af usikkerhed, foranderlighed og uforudsigelighed. Og det spiller naturligt nok ind på deres uddannelsesvalg, også deres ungdomsuddannelse.

De unge ser ikke frihed og muligheder som noget, de har, men som noget, de uddanner sig til. Og her betragter de gymnasiet som den sikreste vej til at give dem de muligheder, som skal bære dem igennem på den lange bane og på fremtidens arbejdsmarked. Når de unge vælger gymnasiet, er det altså ikke, fordi de søger fest og fællesskab. Faktisk anfører kun 15 pct. af de unge fester og fællesskabet som en af de vigtigste grunde til, at de valgte gymnasiet. Valget er derimod baseret på troen på, at gymnasiet kan fastholde muligheder igennem deres arbejdsliv, herunder at hjælpe dem til at håndtere de risici og uforudsigeligheder, de godt ved venter dem i fremtidens samfund og på fremtidens arbejdsmarked.

Omvendt betragter de unge en erhvervsuddannelse som et usikkert kort på hånden. De er med på, at nogle erhvervsuddannelser medfører gode chancer for at gå direkte i beskæftigelse, men de er usikre på, om erhvervsuddannelserne fremtidssikrer deres muligheder. En interessant krølle er, at de unge i gymnasiet ifølge Center for Ungdomsforskning ikke opfatter erhvervsuddannelserne som irrelevante. For de unge er erhvervsuddannelserne blot videre uddannelse, de kan benytte sig af, når de først har sikret sig de kompetencer og muligheder, som en studentereksamen giver dem.

Med andre ord: De unge tør ikke satse på et arbejdsliv uden et gymnasialt grundlag. Ganske som deres forældre ikke tør råde dem til et sådant fravalg.

Lad os et øjeblik tage de unges bekymring alvorligt: Kan de unge være fremadskuende, når de tiltror gymnasiet en sådan værdi? Eller er der rent faktisk tale om en situation, hvor almene fag, analytiske evner og fordybelse i naturvidenskab, samfundsfag og sprog alene er et spørgsmål om overuddannelse?

Meget tyder på, at de unge er værd at lytte til. For at stå godt rustet til fremtidens omskiftelige arbejdsmarked er det måske ikke nok at stile mod snævre jobspecifikke kompetencer, som i visse tilfælde kan åbne op for en hurtig entré på arbejdsmarkedet.

Men hvad siger vi så til de unge? Hvilke råd kan vi give, når ingen veje er sikre og uforudsigeligheden er det gennemgående træk? Det tætteste, vi kommer på at kunne give de unge et råd, er nok at sigte mod stærke generelle kompetencer. Det råd kan bruges, uanset hvilken ungdomsuddannelse den enkelte unge foretrækker, for entydigt sikre uddannelsesvalg findes ikke – heller i erhvervsuddannelserne. Hermed ikke sagt, at de unge – hverken på gymnasierne eller på erhvervsuddannelserne – skal kaste håndklædet i ringen og opgive at uddanne sig til fremtidens arbejdsmarked. Men vi må være ærlige over for de unge og hjælpe dem så godt på vej som muligt ved at give dem stærke faglige kompetencer suppleret med styrkede generelle og personlige kompetencer.

Unge kan med rette forvente, at vi – både lærere, ledere og politikere – har blikket rettet mod fremtiden, og at vi gør, hvad vi kan, for at give vores elever de bedste forudsætninger. Derfor udvikler vi løbende vores uddannelser og har i gymnasiet gennem en årrække arbejdet med eksempelvis digitale og innovative kompetencer. Hele tiden med det for øje, at almen dannelse og generelle kompetencer er kernen i vores uddannelses-dna, og at dette også i fremtiden vil være et værdifuldt afsæt, når vores studenter skal sætte deres kompetencer i spil på fremtidens arbejdsmarked og som borgere i fremtidens samfund.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Produktiviteten bør ikke øges for enhver pris
Michael Svarer, professor, Aarhus Universitet | Carl-Johan Dalgaard, professor, Københavns Universitet | Lars Gårn Hansen, professor, Københavns Universitet | Torben Tranæs, forskningsdirektør, Vive
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her