Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vi skal have mod til at bruge straffe, der virker

Samfundstjeneste og fodlænker anvendes i dag som alternativer til fængselsdomme. For en stor gruppe af kriminelle er disse afsoningsformer langt mere effektfulde end fængsel. Desværre vil en række borgerlige partier nu ændre mulighederne for at bruge de strafformer, der virker. Det er uklogt. Vi politikere skal have mod til straf, der virker.

Artiklens øverste billede
I stedet for at bekæmpe alternative strafformer skal vi som politikere have mod til at udtænke nye straffe og afprøve dem. Vi må aldrig gøre retspolitik til et primitivt spørgsmål om, hvem der kan overbyde hinanden i fængselsstraffe.

Hårdere straf. Mere tid bag tremmer. Det er ofte kravet og konklusionen, når kriminelle forbryder sig mod samfundets spilleregler, skader andre mennesker og krænker vores retsfølelse.

Men hvorfor straffer vi egentlig? Og virker straffene efter hensigten? Det er to helt centrale mellemregninger, som alt for ofte bliver glemt, når det retspolitiske regnskab skal gøres op.

I Danmark blev dødsstraf afskaffet som en del af straffeloven i 1930. Den sidste halshugning fandt sted i 1892. Heldigvis er det kun få stater, der i dag anvender dødsstraf – og i særdeleshed henrettelse ved afhugning af hovedet. Også brugen af gabestokke blev afskaffet i 1800-tallet, selvom man i århundreder flittigt havde brugt dem til at udstille borgere, der havde forbrudt sig mod lov og orden.

I dag græmmes vi over både halshugning og gabestokke som strafformer. Det er primitivt og hører uoplyste samfund til. Forståelsen af straf har heldigvis ændret sig gennem tiden.

Når der er kriminelle, hvor fodlænker og samfundstjeneste er det bedste redskab til, at de ikke gentager deres kriminalitet, er ligningen for mig helt klar: Bedre resocialisering. Færre tilbagefald. Mindre kriminalitet. Færre ofre.

Der findes næppe mange, der i dag vil påstå, at det at blive udstillet i en gabestok på byens torv og dermed opnå brændemærkning som kriminel har en særlig god effekt på resocialiseringen. Derfor må vi heller aldrig forfalde til den misforståelse, at fængsling er den eneste løsning, når forbrydelser skal straffes og retsfølelsen genoprettes.

Godt 3.500 indsatte sidder i de danske fængsler. Tallet har været faldende gennem en årrække. Både fordi kriminaliteten er for nedadgående, men også fordi vi de seneste år er begyndt at bruge alternativer til fængsling. Elektroniske fodlænker og øget brug af samfundstjeneste erstatter fængslinger for de mildeste forseelser.

Spørger man mig, er den udvikling ikke slut endnu. Vi skal i stigende grad turde kræve af lovgiverne, at de kan redegøre for, hvad formålet med straf og ikke mindst øget straf er. Og lovgivere – som jeg selv – skal have modet til at udvikle og nytænke vores strafformer. Når nu alle eksperter og undersøgelser dokumenterer, at fodlænker og samfundstjeneste er effektive redskaber til at få særligt førstegangskriminelle ud af kriminalitet, så skal vi som politikere lytte til det.

I 2015 valgte SR-regeringen at ændre reglerne for samfundstjeneste, så det blev en mulig afsoningsform for flere førstegangsovertrædere med domme under seks måneder. Baggrunden for ændringen var entydig anbefaling fra både Straffelovrådet og Justitsministeriets forskningsenhed.

Begge pegede på, at de alternative afsoningsformer er langt mere effektfulde end fængsel. Ved samfundstjeneste mindskes risikoen for at blive dømt for ny kriminalitet, der er så alvorlig, at den fører til en ny fængselsstraf, med 30 pct. i løbet af det første år efter dommen. Og risikoen mindskes med hele 39 pct. i op til tre år efter.

For dem, der har afsonet i fodlænke har 53 pct. taget en uddannelse tre år efter endt afsoning. Det er 11 pct. flere end traditionelle afsonere.

Ud over at den kriminelle fortsat kan være tilknyttet uddannelse eller arbejdsmarkedet, er det helt afgørende, at den dømte kan opretholde kontakt til netværk og familie. Det er en helt central faktor for, at den kriminelle ikke begår ny kriminalitet. Samtidig undgås den risiko, der er for, at den kriminelle inde i fængslet tilegner sig ny viden om kriminalitet og får opbygget dårlige bekendtskaber, der forøger risikoen for tilbagefald i kriminalitet.

Forskning viser tilmed, at langt færre af de kriminelle, der har afsonet i fodlænke eller samfundstjeneste, ender på offentlig forsørgelse, ligesom risikoen for, at den kriminelles børn ender i kriminalitet, mindskes. De resultater skal vi turde lytte til. Det var baggrunden for ændringen i 2015.

Derfor var det ærgerligt, da flere medier for få måneder siden ryddede forsiderne med negative overskrifter om, at markant flere dybt kriminelle afsoner i samfundstjeneste. Også avisen her bragte historien – men undlod lige at bemærke, at der er tale om førstegangskriminelle med mildere domme. Sandheden er da også, at 40 pct. flere kriminelle afsoner i samfundstjeneste på grund af ændringen fra 2015.

Men ændringen blev netop gennemført med åbne øjne – fordi flere skal ud af kriminalitet, og samfundstjeneste er en af de bedste veje til at finde ud. Den entydige negative og forargende udlægning, som hurtigt bredte sig til andre medier, fik straks de borgerlige partier til at kræve ændringer. Flere skal i fængsel. Færre i samfundstjeneste.

Det er rigtig ærgerligt for samfundet, at de borgerlige partier har erklæret krig mod alternative strafformer. Ligesom det er en fatal fejl, når samme politikere påstår, at de alternative strafformer er at sidestille med ingen straf. For afsoning med fodlænke er ikke en badeferie. I fodlænken sidder en lille elektronisk sender, der er i kontakt med en overvågningscentral hos Kriminalforsorgen. Senderen skal den dømte have på anklen hele tiden. Hvis den bliver taget af, udløses en alarm. Med fodlænken følger en aktivitetsplan, som er aftalt med Kriminalforsorgen. Aktivitetsplanen bestemmer bl.a., hvornår den dømte skal være hjemme, og hvornår den dømte må forlade hjemmet. Den dømte skal være i sit hjem, når han eller hun ikke er på arbejde, på uddannelsesinstitution eller deltager i aktiviteter, som Kriminalforsorgen har bestemt eller godkendt.

Under afsoningen må den dømte ikke indtage alkohol eller ulovlige stoffer, og Kriminalforsorgen kommer på uanmeldt besøg på bopælen flere gange om ugen – på alle tidspunkter af døgnet.

Overholder den dømte ikke aftalerne med Kriminalforsorgen, risikerer den dømte straks at blive overført til et fængsel eller arresthus, hvor resten af straffen skal afsones. Der er faktisk flere eksempler på, at afsonere i fodlænker har ytret ønske om at komme ind i fængslet i stedet. Nok er fodlænker og samfundstjeneste alternativer til fængslet. Men derfor er det stadigvæk udtryk for en indgribende frihedsberøvelse.

Værd at bemærke er det, at de fagpersoner, der hver dag arbejder med de kriminelle inde i fængslerne, anbefaler alternative strafformer. Fængselsforbundet får ikke just flere medlemmer af at anbefale fodlænker og samfundstjeneste. Alligevel understreger forbundet gang på gang, at de alternative strafformer virker bedre end fængsel i forhold til nogle kriminelle.

Jeg underkender ikke, at straf også handler om retfærdighed. Derfor skal respekten for ofrene altid indgå i udmøntningen af straf. Det er også baggrunden for, at strafformerne kun kan bruges i de mildere domme eller som supplement til fængselsstraf. Ligeledes er der kriminelle grupperinger, som ikke er oplagte til alternative strafformer. Eksempelvis rocker og bandegrupperinger.

Men når der er kriminelle, hvor fodlænker og samfundstjeneste er det bedste redskab til, at de ikke gentager deres kriminalitet, er ligningen for mig helt klar: Bedre resocialisering. Færre tilbagefald. Mindre kriminalitet. Færre ofre.

I stedet for at bekæmpe alternative strafformer skal vi som politikere have mod til at udtænke nye straffe og afprøve dem. Vi må aldrig gøre retspolitik til et primitivt spørgsmål om, hvem der kan overbyde hinanden i fængselsstraffe. Det kræver politisk mod at turde udvikle vores sanktioner over for dem, der skader samfundsordenen. Det mod må være et krav til en moderne dansk retspolitik. Det mod har vi socialdemokrater. Derfor vil jeg kraftigt advare de borgerlige partier mod at ændre gode strafformer, der dokumenterbart virker.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.