Sikker grøn forsyning skaber vækst

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Forestil dig al den strøm, der bliver brugt i hele Københavns Kommune på et år: S-toget, der summende kører ud ad perronen, elkogeren, der overdøver radioen i villakvarteret, svejseapparatet i fabrikshallen, den skarpe lampe over kirurgens operationsbord.

Det er et næsten ufatteligt forbrug. Det er næsten lige så ufatteligt, at it-giganten Apple i 2018 kan tænde for et tilsvarende strømforbrug på en mark nær Viborg. Når Apples meget omtalte datacenter står færdigt, bliver det Danmarks største elforbruger og kan trække så meget strøm, at Danmarks samlede elforbrug vokser med op til 7 pct.

Det svarer til al den strøm, hovedstaden bruger, ca. 2.300.000.000 kilowatttimer.

Det kan lyde paradoksalt, at en multinational virksomhed placerer et kæmpe datacenter, der har brug for sikker forsyning, i et land, hvor knapt halvdelen af strømmen kommer, som vinden blæser.

Men den danske energibranche har med dygtighed og fælles hjælp fået Folketingets ambitioner om grøn energi og en af Europas højeste el-forsyningssikkerheder til at gå hånd i hånd. Det er en kompleks opgave, for strøm kan endnu ikke gemmes i store lagertanke med forproducerede kilowattimer. Der skal i hvert sekund være balance mellem det, som kraftværker, vindmøller, fjernvarmeværker mv. producerer, og det, som private hjem og virksomheder vil købe.

I fjor havde danskerne i gennemsnit strøm i stikkontakterne i 99,996 pct. af tiden. På samme tid kom ca. 40 procent af strømmen fra vindmøller. I 2020 vil vindandelen være over 50 pct.

Allerede i dag har vi timer uden vind, og timer, hvor vindmøllerne leverer, hvad der svarer til 130 pct. af vores forbrug. I fremtiden vil de udsving blive endnu større. At det kan lykkes, skyldes flere ting:

For det første har Danmark ikke bare mange vindmøller, men også meget effektive kraftværker. De er gearet til et marked, hvor de hurtigt skal køre produktionen op og ned.

For det andet har vi et stærkt elnet, både det overordnede højspændingsnet og de lokale elnet. De fleste elkabler er i dag gravet ned, så storme ikke mørklægger byer og landsdele, som vi af og til ser fra f.eks. USA.

For det tredje er Danmark et af de lande, der er bedst forbundet til nabolande.

Vores søkabler og luftledninger til Norge, Sverige og Tyskland kan i dag importere eller eksportere op mod 80 pct. af vores maksimale forbrug.

Vi er godt placeret i et elmarked mellem nordisk vandkraft og det centraleuropæiske system, der traditionelt har haft mange kulkraftværker og atomkraftværker, men som i dag også har store mængder sol- og vindenergi.

Den ene time køber vi strøm nordfra. Den næste time sælger danske producenter den anden vej, og den tredje time supplerer vi dansk produktion med import sydfra.

Men opgaven med at sikre strøm i stikkontakterne bliver mere kompleks og grænseoverskridende, for selv om vi herhjemme har verdensrekord i, hvor stor en andel at vindenergi udgør i elsystemet, har Sverige allerede overhalet os, mht. hvor meget vindmøller samlet set kan producere.

Og Nordtyskland har i dag tre gange så meget vindenergi som Danmark og vil i 2020 have fem gange så meget.

Fremtidens forsyning kræver, at langt mere energi købes og sælges over grænser og transporteres over meget længere afstande.

Derfor udbygger vi hele tiden elnettet. Vi laver lige nu nye elkabler til Holland og Tyskland, og vi overvejer sammen med briterne at lave et 700 km elkabel til England, der kan transportere 2,7 millioner husstandes forbrug.

Udfordringen er den samme over hele Europa, og for nylig inviterede EU en række organisationer, selskaber, politikere m.fl. til København og det nye Energy Infrastructure Forum for at sætte ekstra skub i en effektiv udbygning.

Også elmarkedet skal være mere grænseoverskridende. EU er kommet langt, når det handler om at fjerne grænsebomme og ensrette regler, men det indre marked for el skal åbnes yderligere, så den billigste og mest konkurrencedygtige strøm kommer uhindret frem til forbrugerne.

Et elkabel mellem Danmark og England vil ikke bare gavne forsyningssikkerheden i begge lande, men også være en milliardgevinst for Danmark – danske kraftværker og vindmøllerejere kan sælge store mængder strøm til britiske forbrugere.

Den grønne omstilling bliver alt for dyr og ineffektiv, hvis alle lande hver for sig investerer i backup til vindmøller, solceller og vandkraft, uden at skele til, at naboerne har den strøm, der er brug for.

Men rejsen har også problemer. F.eks. er danske elproducenter ramt af, at det nordtyske elnet ikke er udbygget tilstrækkeligt. Der er ikke plads til den store mængde vindmøllestrøm og solcellestrøm, der er skudt op i Nordtyskland. Flaskehalse i elnettet begrænser Danmarks muligheder for at sælge strøm sydover. Der bliver på højeste niveau arbejdet med at løse problemet, men der er ingen snuptagsløsninger – og det tager mange år at udbygge elnettet.

Herhjemme får omstillingen også konsekvenser. På Sjælland vil risikoen for strømsvigt stige i de kommende år. Antallet af kraftværker i Østdanmark har været nedadgående, og dele af det eksisterende elnet skal renoveres og udbygges, f.eks. kablerne mellem det danske og svenske elnet. I uheldige situationer, hvor eksempelvis kraftværker falder ud, kan der i vindstille perioder opstå situationer, hvor det ikke er muligt at importere nok strøm fra nabolandene.

Der er ikke drastiske forandringer, og vi arbejder målrettet på at løse problemet, men østdanskerne risikerer lidt flere minutter årligt med strømsvigt end i dag.

Den grønne omstilling giver os nogle grå hår i hovedet, men det er vigtigt at minde os selv om, at den også giver sorte tal på vores fælles bundlinje.

At Apple vælger Danmark, er ingen selvfølge, og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen kunne i maj fortælle, at der er stor interesse fra udenlandske firmaer som Apple for at etablere sig i Danmark.

Energibranchen har vist vejen, og det skaber vækst og tusindvis af jobs. I Energinet.dk mærker vi også den udenlandske interesse, selv om vi som statsligt transmissionsselskab hverken sælger vindmøller eller moderne biomassefyrede kraftvarmeværker.

Flere gange årligt rejser vi til Mexico, Sydafrika, Kina eller andre lande for at rådgive om, hvordan man skaber et elmarked og et elsystem med store mængder svingende elproduktion. Og vi får tit besøg fra udenlandske energiselskaber, ambassader og medier, som vil se, hvordan vi gør.

Gæsterne er ofte skeptiske, når de står uden for døren til vores kontrolrum over det danske højspændingsnet.

De tror os ikke helt, når vi fortæller, at der den pågældende dag er 40, 50 eller måske 110 pct. vind i elsystemet. Men når vi åbner døren, kan de med selvsyn se, at der hverken er panik eller blackout.

De ser noget, de fleste af os danskere nok tager for givet: at grøn omstilling og sikker forsyning kan gå hånd i hånd.

Grøn energi er blevet en del af vores hverdag, uden at det går ud over vores velfærd eller vækst – tværtimod.

Det bliver bemærket og efterspurgt. Omverdenens øjne vil også fremover være rettet mod os, når vi tager de næste skridt og begynder at fortrænge endnu flere fossile brændsler og bruge grøn el til f.eks. opvarmning i fjernvarmeværker og i private hjem, elbiler osv.