Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

”Det rene vanvid” endte som succes

Vi er overbeviste om, at i de styrelser, hvor mange nye medarbejdere skal læres op, vil man opleve, at nye input og nye måder at gøre tingene på vil gavne opgaveløsningen. Den offentlige sektor vil levere mest mulig værdi til gavn for alle.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

»Det er en form for tortur«. »Håbløst gammeldags«. »Det er hovedløst og symbolpolitik af værste skuffe«. »Det rene vanvid«. Sådan lød blot nogle af reaktionerne, da regeringen med statsministeren i spidsen i efteråret lancerede den historiske udflytning af knap 4.000 statslige arbejdspladser.

Med de erfaringer, vi har nu, må vi i regeringen tage afstand fra ovenstående udsagn. For danmarkshistoriens største udflytning er hverken tortur, gammeldags eller symbolpolitik.

Tværtimod er vi stolte over at give en solid saltvandsindsprøjtning til at skabe et Danmark i bedre balance.

Både det høje antal ansøgere og ATP’s positive erfaringer illustrerer, at borgere i hele landet har lyst til at løfte de vigtige opgaver i staten. Det er glædeligt. Men endnu vigtigere er antallet af ansøgninger et udtryk for, at myten om manglende kvalificeret arbejdskraft ude i landet bliver gjort til skamme.

Vi er stolte over at levere på et løfte, vi gav i valgkampen. Og vi er stolte over, at man ét år inde i Venstreregeringens levetid her kan se én af de mest klare forskelle på, at der nu sidder en blå regering og ikke en rød.

Grundtanken bag at flytte flere tusinde statslige arbejdspladser fra dyre adresser i hovedstaden og ud i landet er ganske klar. De statslige ansatte er til for borgerne. Derfor skal de naturligvis også arbejde der, hvor borgerne er. Og ikke kun i København K. Danmark er større end det.

Vi er også af den overbevisning, at balancen i placeringen af statslige arbejdspladser har været skæv. Mange af statens opgaver har en naturlig tilknytning til København på grund den tætte kontakt til ministerierne. Omvendt kan et stort antal statslige opgaver løses lige så godt i Viborg, Hjørring eller Randbøl.

Tilmed tror vi på, at udflytningen af højt kvalificeret arbejdskraft vil være med til at skabe optimisme, vækst og holde hånden under beskæftigelsen i hele landet.

Mange har ikke troet på, at vores mission ville lykkes. Men landets statsminister fik det til at ske ved at banke i bordet og udstikke retningen: Det er det her, vi vil. Det er sådan her, vi gør.

Det er altså regeringens vision, vi nu fører ud i livet, som en meningsmåling her i avisen tilmed har vist, at 6 ud af 10 danskere bakker op om.

Fire måneder er gået, siden Færdselsstyrelsen som de første rykkede ud af hovedstaden og ind i nye lokaler i Ribe. Siden har bl.a. NaturErhvervstyrelsen, Skat og Statens Administration fulgt trop, og inden året er omme, vil flere end 800 arbejdspladser været rykket ud i landet. Målet er, at knap 4.000 medarbejdere ved udgangen af 2017 vil have sat sig på et nyt kontor i en ny by.

Fra Slotsholmen kan vi se, at udflytningen er en succes. Lad os nævne et par eksempler.

Da Færdselsstyrelsen søgte 15 HK-medarbejdere i Ribe, skulle kandidaterne udvælges blandt 338 ansøgere. I Thisted har knap 350 søgt om at få en af de 40 nye stillinger til inddrivelsesopgaverne i Skat, hvor der på sigt skal ansættes 60 i alt, og på bare tre dage havde 170 ansøgninger fundet vej til 30 stillinger i NaturErhvervsstyrelsen nye hovedsæde i Augustenborg.

Heller ikke i ATP, der for et par år siden overtog 1.000 kommunale medarbejdere til at løse udbetalingsopgaver af f.eks. folkepension og boligstøtte, har de oplevet problemer med at rekruttere nye medarbejdere. En evaluering viser tilmed, at produktiviteten i ATP er forbedret med 40 pct.

Både det høje antal ansøgere og ATP’s positive erfaringer illustrerer, at borgere i hele landet har lyst til at løfte de vigtige opgaver i staten. Det er glædeligt. Men endnu vigtigere er antallet af ansøgninger et udtryk for, at myten om manglende kvalificeret arbejdskraft ude i landet bliver gjort til skamme.

Som ansvarlige ministre er vi naturligvis bevidste om, at det ikke er uden udfordringer for de enkelte styrelser – og især den enkelte medarbejder – at skulle flytte fra én landsdel til en anden. Nogle medarbejdere beslutter sig for at sige op. Andre tager udfordringen og glæden ved arbejdet med til en ny by, og nye medarbejdere skal læres op. Det betyder i sagens natur, at opgaverne i en rum tid måske ikke bliver løst i samme tempo som nu.

Vi er overbeviste om, at i de styrelser, hvor mange nye medarbejdere skal læres op, vil man opleve, at nye input og nye måder at gøre tingene på vil gavne opgaveløsningen. På sigt er vi sikre på, at den offentlige sektor vil levere mest mulig værdi til gavn for alle i vores land.

Mange politikere med skiftende farve har i årevis talt om at decentralisere statslige arbejdspladser. Sommetider er det lykkedes. Der er også tilfælde, som er gået dårligt. Et eksempel er forløbet i de tidlige 00’ere omkring udflytningen af Rigsarkivet, der udviklede sig til en særdeles uskøn affære.

Derfor har det heller ikke været nogen nem opgave at træffe beslutninger, der har store personlige konsekvenser for rigtig mange medarbejdere i staten. Men nu, hvor vi gør en form for tidlig status, er det vores opfattelse, at vi har sat gang i en positiv bevægelse.

Vi kan nemlig allerede se, at andre dele af samfundet har taget idéen om at flytte arbejdspladser ud i landet til sig.

For eksempel flytter Danmarks Radio 165 medarbejdere fra København til Aarhus og Aalborg for at skabe endnu mere relevant indhold for public service-kronerne. Det private advokatfirma Kammeradvokaten, der er statens advokat og har hovedkontor i København, åbner et nyt kontor i Aarhus. Og i kulturens verden bliver kulturpengene fordelt mere rimeligt, så vi får kultur i hele Danmark.

Eksemplerne er et kvalitetsstempel af den strategi, regeringen har lagt.

Det er glædeligt, at beslutningen siver ned og breder sig som en tendens i andre dele af erhvervslivet, mens det samtidig rodfæster sig i staten.

Kun i ganske få tilfælde har regeringen måttet sande, at der ikke var opbakning til at flytte en styrelse ud af København. Bedst eksemplificeret ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Vi ville gerne have rykket 88 medarbejdere i Diis fra København til Aarhus – bl.a. fordi Diis har et godt samarbejde med Aarhus Universitet til gavn for det internationale studiemiljø i Danmark. Men det har ikke kunnet lade sig gøre, fordi der i Diis’ vedtægter står, at de har til huse i København. Med andre ord er Diis den eneste styrelse, der har påkrævet 90 mandater i Folketinget at flytte ud.

Desværre kunne et flertal i Folketingssalen med Liberal Alliance og Socialdemokraterne i spidsen ikke se fordelene ved at flytte Diis til Aarhus.

Netop i dette tilfælde ser vi den tydelige forskel på, hvem der har regeringsmagten i Danmark, fordi det med undtagelse af Diis har været en regeringsbeslutning at udflytte statens opgaver og arbejdspladser. Derfor har det kunnet lade sig gøre i så stor stil, som regeringen nu er i gang med at udfolde.

Trods små bump på vejen kan regeringen konkludere, at vi har befolkningens opbakning til denne historiske plan om at flytte tusindvis af arbejdspladser til mindre byer rundt om i hele Danmark.

Vi er stolte over, at regeringens beslutning og klare retning for Danmark er med til at sætte strøm til alle dele af landet og til at skabe et Danmark i bedre balance.

Så selvom kritikere måtte have vanvidstanker over denne regering, så konstaterer vi, at denne historiske udflytning er en opmuntrende succes.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.