Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vismændene: Det er velbegrundet at fjerne PSO-afgiften fra elregningen

Samfundsøkonomisk støttes vedvarende energi bedst ved at finansiere den med så brede skatter som muligt.

Artiklens øverste billede

Regeringen har foreslået, at PSO-afgiften fjernes fra elregningen, og at støtten til vedvarende energi finansieres via bundskatten. Ud fra både miljømæssige og økonomiske argumenter synes vi, at det er en rigtig god idé.

Hvis PSO’en fjernes fra elregningen, falder prisen på el. Det vil være til gavn for forbrugere og virksomheder, og omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi bliver billigere. De samfundsøkonomiske omkostninger ved at støtte grøn energi bliver mindre, selv når der tages højde for effekten af højere bundskat.

Men er det ikke skidt, at elforbruget stiger, hvis man fjerner PSO fra elregningen, og prisen på elektricitet dermed falder?

Nej. Virksomheder og forbrugere bruger strøm til mange formål – og det er der som udgangspunkt absolut ingen grund til at lægge hindringer i vejen for. Anvendelse af elektricitet forurener ikke, men det kan fremstilling af elektricitet gøre. Der kan derfor være god grund til at begrænse brugen af fossile brændsler gennem afgifter eller kvoter. Men der er ingen grund til at begrænse brug eller produktion af strøm fra eksempelvis solceller. Derfor er den nuværende PSO-afgift ikke velbegrundet.

Men et større elforbrug øger da udledningen af CO2?

Nej. Større elforbrug i Danmark øger udledningen af CO2 i Danmark, men ikke i verden. Den samlede udledning af CO2 i Europa er nemlig reguleret af EU’s kvotesystem. Det betyder, at virksomheder, der bruger store mængder af fossile brændsler i deres produktion, skal købe kvoter svarende til deres udledning af CO2. Hvis behovet for kvoter stiger i Danmark, stiger prisen på CO2-kvoter (lidt). Så selvom der bliver udledt mere CO2 i Danmark, så bliver der udledt tilsvarende mindre andre steder i EU. Den samlede udledning set over en lidt længere periode øges ikke.

Men CO2-kvoteprisen er meget lav, og der er overskud af kvoter. Virker EU’s kvotesystem overhovedet?

Ja. Som alle andre markeder virker kvotemarkedet ved, at prisen stiger og falder for at sikre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Man kan glæde sig over, at prisen er så lav, som den er – det er nemlig udtryk for, at man kan opnå de reduktioner, som man har aftalt i EU, billigt. Eller man kan begræde, at prisen er så lav – det er nemlig udtryk for, at det ambitionsniveau, man kan blive enige om i EU, er relativt begrænset.

Der er ingen grund til at begrænse brug eller produktion af strøm fra eksempelvis solceller. Derfor er den nuværende PSO-afgift ikke velbegrundet.

Men systemet virker og sikrer opnåelsen af de klimamål, som EU har besluttet, på den billigst mulige måde.

Den store mængde ubrugte kvoter, som virksomhederne har købt, er udtryk for, at virksomhedsejerne forventer at gøre brug af dem på et tidspunkt – eller de regner med at sælge kvoterne til andre, der vil anvende dem. Ellers ville de ikke have en værdi.

Garanterer kvotesystemet, at vi når vores klimamål i 2050?

Nej, det gør det ikke.

Om vi når hele vejen til målet, afhænger af, om man i EU kan blive enige om at reducere antallet af kvoter frem imod 2050 – og det er ikke sikkert. Hvis antallet af kvoter ikke reduceres, svarende til de nuværende klimamål, svækkes grundlaget for, at Danmark fastholder et mål om fossilfrihed i 2050 i kvotesektoren.

Dansk enegang på dette område har nemlig ingen reel miljøvirkning.

En særskilt dansk indsats vil blot føre til, at virksomheder i andre EU-lande bruger de CO2-kvoter, Danmark sparer, og dermed bliver der udledt tilsvarende mere CO2 andre steder i EU. Klimaet er grundlæggende ligeglad med, om udledningerne sker i Danmark eller Portugal.

Dette er et af de steder, hvor vi adskiller os i præmisserne fra Klimarådet, der har argumenteret for, at PSO-afgiften bør fastholdes. Klimarådet lægger til grund, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050 – uanset hvad EU’s ambitionsniveau for kvotesektoren er. Men den præmis deler vi ikke.

Hvis Danmark ønsker at gå foran EU, sker det mest hensigtsmæssigt uden for kvotesektoren (f.eks. i landbrugs- og transportsektoren), fordi indsatsen her vil have en reel miljøeffekt.

Men har Klimarådet ikke ret i, at PSO-afgiften kan forsvares med, at vi har målsætninger for andelen af vedvarende energi?

Jo, i princippet, men kun hvis målsætningen formuleres meget specielt.

EU har pålagt Danmark, at den samlede VE-andel skal udgøre et fastsat niveau i 2020 – og formentlig kommer der snart et nyt krav for 2030.

Vi har flere gange argumenteret for, at målsætninger for VE-andelen er uhensigtsmæssige – især inden for kvotesektoren. Men selv om man lægger til grund, at Danmark skal leve op til EU-kravene, giver det ikke en begrundelse for at fastholde PSO-afgiften på elregningen.

Klimarådets forsvar for PSO-afgiften er da også lidt mere sofistikeret. Klimarådet argumenterer nemlig for, at Danmark bør have en særskilt målsætning om vedvarende energi i elsektoren.

Argumentet er, at Danmark på sigt skal have omlagt hele energiforbruget til elektricitet, hvis vi skal være uafhængige af fossile brændsler. Med andre ord skal VE-andelen i elsektoren i 2050 være på 100 pct.

En særskilt målsætning om en given VE-andel i elproduktionen kan i princippet begrunde en særskilt afgift på elektricitet. Når målsætningen udformes som en bestemt andel, vil støttebehovet til vindmøller og solceller stige, når vi tænder for stikkontakten. Støtten til vedvarende energi bliver dermed en omkostning, som brugerne af elektricitet udløser og derfor bør betale, på linje med andre produktionsomkostninger. PSO-afgiften er derfor ifølge Klimarådet velbegrundet.

Vi mener imidlertid ikke, at et nationalt fastlagt mål om en given VE-andel i elsektoren er hensigtsmæssigt.

Elsektoren er omfattet af EU's kvotesystem, og en rent dansk målsætning på dette område vil, som beskrevet ovenfor, ikke have nogen klimaeffekt. Det gør det svært at begrunde ønsket om at fremme anvendelsen af vedvarende energi inden for elsektoren udover, det EU’s kvotesystem og krav til den samlede VE-andel giver anledning til.

Er der trods dette et ønske om at styrke anvendelsen af vedvarende energi specifikt i elsektoren, kan målsætningen hensigtsmæssigt formuleres som et mål om en given produktion af el baseret på vedvarende energi – og altså ikke som et krav til VE-andelen i el-produktionen.

Formuleres målsætningen absolut frem for som en andel, forsvinder argumentet for at opkræve PSO-afgiften over elregningen. Det skyldes, at der i det tilfælde ikke vil være nogen kobling mellem et højere elforbrug og støttebehovet til vedvarende energi i elsektoren.

Hvad er så bundlinjen?

Bundlinjen er, at hvis Danmark skal leve op til sine målsætninger på klimaområdet billigst muligt, sker det ved at understøtte EU’s kvotesystem og argumentere for reduktioner i kvoteantallet der, hvor de besluttes, nemlig i EU.

Hvis vi derudover ønsker at støtte vedvarende energi, sker det samfundsøkonomisk bedst ved at finansiere med så brede skatter som muligt. Det er derfor velbegrundet at fjerne PSO fra elregningen og betale støtten til vedvarende energi via bundskatten. Danmark opnår ikke en klimagevinst med en målsætning om VE-andelen i elsektoren, og hvis Danmark ønsker at gå videre end det, der kan opnås enighed om i EU, anbefaler vi, at der sker uden for kvotesektoren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.