I 2017 vil vi øge bevidstheden om de reformatoriske rødder på godt og ondt

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vi står ved indgangen til et helt specielt år. Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser mod den katolske kirkes afladshandel op på slotskirkedøren i Wittenberg. Det bliver markeret gennem hele året over hele landet.

Det lyder måske ellers umiddelbart ret kirkeligt og fjernt fra Danmark – som en begivenhed i for længst fjerne tider i det tysk-romerske kejserrige. Men når jeg med glæde har påtaget mig hvervet som formand for Reformationsjubilæets præsidium, skyldes det, at der er så uendeligt mange andre følger af Martin Luthers afladskamp end de rent kirkelige. Og følgerne er ikke statiske – de udvikler sig også i vor tid. Jeg har faktisk svært ved at komme i tanke om en mere samfundsomformende begivenhed i europæisk historie. Derfor bliver Reformationsjubilæet markeret i stor stil ikke bare i Danmark, men i hele Nordvesteuropa.

Vi vil komme til at opleve mange diskussioner, debatter, teaterforestillinger og såmænd også en koncertopførelse af en ny første akt til en Luther-opera i anledning af jubilæet. Vi vil også komme til at opleve kritik af Luther, reformationen og alle dens følger, og det er en selvstændig pointe, som man også skal hilse velkommen: Det skal ikke være en paradeforestilling af ukritisk Luther-begejstring. Der er masser at diskutere på både plus- og minussiden, og det er netop det, præsidiet ønsker: at øge bevidstheden om de reformatoriske rødder på godt og ondt.

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager kom med et godt eksempel på Luthers relevans for nutiden, da Die Internationale Martin Luther Stiftung i efteråret uddelte deres årlige Luther-rose ved en konference på Nationalmuseet i København. Rosen blev tildelt Niels Due Jensen fra Grundfos, Margrethe Vestager holdt festtalen, og hun sagde bl.a.: Luther ville med sine teser kunne begå sig på Twitter. Kort og let forståeligt.

Det kan altid diskuteres, hvad en mand, der levede for 500 år siden, ville have gjort i dag, uden at nogen i virkeligheden kan vide noget om det. Det kommer vi også til at høre eksempler på i det kommende år. Men det er ikke pointen med eksemplet. Det er derimod at demonstrere, at det for Luther i korte, logiske og letforståelige tekster på tysk – og ikke latin – lod sig gøre at fremstille sine tanker let tilgængeligt og forståeligt. Ligesom på Twitter. Det var kort sagt revolutionerende i 1517.

Teserne var korte og umiddelbare – og de blev med deres udbredelse eksempel på anvendelse af bogtrykkerkunsten som en teknologisk omvæltning, der kunne give alle på eget modersmål chance for at gøre sig selv klogere ved at læse. Man kunne forlade den blinde autoritetstro på pavekirkens uforståelige (lange) skrifter på latin og selv udtrykke, hvad man mener på skrift. Faktisk var bogtrykkerkunsten datidens internet, som gav en hurtig udbredelse af nye beskeder, og denne udbredelse var måske en af grundene til, at paven i Rom ikke fik brændt Luther på bålet, som det var sket med nogle af hans reformatoriske forgængere fra før bogtrykkerkunstens opdagelse.

Siden kom oplysningstid, demokrati og folkestyre, men før alt dette kom som forudsætning Luthers korte sætninger på modersmålet, der satte det enkelte menneske med egen værdighed direkte over for Gud – uden at pavekirken, præst eller biskop skulle være mellemled.

Når man i dag diskuterer, om det er godt eller skidt, at mange mennesker kan udtrykke deres egne meninger på sociale medier og gør det i stor stil, er der en linje tilbage til Luther. Læg mærke til debatten om det amerikanske præsidentvalg den 8. november: Hvad kan man lære af, at millioner af amerikanere tilsyneladende var upåvirkede af de etablerede medier, eksperter og kommentatorers konstateringer og anbefalinger af, at Hillary Clinton og ikke Donald Trump ville vinde valget? Man kan i hvert fald lære, at det er et karaktertræk i den vestlige verden, at mennesker føler sig absolut frie til at danne deres egen mening. Autoritetstroen er ikke stor, og der er ikke behov for støtte fra lærde for at føle sig lige så kvalificeret som alle andre.

Samtidig med at det er nemmere end nogen sinde før at få spredt sin mening for enhver, så er det en udbredt opfattelse, at det er vanskeligere at få reel indflydelse. Anklagen lyder, at på trods af ytringsfrihed og let adgang til at sprede sine meninger, så er politikerne ikke længere lydhøre, men beslutter ud fra abstrakte idéer om nødvendig politik. Luther er ofte citeret for, at samfunds- og kirkeliv må skilles ad, og at det er den almindelige borgers pligt at yde sit til, at samfundet fungerer. At leve i kald og stand og i tillid til, at øvrigheden – de magtfulde – er indsat af Gud og vil arbejde samvittighedsfuldt til fælles bedste.

Enhver kan overveje sit om betydningen af det i dag, og skønt vi siden har været igennem både oplysningstid, demokratiets indførelse med folkestyre, højskole- og andelsbevægelse, kvindefrigørelse og et hav af andre samfundsstrømninger, så virker spørgsmålene i hvert fald topaktuelle også i 2017.

Fordele og ulemper ved den nemme adgang til debat på sociale medier og følelsen af politisk magtesløshed diskuteres livligt vidt og bredt.

Vi er meget utilbøjelige til at gå på kompromis, hvad angår retten til frit at kunne udtrykke os hver især. Og i demokratiet har vi stemmer, som tæller lige meget, uanset hvor begrænset vores viden og indsigt i realiteten er. Men er det kun godt, når ligeværdigheden og den frie og autoritetsløse mening spredes uredigeret og effektivt via sociale medier på en langt mere dækkende måde, end hvis det blev trykt i en avis? Eller er der indimellem nogen, der kunne tænke sig at få en redaktør tilbage?

Luthers tanker om det almindelige præstedømme, hvor enhver døbt har lige meget autoritet, fordi vi er lige meget værd for Gud, har vi nu levet med i små 500 år. Men de aktuelle overvejelser er nutidige eksempler på, at reformationen ikke var en statisk begivenhed.

Landet rundt er både kirke- og kulturliv i færd med at arrangere et væld af begivenheder, der i løbet af 2017 vil have Reformationsjubilæet som omdrejningspunkt. Det er Præsidiets ambition så vidt muligt at give et fuldstændigt overblik på siden luther2017.dk – men lad mig i anledning af nytåret give et kort vue over en håndfuld af de større begivenheder: Til marts åbner i Rundetårn en vandreudstilling af 25 kunstneres nye værker inden for maleri, skulptur og installation, foto/video og papirarbejde. De har som tema Luthers teser omsat til nutiden. Udstillingen kommer efterfølgende til Ribe, Fuglsang og Museet for Religiøs Kunst, og den slutter af i Wittenberg.

Til maj vil over 70 forskere på Aarhus Universitet kaste lys over reformationen og det danske samfund ved en konference. Til pinse markerer folkekirken Reformationsjubilæet ved den officielle nationale gudstjeneste i Haderslev Domkirke. Ved Folkemødet vil reformationen sætte sit præg ved flere arrangementer, og til oktober kommer både folketing, kongehus og Danmarks Radio til at markere Reformationsjubilæet ved konferencer, reception og gallaforestilling i DR’s koncertsal.

Jeg synes, at der er noget for enhver smag og interesse i programmet for Reformationsjubilæet – og det har alt sammen det fællestræk, at det med udgangspunkt i Luthers teser har en aktuel vinkel, som er blandt de mest indflydelsesrige for det samfund, vi har i dag.

Jeg ønsker alle et godt jubilæumsår.