Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vi bør skamme os over at kalde lemlæstelse af drengebørn for opdragelse

Den personlige frihed er ukrænkelig – også når det gælder børn. Vore sekulære danske love skal værne om alle børn. Gode intentioner medfører ikke altid gode handlinger. Det er vores pligt at forsvare børn mod at blive rituelt omskåret.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Det afgørende for et barn er at vokse op i et omsorgsfuldt og trygt hjem med en sikker tilknytning til forældrene. Det afgørende for en god opvækst er ikke, at forældrene følger en skabelon, ideologiske manifester eller ældre nedfældede religiøse sætninger. Børn skal værdsættes og respekteres for de vidunderskabninger, de er, og ikke gøres til forældrenes genstand. Ej heller skal forældre udleve deres religiøse og kulturelle fænomener gennem deres drengebørns forhud.

Debatten bringes til et lavpunkt, når grupper af befolkningen i kor råber: Forældrene har 100 pct. ret over børnene. Derfor må forældrene bestemme, om barnet skal døbes. Om det skal omskæres. Og hvordan det opdrages.

Det jødiske samfund, islamiske grupper og Kristendemokraterne – ”treenigheden” – vil gå forrest i kampen for at definere barnet som et objekt tilhørende forældrene; ingen må blande sig, uagtet hvad forældrene gør ved barnet. Forældrene har klart ansvar for deres børn.

Men spørg dig selv: Kan omskæring af drengenes penis sidestilles med god opdragelse? Jeg blander mig ikke i, om børnene motiveres til at bøje sig, folde hænder eller knæle for deres gud. Men skal vi som samfund acceptere alt, uanset hvad forældrene kan finde på at gøre ved deres børn? Nej! Børn har krav på beskyttelse og god behandling. Hvis ikke vi støtter dem, hvem skal så?

Jeg har fundet troen i den understøttende og demokratiske opdragelse, hvor børn behandles som ligeværdige. Derimod priser ”treenigheden” den autoritære og kontrollerende opdragelse, hvor børnene er mindreværdige, underdanige og undertrykte. Hvor de vil opdrage deres børn med ”din vilje sidder i fars lomme”, vil jeg hellere benytte ”knyt bånd til dit barn med respekt og ikke frygt”.

Måske er jeg bare blevet præget af min forældre, Danmark og det sekulære samfund. Med denne tilegnede indsigt ønsker jeg at videreføre de frie tanker, værdier og holdninger til mine børn. Se, det er opdragelse. At skære i børn er ikke opdragelse. Det er at krænke barnet, dets rettigheder og dets integritet.

Man kan undre sig over, om en religion ikke har andre og stærkere sammenhold og fælles værdier end drengens forhud.

Henvisning til religiøse og kulturelle forskrifter – uanset oprindelse – retfærdiggør ikke forældrenes irreversible legemsbeskadigelse af drengebørnene. Henvisning til religiøse skrifter legitimerer hverken unødig magtanvendelse på børnene eller brud på de sekulære love og menneskerettigheder. Ærligt talt, opdragelse slår man ikke op i en bog. Hvor meget ”treenigheden” end ønsker det, er indoktrinering af de religiøse traditioner ikke forenelige med vores frie og demokratiske liv i Danmark.

Omskæringsdebatten er og har i over 2.500 år været et betændt emne. Hvad er løsningen? Nogle vil drikke dialogkaffe, ”treenigheden” smækker med døren, og jeg stiller mig klar for at beskytte børnenes ret til intakt krop. I årtusinder har man drukket dialogkaffe, og endnu er der ikke et eneste land på kloden, der tør forsvare de forsvarsløse drengebørn. I Danmark bryster vi os af tale om ligestilling, vi har rank ryg og oprejst pande. Hvor er børnenes ligestilling? Ærligt talt, vi bør skamme os over at kalde lemlæstelse af drengebørn for opdragelse. Hele verden har sovet tornerosesøvn. I dag tygger vi danske smørkiks med en omgang tynd og kold hyggekaffe og negligerer det egentlige problem: det åbenlyst uetiske indgreb på børnene, uden at de kan sige til eller fra.

Det glæder mig, at Lægeforeningens etiske udvalg endelig er nået frem til erkendelse. Det kom frem til, at det at lade sig omskære bør være et informeret, personligt valg. Det er bedst i overensstemmelse med individets ret til selvbestemmelse, at det ikke er forældre, der tager beslutningen, men at den overlades til personen selv, når han er blevet myndig.

Hvad siger I, kære ”treenighed”? Tænker I, at fagpersoner – der anskuer børnenes situation objektivt – også skal blande sig helt uden om?

Den 5. december deltog jeg i en debat vedrørende omskæring. Den var præget af mange følelser, anekdoter og pseudovidenskab. Det jødiske samfund talte varmt for at bevare den nuværende lovgivning, hvorimod Intact Denmark ønsker et forbud af rituel omskæring for ikke at fratage drengene deres rettigheder. Spørgsmålet om, hvem og hvad man forsvarer, tænkes umiddelbart at være indlysende. Svaret er dog knap så nærliggende.

Det jødiske samfunds talsmand påstod, at de er ofrene i en ophedet debat, der i øvrigt føres på forkerte præmisser. Omskæringen er ikke noget, de kan fratages. Det ligger – efter deres udsagn – i jødiske børns dna, at de skal amputeres; noget jeg hverken har læst som lægestuderende eller som læge. Ikke desto mindre mener de, at jødiske drenge fødes til at blive omskåret, da operationen skaber en evig pagt mellem Gud og mennesket (1. Mosebog, 17, 11-14). Man kan nok diskutere, om noget barn fødes til at blive frataget funktionelt væv. Det bliver for mig en kort diskussion. Selvfølgelig skal man ikke skære i raske børn!

Jeg har i flere omgange forsøgt at få afklaret, hvilke fordele der er ved at blive omskåret. Jeg blev omskåret som fireårig, og efterforløbet var ganske ukompliceret.

Jo jo, jeg blev holdt i arme og ben, og trods mine skrig og tydelige modstand kunne jeg mærke den kolde saks mod min penis. En, to, tre og væk var den. Heldige jeg er overkommet skrækscenariet uden blødninger, arvævsdannelser, infektioner eller seksuelle dysfunktioner. Ærligt talt, jeg aner ikke, hvordan samleje ville føles med forhud. Det har jeg aldrig prøvet. Men hvad er fordelene? Hvorfor skal vores fremtidige sønner omskæres? Til dette måtte det jødiske samfunds repræsentant kort svare noget i retning af: »Det skaber identitet. Omskæring binder det jødiske samfund sammen – alt fra de assimilerede til ortodokse jøder.«

Man kan undre sig over, om en religion ikke har andre og stærkere sammenhold og fælles værdier end drengens forhud. Det forekommer mig mærkværdigt, at disse forældre gør sig til ofre, hvis de ikke får deres forhudsdrømme opfyldt. Jeg forstår, at jøderne føler sig udfordret, men min sympati ligger klart hos børnene. De er de virkelige ofre i denne sag. Vores vision er og må altid være at beskytte de svageste i samfundet. Dem, der ikke har overskuddet, magten eller beføjelserne, må vi rejse os for og kæmpe for. Det gør jeg. Kristendemokraterne, jøderne og muslimerne kæmper imod. Drengebørnene har brug for os nu mere end nogensinde.

Kære ”treenighed”, når forældres opdragelse krænker barnet, hjælper de sekulære danske love.

Mange skeptikere er bekymrede for, om lovene kan overholdes af forældrene, der ønsker rituel omskæring. Jeg deler også denne bekymring. Vi må forvente, at en lovgivning, der sikrer drengebørnene intakt krop, vil blive udfordret, men over tid vil den blive imødekommet. I 1997 forbød man forældrene korporlig afstraffelse af børn.

Hvor mange børn får i dag tæsk af forældrene sammenholdt med før lovens ikrafttræden? I 2003 forbød man pigeomskæring. Hvor mange piger omskæres i dag sammenlignet med før lovens ikrafttræden?

Jeg tror naivt på, at kærlige forældre omskærer deres børn med gode intentioner og uden mål om at efterlade børnene med komplikationer.

Kære forældre, hold nu hænderne i lommen og skån drengebørnene for rituel amputation. Videregiv børnene jeres holdninger, traditioner og værdier. Respektér deres valg. Lad dem – når de er myndige – foretage et valg på et informeret og oplyst grundlag.

Det, som ”treenigheden” præsenterer for os, er hverken med tankesæt i næstekærlighed, frihed eller ”danskhed”. Vores nationalsang lyder: »Der er et yndigt land, det står med brede bøge (…) Der sad i fordums tid de harniskklædte kæmper (…) Vort gamle Danmark skal bestå.« Vi har kæmpet for og skal lade Danmark bestå med frihed til det enkelte individ. Hvilket Danmark ønsker du? Et Danmark, hvor kultur, samfund eller religion ejer dig?

Dine børn har ret til frihed.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.