Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Danskernes værdikanon er klar

I sensommeren spurgte vi danskerne, hvilke værdier der er vigtigst at have med ind i fremtiden. Nu er den endelige Danmarkskanon så afgjort ved afstemning. Man kan sige, den er resultatet af et halvt års ”elektronisk folkemøde”.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Nu ved vi, hvilke værdier danskerne især ønsker at have med ind i fremtiden. En lang proces er til ende. Der kom 2.425 forslag, som seks kuratorer kogte ned til 20 overordnede samfundsværdier, som derefter blev underkastet netafstemning. Der blev afgivet 326.298 stemmer. Alle de indsendte forslag kan fortsat ses på Danmarkskanonens hjemmeside, hvis man klikker på de 20 overskrifter.

Fakta

De ti værdier og antallet af stemmer, de hver især har fået:

  • Velfærdssamfundet: 22.784
  • Frihed: 22.089
  • Tillid: 21.965
  • Lighed for loven: 19.138
  • Kønsligestilling: 18.989
  • Det danske sprog: 18.808
  • Foreningsliv og frivillighed: 18.108
  • Frisind: 17.797
  • Hygge: 17.531
  • Den kristne kulturarv: 17.113

Kilde: Kulturministeriet

I den samme tid indsamlede Biblioteksforeningen 2.374 forslag om ”danskhed”, som ganske vist er noget andet end kanonens værdier, men som igen vidner om et enormt folkeligt engagement.

Nogle har sagt og skrevet, at kanonen skulle bruges til at slå nydanskere oven i hovedet med. Det har aldrig været hensigten.

Der blev afholdt over 50 møder med stor deltagelse. Der har været en kæmpemæssig debat i mere end et år, hvilket var et vigtigt formål med hele øvelsen. En stribe foreninger og organisationer har engageret sig, og både de skrevne og elektroniske medier har været fyldt med indlæg.

Hvad kom der så ud af det, og hvad skulle det til for? Vi har jo allerede adskillige kanoner, men de er i højere grad ekspertkanoner, eksempelvis de to litteraturkanoner og historie- og demokratikanonerne, som jeg udsendte som undervisningsminister. Det samme gælder daværende kulturminister Brian Mikkelsens kulturkanon, der mere var en kunstkanon.

Denne gang bygger kanonen på, hvad danskerne mener om nutidens og fremtidens vigtigste værdier. Den er blevet til i en tid, hvor der er voksende bekymring for fremtiden, samtidig med at mange er usikre på, hvad der er det værdimæssige grundlag for det samfund, vi ønsker. En del af de unge vokser op i et kulturelt tomrum og har svært ved at afkode samfundets værdimæssige dna eller sammensætning. Det gælder ikke kun de unge, der har anden baggrund end dansk.

Det var et chilensk flygtningebarn, journalist Paula Larrain, der åbnede mine øjne for den danske kulturelle utydelighed. I mange år troede hun, det kun var chilenere, der havde kultur. Danskerne var aldeles utydelige. Først, da hun kom i en dansk folkekirke, opdagede hun en smule dansk kultur. Hendes budskab var, at vi bl.a. af hensyn til de mange nydanskere og deres børn skal være mere tydelige kulturelt – frem for at trække os tilbage og nedtone vore værdier, sådan som mange multikulti-tolerante gør i misforstået venlighed.

Som undervisnings- og kirkeminister opdagede jeg, at kun meget få muslimer har noget som helst imod kristendomsundervisning, salmesang og julegudstjenester. Det er ateisterne, de ”værdiløse”, de ikke forstår. Jeg sad engang til Venstres landsmøde og sang ”Se nu stiger solen” ved siden af en muslim, der dybt berørt erklærede, at det var dog den dejligste salme.

Danmarkskanonen er ikke et navlepillende projekt, der skal fortælle andre, at vi her i Danmark har opfundet de bedste værdier. Langt det meste er kommet udefra, især fra Tyskland, hvorfra både kristendommen, reformationen, romantikken, kulturradikalismen og velfærdsstaten kom, inklusive arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet – og juletræet. Fremragende danske håndværkere blev oplært i Tyskland.

Kultur opstår ikke i et drivhus. Den danske ”guldalder” opstod efter statsbankerotten i 1813, da 40 pct. af de danske statsborgere var tyske. Det blev en guldalder, fordi de udenlandske påvirkninger blev mødt af en dansk kulturel bevidsthed. Andelstanken kom fra England efter nederlaget i 1864 og bredte sig som en steppebrand, der forvandlede hele det danske samfund.

Det afgørende er ikke ophavsretten til værdierne, men bevidstheden om dem. Kanonen skal medvirke til at skabe og opretholde en sådan bevidsthed – vel at mærke på en inkluderende måde, der rækker ud mod dem, der gerne vil være en del af dette samfund.

Nogle har sagt og skrevet, at kanonen skulle bruges til at slå nydanskere oven i hovedet med. Det har aldrig været hensigten. Der er mange hundrede nydanskere, som har bidraget til kanonen, og jeg har lagt megen vægt på at inddrage personer med udenlandsk baggrund i hele processen.

Nu kan jeg så røbe, hvad jeg selv synes, er vigtigst at have med ind i fremtiden. Jeg vil nævne ytringsfriheden, frisindet, ligestillingen, foreningerne og tillidskulturen som helt centrale, hvis integrationen nogensinde skal lykkes. Hvorfor har vi ikke været langt mere tydelige på disse punkter fra det sekund, indvandrere og flygtninge sætter foden på dansk jord? Og hvorfor står disse værdier ikke centralt i indfødsretsprøven? Det er vigtigere end at undervise i sociale ydelser. Ligeværdighed er ligesom den kristne kulturarv også uomgængelige værdier, hvis man vil være en del af det danske samfund. Ligesom dansk håndværk og design, der gør os alle stolte.

Kanonen skulle skabe debat og kulturel bevidsthed. Den er et dannelsesprojekt, et uddannelsesprojekt, et oplysningsprojekt og et integrationsprojekt. Den vil uden tvivl blive brugt flittigt til emne- og opgaveformuleringer i undervisningssektoren, folkeoplysningen, danskkurserne osv. Den vil kunne give tiltrængte vitaminer til indfødsretsprøven, og den vil uden tvivl give anledning til fortsat debat og uenighed, hvilket netop var meningen.

Fakta

Danmarkskanonen blev iværksat af mig, da jeg var kulturminister, i juni 2016 som et debat-, oplysnings-, dannelses- og integrationsprojekt. Danmarkskanonen skulle afsøge befolkningens holdninger til de vigtigste og bærende danske samfundsværdier og på den baggrund skabe øget kulturel bevidsthed i befolkningen.

Danmarkskanonen modtog i alt 2.425 forslag indsendt på postkort, direkte på danmarkskanon.dk eller via Facebook og Instagram. Både privatpersoner, klubber, skoleelever, politikere, kulturpersonligheder, foreninger og organisationer bidrog med forslag. Forslagene spændte vidt – fra historiske bevægelser som andels- og arbejderbevægelserne til mere abstrakte værdier som hygge, jantelov, tillid, lighed og humor.

Udover den digitale indsamling er der afholdt over 50 kanondebatarrangementer på biblioteker, kultur- og forsamlingshuse, og Kulturministeriets kanoncykel har været på cykelsafari med stop ved folkelige begivenheder som f.eks. Kulturmødet Mors, Copenhagen Pride, Folkemødet på Bornholm og Ungdommens Folkemøde for at indsamle forslag. Seks udpegede kuratorer læste alle forslag igennem og tematiserede dem i 20 værdier, som befolkningen stemte om på internettet den 15-22/11. Danmarkskanonen opnåede i alt 326.298 stemmer.

De 10 værdier, som opnåede flest stemmer var: frisind, kønsligestilling, velfærdssamfundet, tillid, det danske sprog, foreningsliv og frivillighed, hygge, den kristne kulturarv, frihed og lighed for loven.

Kulturministeriet producerer nu et undervisningsmateriale til inspiration for folkeskolens øverste klassetrin samt ungdomsuddannelserne. Alt materiale kan findes på Danmarkskanonens hjemmeside.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Jeg synes jo, at der er så rigeligt med problemer

Palle Vinther, FO-Aarhus, Frederiksgade 78C, Aarhus C

Det er pudsigt, at samme Fogh Rasmussen, som gjorde et stort nummer ud af sit opgør med smagsdommere af enhver art, også er ham, der institutionaliserede den vane, at vi skulle have rettesnor for alt.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Advarsel mod at øge pensionsalderen

Store pensionsselskaber advarer om, at det er nødvendigt at give nedslidte danskere mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før tid, hvis pensionsalderen fortsat skal stige. Finans
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Til grin med dit affald

Mikael Jalving
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner?

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her