Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vi skal udfordre den politiske populisme, hvor vi møder den

Vi lever i en tid med populister overalt med nemme forklaringer.

Artiklens øverste billede
»Man ryster på hovedet. Man læser sin avis – så og så mange døde dér, krige, der bliver ved og ved, og uden at nogen synes at føle sig ansvarlig, en politisk eller økonomisk skandale her, populister over det hele med de altid nemme forklaringer.«

Hvad i alverden er det for en verden, vi lever i? Mens disse linjer skrives, meldes 42 mennesker dræbt i Istanbuls lufthavn. Samtidig sidder EU’s ledere i Bruxelles og skal forholde sig til resultatet af den britiske folkeafstemning, som lige meget hvad kommer til at forandre det Europa, vi lever i. Undskyld, ikke det Europa. Vores Europa! Imens er ferien i Danmark begyndt. Vores søn dribler lige nu på én af DBU’s fantastiske fodboldskoler i Fælledparken. Vores datter er på ridelejr et sted i Jylland.

Nå, kære læser, du synes, at dette er en underlig kobling. En sammenblanding af almen og privat. Jeps, du har ret. Det er underligt, ja, næsten utilstedeligt at nævne disse begivenheder i flæng. Men sådan er verden, i hvert fald den subjektive. Begge dele – den store og den lille verden – er der samtidig, presser sig på og kræver en eller anden form for stillingtagen. Bortset fra at jeg lige nu og her, få dage fra min egen sommerferie, næsten ikke længere orker den store. For hvor er den bare ikke særlig køn at se på i disse måneder, nærmest ligegyldigt hvilken retning man kigger i.

Jeg ved ikke, om du også kender følelsen, kære læser. Denne blanding af afmagt, resignation og I couldn’t care less. Måske er det, fordi 2016 indtil videre bare ikke er et særligt godt år, sådan overordnet. Man undres over verdens gang. Over de politisk ansvarlige rundt omkring. Over udsigten til en Donald Trump, Boris Johnson og Marine Le Pen. Over virksomheder, banker og rigmand, der udfolder en tilsyneladende ubegrænset kreativitet i at snyde. Over statslige myndigheder, som bliver ved med at ser igennem fingrene med milliarder, som så skal spares på f.eks. børnehaver og skoler.

Man ryster på hovedet. Man læser sin avis – så og så mange døde dér, krige, der bliver ved og ved, og uden at nogen synes at føle sig ansvarlig, en politisk eller økonomisk skandale her, populister over det hele med de altid nemme forklaringer. Og så er der medierne selv. Ledere og analyser med de altid rigtige ord. Ord, som ikke fører til en sk… Og som kun gælder, indtil man opdager og skriver noget andet. Intet emne, hvor man ikke finder to politikere, som ytrer sig, som er indbyrdes uenige, og som i morgen hopper på et helt andet tog. Men så har vi jo fyldt og underholdt med tv-avisen i dag. For nogle dage siden læste jeg følgende overskrift: ”Dårlig skolegang skader uddannelse”. Ta, ta. Det siger du ikke? Hvad er det næste? ”Solen står igen op i morgen”? ”Der er også vand i Øresund i dag”? Undskyld, men hvad skete der lige med væsentlighedskriteriet og bare en lille smule kritisk refleksion?

Jeg må indrømme, at jeg nærmest ikke orker at åbne de aviser, som dagligt dumper ind i brevkassen i disse dage. Det er selvfølgelig lidt underligt at skrive i en avis, som du, kære læser, nu holder i hånden. Og engang imellem kan jeg egentlig også godt forstå de stemmer, som deler verden op i den hjemmelige og den derude. I den trygge og den farlige. I centrum og periferi. I den danske (med jordbærene) og resten (med den billige arbejdskraft).

For eksempel havde jeg en fantastisk oplevelse i sidste weekend, som vi tilbragte i Dalum, hvor et af Europas største fodboldstævner finder sted. Både lørdag og søndag dystede vel tæt på 100 hold og 1.000 drenge fra hele landet mod hinanden og om æren. Sikke en fest, som må have krævet en fantastisk forberedelse. Der blev arrangeret baner, dommere og mad. Der blev fundet skoler til overnatning, og en sportshal blev transformeret til massebespisning og netværkssted om aftenen. Det hele fungerede til UG. Da vi efter spisning kom tilbage på skolen og ville se én af de sene EM-kampe på storskærm i skolens aula, kunne vi i første omgang ikke få det til at fungere. Så blev der ringet til skolelederen, som med det samme kom til undsætning og instruerede os igennem de tekniske forhindringer via telefonen. Tillidskulturen, når den er bedst!

Se, det er den slags oplevelser, vi trænger til. Jeg gør i hvert fald. En eller anden form for nærvær. For at være noget for andre og at gøre en forskel i det små. I de kommende uger er der sommer. Vi skal være sammen med de mennesker, som betyder noget for os. Vi skal lægge computeren til side og finde strandhåndklæderne frem. Vi skal, nej, vi skal netop ikke noget. Vi vender verden ryggen, og tiden må passe sig selv.

Problemet er jo bare, at denne indstilling holder i de kommende uger, men vel næppe i længden. For hvis vi vender verden ryggen, hvem overlader vi den så til? De mennesker, vi i forvejen ryster på hovedet af? For selvom vi koncentrerer os om vores egen lille verden, så hænger denne jo stadig sammen med den store. I denne uge ramte terroren i Istanbul, men hvor rammer den næste gang? Og når Europa falder sammen, vil Danmark så være uberørt? For blot at tage disse to aktuelle emner.

Udfordringen bliver vel, at vi skal have koblet vores egen verden sammen med den store igen. Det kræver, at vi hver især overvinder den følelse af afmægtighed og resignation og igen begriber os som del af den verden, vi lever i. For selvom man en gang imellem er efterladt med følelsen af, at vi er konfronteret med systemer, som ikke kan påvirkes, så er det vel ikke sådan ,det er. Tværtimod! Vi kan alle starte med at gøre en forskel i det små – ligesom Dalum-folkene, skolelederen eller de fantastiske trænere, der lige nu står i Fælledparken i regnvejr og laver skudøvelser og boldstafetter med en masse foldboldglade drenge. Vi kan alle sammen være noget og mere for andre og bidrage der, hvor vi har vores daglige gang – på skolen, på arbejdspladsen, ja, selv i supermarkedet. Vi kan som kunder vende ryggen til de banker, der hellere vil snyde end at bidrage til det fælleskab, som de er en del af. Og vi kan som borgere (og journalister) gå i kødet på f.eks. de politikere, der står med en femtedel af stemmerne, uden at turde tage det ansvar, som følger med.

Måske er verden bare blevet til den underlige størrelse, fordi vi selv er holdt op med at se den, som den er – nemlig vores. Den enkelte kan gøre en forskel, på godt og ondt. Det er jo ikke gudsgivent, at vores samfund er indrettet, som det er. Det er mennesker, der har formet det, forvalter det og kan forandre det i den ene eller anden retning. At briterne på grund af politisk va banque nu står, hvor de står, be it – men det behøves altså ikke at føre til at resten af Europa kollapser, hvis altså fornuften er til stede. Og hvis vi alle sammen udfordrer den politiske populisme der, hvor vi møder den. For har denne nogen sinde taget et politisk ansvar? Var Camerons første handling ikke, at han løb fra det hele, da han indså, hvor det var endt?

Man undres. Og ryster på hovedet. Hvad i alverden er det for en verden, vi lever i? Det er vores. Og efter sommerferien, kære læser, må vi igen tage fat!

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.