Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hitlers svenske salonlobbyist

At Carin Göring var overbevist nazist, er ikke særlig opsigtsvækkende, men at hun som lobbyist for Hitler kunne optræde så effektivt, at hun var med til at sikre ham konservativ støtte ved regeringsdannelsen, har stor historisk interesse.

Artiklens øverste billede
Carin Görings fra Sverige hjembragte kiste føres den 20. juni 1934 i en svulstig nationalsocialistisk manifestation anført af Adolf Hitler og Hermann Göring til et mausoleum ved en lille sø på Hermann Görings nyerhvervede gods Carinhalle opkaldt efter den afdøde hustru. Foto: Photoservice Electa

En vinteraften 1920 henvendte Eric von Rosen sig til Svensk Lufttrafik i Stockholm for at blive fløjet hjem til sit gods Rockelstad sydøst for hovedstaden. På grund af kraftigt snefald var toggangen aflyst, men trods dårlig sigtbarhed mente en af taxipiloterne nok at turde påtage sig opgaven, og han fik da også landet sit fly på den islagte sø neden for godsejerens slot. Denne helt tilfældige begivenhed skulle imidlertid vise sig at være starten på en dramatisk udvikling, ikke alene omfattende en håndfuld mennesker personligt, men som også fik betydning for Tysklands politiske historie.

Piloten, som lod sig invitere på aftensmad med efterfølgende overnatning, var nemlig identisk med den senere topnazist og chef for Luftwaffe, Hermann Göring. Han havde som kampflyver deltaget i Første Verdenskrig, men efter nederlaget 1918 stod han uden arbejde og måtte tage til takke med jobbet i Sverige.

Og nu befandt han sig altså i udpræget feudale omgivelser placeret foran en kæmpestor pejs med svastika (hagekors) i smedejern på begge sider. Von Rosen fortalte, at han engang på Gotland havde fundet en runesten fra vikingetiden med indhuggede svastika som symboler på lykke. Fra da af havde han dekoreret sale og møbler rundt om på slottet med svastikategnet. Det var i dette særprægede miljø, Göring oplevede en helt ekstatisk forelskelse. Hun kom ned ad trappen til riddersalen og blev præsenteret som Carin von Kantzow , søster til von Rosens hustru – og selvom hun var gift og havde en søn på otte år, var hun parat til at se bort fra alle konventionelle hensyn. Det forlibte par mødtes igen i Stockholm og rejste kort tid senere til München.

Der var flere grunde til Carins voldsomme brud med sin hidtidige tilværelse. Hun havde levet i et ægteskab, der var begyndt at kede hende. Og da hun så mødte en mand, der eventyragtigt svarede til helten i de nordiske sagn og myter, som hun havde læst i barndom og ungdom, måtte hun handle, som hun gjorde. Göring var dengang slank og nydelig, langtfra det fedtbjerg, han senere stillede til skue.

Det er grotesk, men trods alt også bemærkelsesværdigt, at nazisterne forsøgte at gøre svenske Carin til nationalhelgen, til sit lands Jeanne d’Arc.

Han havde desuden modtaget Tysklands højeste orden, Pour le Mérite, for tapperhed og lignede i Carins øjne den ædle, fattige lykkeridder, som fædrelandet havde svigtet. I forvejen var Carin ligesom mange af sine adelige standsfæller stærkt tyskvenlig og havde betragtet Tysklands nederlag som en tragedie. Svensk-tyske slægtsforbindelser og forretningshensyn gik hånd i hånd.

Men de bortløbne kærester var i realiteten ludfattige og levede stort set af penge fra Carins forældre. Da Göring så meldte sig under Hitlers faner for at være med til at ”genrejse fædrelandet”, udviklede tingene sig katastrofalt. Som SA-leder deltog han i det mislykkede ølstuekup i München i 1923, blev ramt i lysken af en politikugle og måtte sammen med Carin søge tilflugt i Østrig. Det var ved den lejlighed, Göring udviklede et morfinmisbrug og flere gange måtte lade sig indlægge til afvænning på sanatorier i Sverige. Men Carin støttede ham ufortrødent, både fordi hun tilbad sin mand og fordi hun var blevet glødende nazist. Situationen i Tyskland tegnede sig således: Hitler havde aldrig lagt skjul på, at han ønskede magten ad forfatningsmæssig lovlig vej og i samarbejde med højrepartierne i rigsdagen.

Men denne strategi kunne blive vanskelig at gennemføre, da nazistpartiets venstrefløj, anført af brødrene Gregor og Otto Strasser krævede reformer af umiskendeligt socialistisk præg, som f.eks. nationalisering af det samlede bankvæsen. Dette kunne naturligvis ikke undgå at skabe dyb mistillid i konservative kredse, hvor mange rejste tvivl om nationalsocialisternes regeringsduelighed. I denne alvorlige situation besluttede Hitler sig til at sætte ægteparret Göring ind som en slags holdningsbearbejdere af ledende erhvervsfolk i det konservative bagland.

I modsætning til sine partikammerater havde Göring ry for at have pli, ja, både venner og fjender kaldte ham ligefrem for salonnazist, og så var han gift med en attraktiv og kulturel dame. Fra slutningen af 1920’erne lige til Carins død 1931 blev familien Görings lejlighed i Berlin samlingssted for folk med både politisk og økonomisk indflydelse. Faktisk videreførte Carin sit hjemlands traditioner med saloner, hvor adel og borgerskab mødtes for at diskutere litteratur og samfundsforhold af fælles interesse.

Idéen stammede oprindelig fra Paris med overklassens kvinder som igangsættere og værter.

Netop i sin rolle som aftnernes sprudlende og sympatiske midtpunkt lykkedes det Carin med Göring som medspiller at få gæsterne til at føle sig trygge og veltilpasse i nationalsocialistisk selskab.

En af de meget kendte industribaroner, Fritz Thyssen fra Ruhr-distriktet blev så begejstret for den ”fornuftige Göring” og hans charmerende hustru af adelig æt, at han betalte en kostbar renovering af deres lejlighed. Den nøgterne finansekspert og rigsbankekspert dr. Hjalmar Schacht mente efter besøg hos de to mondæne nazister, at man ikke burde tvivle på partiets troværdighed, ja han lod efterfølgende kassen gå rundt og indsamlede 8 mio. mark til NSDAP’s valgfond.

Ja, det må erkendes, at Carins svenske tærte med is og hendes livfuldhed var til uvurderlig hjælp både for hendes mand og for Hitlers vej frem mod den i demokratisk henseende uangribelige regeringsdannelse 30. januar 1933 – først et par måneder senere viste han sit sande ansigt og tiltog sig diktatoriske beføjelser på basis af sin magt over politi og militær.

Ganske vist kom Carin ikke til at opleve Hitlers endelig triumf. Hun var efter sin død blevet begravet i familiegravstedet uden for Stockholm. Men det betød ikke, at Joseph Goebbels hermed havde opgivet at udnytte den svenske adelsdames karisma. Da Göring på et tidspunkt efter magtovertagelsen var rejst til Sverige for at lægge en krans med hagekors i kæde på sin hustrus grav, opfattedes det nazistiske symbol så krænkende, at det en nat blev fjernet af ukendte gerningsmænd. For, som det hed, at forhindre tilsvarende vanskeligheder i fremtiden forhandlede den tyske regering sig tilrette med Carins familie og kunne så i 1934 lade hendes jordiske rester blive ført tilbage til Tyskland.

Göring havde i et øde og mennesketomt område nord for Berlin opført en overdådig sommerbolig, Carinhalle, til minde om sin kærlighed, og ved den nærliggende sø var placeret et mausoleum, der indeholdt en dobbelt sarkofag beregnet til at blive Carin og Hermann Görings sidste hvilested.

Fra Saunitz til Eberswalde i nærheden af Carinhalle foregik transporten af Carins kiste med tog og formede sig som et patetisk sørgearrangement. På alle banegårde stod opstillet SA-vagter med sorte flag og hagekorsfaner. I Eberswalde blev kisten anbragt på et militært køretøj, og ledsaget af flere hundrede nazispidser, anført af Göring og Hitler, gik turen så til mausoleet. Undervejs lod højttalervogne tonerne af ”Götterdämmerung” gjalde ud over følget. Uden om processionen sværmede filmfotografer og journalister, for at radiolyttere, avislæsere og folk, der så ugerevuer i biografen, kunne være med i fælles sorg over at den øverststående nationalsocialistiske kvinde ikke mere var blandt sine partikammerater. Til gengæld havde folk nu fået et sted, hvor man kunne samles i ærbødighed.

Men da russerne i foråret 1945 stod i Berlins forstæder var Carins stjerne endegyldigt slukket. Efter at have flyttet 1.300 kostbare malerier fra Carinhalle til en mine i nærheden af Berchtesgaden – tyvekoster fra tyskbesatte lande – forlod Göring kultstedet, hvorefter faldskærmestropper fra Luftwaffe sprængte både hovedbygningen og mausoleet i luften. De vilde horder fra Sibirien skulle ikke have mulighed for at besmudse det helligste.

Hermed var imidlertid sidste akt for Carins vedkommende ikke udspillet. Efter at der i mausoleet var fundet ligrester, sørgede den svenske præst i Berlin for kremering. Urnen med asken blev i 1951 sendt til Sverige og nedsat i familiens gravsted.

At Carin Göring var overbevist nazist er i sig selv ikke særlig opsigtsvækkende, men at hun som lobbyist for Hitler kunne optræde så effektivt, at hun var med til at sikre ham konservativ støtte ved regeringsdannelsen har stor historisk interesse. Det er grotesk, men trods alt også bemærkelsesværdigt, at nazisterne forsøgte at gøre svenske Carin til nationalhelgen, til sit lands Jeanne d’Arc.

Det mest energiske initiativ i den retning var udsendelsen af hendes biografi i 900.000 eksemplarer. Kun Hitlers Mein Kampf blev trykt i endnu større oplag.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.