Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Indvandringen fortsætter – nødbremsen bør aktiveres omgående

Regeringen vil tage initiativ til at drøfte sagen med andre EU-lande, hvad der på normalt politikerdansk betyder, at her næppe sker noget.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Indtil nu har statsministerens regeringsførelse bragt omkring 26.500 nye, næsten udelukkende mellemøstlige indvandrere til landet. Borgerne betaler i form af strammere budgetter, øget pres på alle sociale systemer, øget konfliktniveau og en demografisk udvikling, der fortsætter i al evighed. 6.606 migranter har i år søgt asyl i Danmark. Det svarer til tre nye Mjølnerparker. Vores anerkendelsesprocent for asylanter er en af de højeste i Europa, og det betyder, at de 5.000 får asyl, og de resterende skal sendes ud af landet igen.

Det sker bare ikke. I 2015 blev 646 sendt ud af landet, og i 2016 er det kun lykkedes at få 389 sendt retur. Tallene for udsendte omfatter vel at mærke alle, der udsendes – uanset årsag. Familiesammenføring bidrager også til indvandringen. I år er 6.957 familiesammenført, og både antallet af asylsøgere og familiesammenførte vil vokse yderligere inden årets udgang. Samlet set kan vi i 2016 forvente en asylbaseret indvandring på mindst 15.000 mennesker, hvoraf næsten alle har mellemøstlig, afghansk eller nordafrikansk baggrund. 15.000 mennesker svarer ret præcist til indbyggertallet i byer som Middelfart eller Ikast – eller syv en halv ny Mjølnerparker.

Der skal skaffes bolig, skolegang, hospitalsbehandling, job, understøttelse og alt det andet, der hører til en indvandring og et liv i Danmark. I 2015 gjaldt det 22.987 asylmigranter og familiesammenførte. Den opgave er selvsagt ikke løst endnu, og nu bliver der altså lagt 15.000 oven i.

Vi står med oplægget til en folkevandring af hidtil ukendt størrelse. Og vi snakker kun om de næste fjorten år.

Den samlede asylindvandring, siden statsministeren dannede sin første regering i juni 2015 efter et løfte om »straksopbremsning«, er på små 26.500 mennesker, svarende til tretten nye Mjølnerparker. Den mellemøstlige indvandring udgør endda langt den mindste del af indvandringen til Danmark. Fra både vestlige og ikkevestlige lande kom – foruden migranter – sidste år alene 61.706 mennesker til Danmark som arbejdstagere, studerende eller af andre årsager. Sammen med tidligere års indvandring er resultatet, at mindst hver ottende her i landet bosiddende i dag har udenlandsk baggrund, heraf halvdelen en ikkevestlig baggrund.

Statsministerens nye regering har i sit regeringsgrundlag både indskrevet en nødbremse og planer om at fjerne retten til asylbehandling ved ankomsten til Danmark. Regeringen vil tage initiativ til at drøfte sagen med andre EU-lande, hvad der på normalt politikerdansk betyder, at her næppe sker noget.

Men der bør ske noget omgående, og nødbremsen bør aktiveres på stedet. Asylpresset er ganske vist aftaget hen over sommeren, men det er en stakket frist. Italien har netop offentliggjort rekordhøje tal for illegale immigranter, der har taget vejen tværs over Middelhavet – godt hjulpet af den italienske flåde, der samler migranter op uden for libysk territorialfarvand. Samtidig truer Erdogan med at sende 3.000 migranter af sted dagligt, hvis ikke EU fortsætter optagelsesforhandlingerne med det Tyrkiet, der mere og mere ligner et kalifat in spe.

Årsagen til migrationen er langtfra kun krigene i Syrien og Libyen. Alle de mellemøstlige og afrikanske lande er præget af enorme fødselsoverskud. Befolkningen i Syrien voksede fra cirka 5 mio. i sluthalvtredserne til i dag mere end 18 mio. I Libyen voksede befolkningen i samme tidsrum fra 1,1 mio. til i dag 6,2 mio. Billedet er det samme overalt i Mellemøsten og Nordafrika.

I samme tidsrum voksede den danske befolkning fra 4,6 mio., samme størrelse som den syriske befolkning i halvtredserne, til 5,8 mio. i dag. Den danske befolkningstilvækst er endda for størstedelens vedkommende sket via indvandring. Det er indlysende, at lande, der i forvejen er langt bagud i udvikling, ikke kan beskæftige eller opsluge en så enorm tilvækst. De vestlige lande oplevede også en stærk vækst i befolkningerne sammenfaldende med industrialiseringen, men netop industrialisering, udvandring til USA samt krige og epidemier gjorde det muligt at håndtere befolkningstilvæksten.

De mellemøstlige og nordafrikanske lande risikerer derimod regulære sammenbrud, som det allerede er sket i Syrien, Sudan, Somalia, Yemen med flere. Et sammenbrud antager karakter af borgerkrig, på overfladen udløst af denne eller hin årsag, mens den egentlige årsag til sammenbruddet, nemlig befolkningseksplosionen, forsvinder i krigens ragnarok. De fundamentale problemer forsvinder derimod ikke, selv om det til sidst lykkes at standse selve krigen.

Hele Mellemøsten og Nordafrika er potentielt truet af sammenbrudte stater. På Fragile States Index, der beregner risikoen for en sammenbrudt stat, er de første 25 med en enkelt undtagelse afrikanske eller mellemøstlige stater. Undtagelsen er Haiti, der har samme eksplosive befolkningstilvækst. FN’s seneste prognose for verdens befolkning er justeret i 2015, og den er helt enkelt skræmmende læsning. I løbet af de næste fjorten år vokser Afrikas befolkning med, hvad der svarer til hele EU’s befolkning.

Afrika er det eneste kontinent med denne voldsomme vækst, der endda accelererer, så Afrikas befolkning år 2100 er vokset fra 1,2 mia. i dag til 4,3 mia. Afrikas folketal i 1950’erne var omkring 300 mio., betydeligt færre end den daværende europæiske befolkning. I løbet af de næste fjorten år alene vokser Afrikas befolkning altså med 493 mio. mennesker – svarende til EU’s samlede befolkning i dag.

Man skal ikke være professor i noget som helst for at forstå, at de afrikanske lande ikke kan opsuge den enorme tilvækst eller blot holde dem inden for de respektive landes egne grænser. Vi står med oplægget til en folkevandring af hidtil ukendt størrelse. Og vi snakker kun om de næste fjorten år.

Det er i den situation, at en dansk grænselukning bliver af hastende vigtighed. EU har vist sig ude af stand til at handle, Schengen-grænserne blev ikke forsvaret, og de enkelte lande har i stedet valgt den eneste mulighed, nemlig at lukke egne grænser. Det har formindsket presset på den danske grænse til det omfang, vi ser nu, som altså fortsat svarer til en årlig mellemøstlig indvandring på størrelse med Ikast eller Middelfart – eller syv nye Mjølnerparker. Alene den nuværende indvandring burde være alt rigeligt til at lukke grænsen og til at fjerne retten til at søge spontant asyl.

Dertil kommer, at presset på grænsen vil stige, i takt med at Europa fyldes op med migranter ved de forskellige grænser. Italien og Grækenland er ved at svømme over, Tyskland mærker presset, og Danmark er det næste logiske sted. Intet af det, jeg har beskrevet, burde være nogen overraskelse for regering, opposition eller embedsværk. På den anden side har jeg og andre skrevet om det, siden vi så den første konkrete manifestation af folkevandringen på vore motorveje, uden at det har udløst noget konsekvent initiativ fra regeringens side.

Dengang burde statsministeren have handlet i stedet for at forsøge at krejle sig igennem og håbe på, at de vandrede videre til Sverige. Det var simpelthen ikke en statsminister værdig, og det var og er til skade for Danmark.

Indtil nu har statsministerens undladelser bragt omkring 26.500 nye mellemøstlige indvandrere til landet. Hans politik kan fortsat bedst beskrives som for lidt, for sent. Han har endnu muligheden

for at optræde med den forudseenhed og den værdighed, der burde være en selvfølge i embedet.

Men det kræver handling i Danmarks interesse og ikke den vanlige henvisning til EU.

Det er på høje tid, at statsministeren optræder som Danmarks statsminister og ikke noget som helst andet.

Kilder: Tal på udlændingeområdet pr. 31.10.2016, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. UN World Population Prospects, rev. 2015. Danmarks Statistik: Indvandrere og efterkommere 2016.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.