Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Staunings gamle parti før brexit-afstemning: EU eller kaos

Vi vil også et andet og bedre EU – ligesom vi ville en bedre grundlov i 1915 og 1953. Vi vil et EU, der sætter mennesket før markedet. Og vi vil et opgør med den borgerlige tankegang, fastslår den socialdemokratiske EU-parlamentariker Jeppe Kofod

Artiklens øverste billede

På torsdag skal briterne træffe et historisk valg. Vil de blive i EU og udøve deres magt og indflydelse inden for rammerne af verdens største og rigeste internationale samarbejde, eller vil de forsøge lykken for sig selv?

Et af de afgørende vælgersegmenter op til afstemningen er de britiske socialdemokrater. Mange er i tvivl om, hvad de vil stemme, og mange er i tvivl om, hvad der er det socialdemokratiske svar til og på EU’s problemer.

Som så ofte før kan vi lære af vores historie. I 1849 blev Danmarks interne magtforhold ordnet ved lov. Det skete med vedtagelsen af vores første demokratiske grundlov. I sin mest basale form kan grundloven betragtes som et sæt spilleregler, der skal overholdes af høj som lav.

Med reglerne i grundloven lagde vi endelig seletøj på magtens væsen og lod menigmand tage tøjlerne. At holde hånd i magtens tøjler var dog et privilegium begrænset til dem, der i forvejen havde mest at skulle sige. Kun mænd over 30 med egen husstand fik stemmeret, og ville man stille op til Landstinget, skulle man, foruden at være mand og over 40 år, også have en årsindtægt på mindst 1.200 rigsdaler.

Nok var folkestyret altså blevet en realitet i 1849, men folkestyret handlede fortsat mere om at styre landets folk end at lade folket styre landet. Magten lå hos de velstillede, borgerlige mænd.

Kvinder, arbejdere, fattige og tyendet havde stadig intet at skulle sige i forhold til landets ledelse. Jeg tror vi alle kan blive enige om, at sådan en situation er uholdbar.

Vi vil også et andet og bedre EU – ligesom vi ville en bedre grundlov i 1915 og 1953. Vi vil et EU, der sætter mennesket før markedet. Og vi vil et opgør med den borgerlige tankegang. Det er – og har altid været – socialdemokratisk politik.

Igennem de 167 år, der er gået fra vores første grundlov til i dag, har vi socialdemokrater arbejdet for forandring. Vi har gjort det i både demokratiets, pragmatismens og resultatorienteringens ånd. Skridt efter skridt, grundlov efter grundlov, etape efter etape har vi gjort vores indflydelse gældende. Og sådan er vores demokratiske folkestyre vokset frem. For hver ny etape er vores folkestyre blevet stærkere, mere demokratisk og mere folkeligt.

Som det danske demokrati er også vores europæiske samarbejde vokset frem i etaper.

Den første etape hed Kul- og Stålunionen. Grundlagt af Frankrig, Tyskland, Italien og de tre Benelux-lande: Holland, Belgien og Luxembourg. Denne første etape sikrede freden i Europa ved at umuliggøre krig. Den næste etape hed Fællesmarkedet – EF. Den sikrede væksten – og erhvervslivet – i Europa.

Og i den sidste etape, Unionen EU, kom genforeningen af Europa. Også dette skete i etaper. Først Berlinmurens fald i 1989, så Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og endelig Øst-udvidelsen, som blev forhandlet på plads under dansk EU-formandskab i 2002. Den etape sikrede bl.a. vores baltiske naboer mod dét, de frygtede. Mod dét, der senere hen blev Ukraines skæbne.

Men vi hverken kan, eller vil, stille os tilfredse med det EU vi har i dag. Nu har vi brug for en fjerde etape i EU’s udvikling: en etape, der sikrer arbejdstagerne og den almindelige borger. En etape der skal forvandle EU fra markedsorienteret og borgerligt – til borgerorienteret og socialdemokratisk. Og det vil være et virkeligt historisk nybrud.

De seneste 10-15 år har magten i Europa hvilet hos konservative og liberale kræfter. Ikke siden 2003 har der været et socialdemokratisk flertal i Europa-Kommissionen. Og ikke siden 1999 har socialdemokraterne været det største parti i Europa-Parlamentet. Dagens EU har fået blå slagside.

I samme periode er noget af den absolut vigtigste europæiske lovgivning blevet vedtaget – og det kan mærkes. Den borgerlige slagside i politikken kan mærkes af kolonnearbejderne på vores slagterier, af vores vognmænd, vores gartneriansatte, vores håndværkere osv. Alle døjer de med unfair konkurrence – i det frie, liberale markeds navn. Det hverken kan eller vil vi stille os tilfredse med.

Selvfølgelig kan vi ikke være tilfredse med den politik, der er kommet ud af 15 års borgerligt flertal. Men jeg kender mit parti godt nok til at vide, at selv hvis den borgerlige blok havde siddet i 15 år, så havde vores modsvar ikke været at opgive. Vores svar er altid at påvirke beslutningerne. At bygge på dét grundlag, der er. Vi er ikke tjent med dagens EU – ligesom vi ikke var tjent med datidens grundlove. Der er store problemer i det nuværende EU-samarbejde. Ingen tvivl om det.

Derfor vil vi også et andet og bedre EU – ligesom vi ville en bedre grundlov i 1915 og 1953. Vi vil et EU, der sætter mennesket før markedet. Og vi vil et opgør med den borgerlige tankegang. Dét er – og har altid været – socialdemokratisk politik.

På ethvert kompliceret problem findes der, som bekendt, en løsning, der er både enkel, troværdig – og forkert. Således altså også på vores problemer med dagens borgerlige EU. Ofte hører man særligt borgerlige politikere ønske EU tilbage til EF.

Det svarer mest til at reparere et vaklende bord ved at fjerne alle fire ben. Det løser måske det synlige problem. Bordet holder op med at vakle. Men funktionen går samtidig fløjten, og det reelle problem er dybest set ikke blevet løst.

Ligeså med vores europæiske samarbejde. Har vi problemer med unfair konkurrence, løndumping og udnyttelse af arbejdstagere i dag, så forestil jer, hvor slemt det kan blive, hvis vi gør, som de blå partier ønsker, og afmonterer hele regelsættet og vender tilbage til ren og skær frihandel.

Forestil jer et slaraffenland for grådige virksomheder, for skatteunddragelse, skuffeselskaber og løntrykkeri. Et helt åbent marked. 500 millioner mennesker. Varernes frie bevægelighed, kapitalens frie bevægelighed. Og nul regler – ud over dem, der beskytter frihandlen.

Det er liberalisternes hedeste drøm – og den almindelige lønmodtagers og forbrugers værste mareridt. Det vil føre til et ræs mod bunden og de facto-afskaffelse af velfærdssamfundet.

Ja, der er masser af regler og love i EU, som vi som socialdemokrater er lodret uenige i. Præcis som i Folketinget og det britiske parlament, der p.t. døjer med borgerlige flertal. Masser af ting, der skal og må laves om. Men vores svar er ikke at gamble med vores internationale samarbejde, som nogle britiske politikere gør i disse dage. Det tjener ikke Storbritanniens interesse.

For hvad venter derude i det politiske ingenmandsland mellem EU og isolationismen? Hvad balterne frygtede, og ukrainerne måtte lide, var fraværet af regler, der kunne tøjle den stores magt. I ingenmandslandet uden for EU er ret alene bestemt ved magt. Ikke lovens magt, men magtens lov.

Og en handelsblok alene giver ingen sikring mod omverdenen. Et frit fællesmarked alene giver ingen sikring mod løntrykkeri, unfair konkurrence og skatteunddragelse. En forsvarsalliance alene giver intet arbejde på hverken danske eller engelske produktionsvirksomheder.

Men måske mest rammende af alt: Hvornår har det at melde sig ud af noget nogensinde givet mere indflydelse over det?

Nok er nordmændenes, islændingenes og schweizernes suverænitet formelt intakt uden for EU. Men de regler, de er sat under, som de skal følge, hvis de vil handle på og med verdens største marked, har de intet at skulle have sagt om. Det blev vi vist lidt tidligere enige om, er en uholdbar situation.

Vores nuværende EU-samarbejde er lavet på det frie markeds præmisser – og til markedets gavn. Men grundtanken er rigtig: Sikkerheden, freden og den økonomiske vækst skal komme hele Europa til gavn. I dag, når vi kigger tilbage over 15 års borgerlig EU-dominans, så kan vi tydeligt se, hvor vores socialdemokratiske kamp skal stå.

Som vi med arbejderkampen gjorde borgerstyre til folkestyre, skal vi i Europa gøre frimarkedsvælde til lønmodtager- og borgerværn. Lad andre vælge de enkle, åbenlyse og forkerte løsninger. Lad andre drømme om EU-nedlæggelse og isolationisme.

Så vil vi, socialdemokrater fra både Danmark, Storbritannien, Sverige og de 25 andre EU-lande, kæmpe for en fjerde etape i EU – på lønmodtagernes og den almindelige borgers præmisser – og til deres gavn. Dét er det socialdemokratiske projekt for EU, det bør man blive og kæmpe for! Dét er den bedste måde at sikre både dansk og britisk indflydelse og selvbestemmelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.