Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Send hende bare til Esbjerg

Vi skal ikke tro, at vi kan få alt det onde udryddet og sendt afsted til Bloksbjerg en gang for alle.

Artiklens øverste billede
Heksen, det uhyggelige billede på mørke og undertrykkelse, blev sendt hen over åen, som hun plejer, men dumpede i og kom våd og sjasket frem til bålet; vist også som hun plejer. Illustration: Niels Bo Bojesen

Sankthans på Skibbroen i Ribe er uforlignelig. I år havde Vorherre endda sendt den store sol og den stille brise ind over Hovedengen, ja, det er navnet på stedet, hvor man i de gamle, onde dage huggede hovedet af mennesker og satte dem på stage til spot og spe. Og advarsel.

Taleren talte om vort rige samfund, forsoningen mellem mennesker, eftertænksomheden over for vores adfærd på den fælles klode. Sangen om fred hertillands, og at vi nok skal stå sammen og banke en indtrængende fjende sønder og sammen, blev sunget af de få, der ikke var travlt optaget af øl og pølser med brød og snakkede om vejr og vind.

Heksen, det uhyggelige billede på mørke og undertrykkelse, blev sendt hen over åen, som hun plejer, men dumpede i og kom våd og sjasket frem til bålet; vist også som hun plejer.

Hun bestod så at sige den hekselige vandprøve, som går ud på, at hun er uskyldig, hvis hun drukner, fordi det hellige dåbsvand ikke afviser hende. Men døden er alligevel vis, for drukner hun ej, så er bålet den sikre udgang. Det gamle ordsprog kom i hu: Den drukner ej, som brændes/hænges skal!

Det var en vidunderlig smuk aften, bålet brændte i flere timer, sendte sin stille røg op i mosekonens bryg med den røde vesthimmel som paradisisk baggrundsmaleri.

Kl. 23 slog klokkerne i domkirketårnet sine 11 malmfulde slag og mindede os om historiens mange vingeslag og tidernes gang. Og tankerne flyver på langfart. Hvor er vi privilegerede. Vi lever i et frit land, vi har så mange muligheder, så resten af verden misunder os. Vi ved godt, vi ikke lever i paradis – men her ville vi nok også kede os halvt ihjel, så hvorfor dog ikke glæde sig og tage det hele med? Hvert enkelt menneskes livsforløb, som det blev, og ikke bare som vi ønskede, det skulle være.

Alle lykkestunderne og alle de øjeblikke og dage, hvor vi kæmpede med os selv og den sorg og ulykke, som ramte os, eller som vi selv var årsag til. Og hele den historie, som vi alle er en del af. Så er det, at jeg i min avis læser, at det er skamløst, at jeg både som kvinde og som præst tankeløst har deltaget i og talt ved et utal af disse stemningsfulde midsommerbålfærd med især kvinder, klædt ud som hekse, der futter af til Bloksbjerg, hvor de retteligt hører til (bl.a. Nanna Gersov JP 23/6).

Hvorfor får vi ikke snart en række mindesmærker rundt omkring i det danske bybillede, hvor vi kan fordømme denne umenneskelige skik med at brænde kvinder, der som Maren Spliid i Ribe både var selvhjulpne og klare i mælet og derfor også en trussel mod hele det etablerede undertrykkende middelalder-, mands- og kirkesamfund?

Hvor svært kan det være at afskaffe slig en skik, når vi nu ikke mere lever i den mørke Middelalder, men i oplysningens tid, hvor fornuftens klare lys ifølge alle oplysningsparametre skal sejre? I stedet burde man lave mindesmærker, hvor disse mange kvindelige ofre for middelalderens og ortodoksiens hekseforfølgelser kunne få oprejsning. Og vi burde i vores oplyste tid sikre os, at det ikke gentager sig, som det foreslås i en anden avis (Politiken 23/6).

Mit svar er meget enkelt: fordi »hver by stadig har sin heks, og hvert sogn sine trolde«.

Fordi vi aldrig, aldrig slipper af med at dømme hinanden ude, finde nogen, der er skyld i, at vi stadig ikke lever i paradis, udnævne syndebukke, beklage os over mennesker, der ikke gør, som vi gør – og som burde ændre adfærd og blive klogere. Lige så kloge som os selv (det er jo mærkværdigvis aldrig os eller vore børn, der er skyld i noget som helst af miseren i verden).

Fordi vi ikke skal tro, at den hellige grav er velforvaret her i vores oplyste tid. Og når det virkelig er sådan fat med os mennesker, så er det faktisk vigtigt at blive mindet om den dobbelthed, der er i os mennesker. At vi både gerne vil – og alligevel ikke vil – ændre os. At det onde ikke kun er udenfor os i form af alle de andre idioter, som burde tage sig sammen til at opføre sig og tænke, som vi tænker. At trolden og heksen findes inden i os selv. At kampen mellem godt og ondt er en evig kamp i hvert enkelt menneske og i hvert eneste samfund. At vi derfor også må tale om det. Ikke tro, at vi nogensinde kan få det onde udryddet og sendt afsted til Bloksbjerg en gang for alle. Det viser de totalitære systemer, religiøse såvel som påståede areligiøse, kommunistiske fascistiske og lige fra venstre til højre med al tydelighed.

Som mit nu 22-årige netop færdiguddannede journalistbarnebarn spurgte engang for mange år siden, da vi også stod ved midsommerbålet her i det vestjyske: »farmor, hvorfor flyver hun egentlig til Esbjerg?«

Da fik jeg igen muligheden for at fortælle om kampen mellem godt og ondt – den findes ikke kun udenlands og på et heksebjerg i Harzen, men lige i nærheden. Også i Esbjerg.

Det er da en god lære at have fået med sig i livet, ikke mindst for en journalist, der med sin mediemagt nemt kan være med til at skabe syndebukke – af hvilket køn de så end måtte være.

Elisabeth Dons Christensen. ’Cand.theol. og biskop over Ribe Stift 2003-2014. Er tidligere formand for værdikommissionen og har udgivet bogen ”Det sårbare samliv”.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.