Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Nu kommer der ro på dagpengene

Dagpengesystemet er for personer, der løbende demonstrerer en reel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Der har i godt fem år været alt for megen uro om dagpengesystemet. Siden den toårige dagpengeperiode blev vedtaget i 2010, har der været stor politisk diskussion om dagpengenes fremtid, og nye midlertidige løsninger har været mere reglen end undtagelsen. Det er ikke holdbart, og det er ikke fair, fordi selve formålet med dagpengesystemet er at give lønmodtagere netop tryghed og sikkerhed, hvis de mister deres arbejde. De senere års debat har skabt præcis det modsatte; uro, usikkerhed og uforudsigelighed.

Den uro gør vi op med, nu da Folketinget har vedtaget det lovforslag, der udmønter den brede aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om et tryggere dagpengesystem. Aftalen bygger i meget vidt omfang på anbefalinger fra Dagpengekommissionen og dermed fra arbejdsmarkedets parter. Det nye dagpengesystem hviler således på et bundsolidt grundlag af anbefalinger fra både fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationer, forskere og et bredt flertal på Christiansborg.

Med lovforslaget fastholder vi den toårige dagpengeperiode med mulighed for en samtidig de lediges tilskyndelse til løbende at tage alle typer job, også af kortere varighed og til en lavere løn.

Fremover vil hver times arbejde tælle med til en forlængelse af dagpengeperioden med op til et år.

I det nye dagpengesystem kommer al beskæftigelse den ledige til gavn. I dag skal man have haft et helt års beskæftigelse. Det er ikke hensigtsmæssigt med et enten eller-system, der ikke tilskynder ledige til fx at tage småjob. Tre af fire har faktisk mindre end fire måneders arbejde, når deres dagpengeperiode udløber. Hver fjerde har ikke haft én dags beskæftigelse og er dermed i risiko for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet.

Fremover vil hver times arbejde tælle med til en forlængelse af dagpengeperioden med op til et år. Dagpengemodtagere vil således kunne arbejde sig til en længere dagpengeperiode, og det er et grundlæggende sundt princip. Dagpengesystemet er for personer, der løbende demonstrerer en reel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi ændrer også reglerne for, hvordan dagpengesatsen beregnes. I dag får man den typisk beregnet på baggrund af de seneste tre måneders arbejde, og det har den ulempe, at man fx får beregnet en lav sats, hvis man tager tre måneders arbejde til en lav løn. Det er ikke fair, og derfor skal dagpengesatsen fremover beregnes på baggrund af de 12 måneder med højest indkomst inden for de seneste to år. Derved ”straffes” man ikke som i dag, hvis man påtager sig et kortvarigt arbejde med lav løn. Aftalen sikrer dermed mobilitet og dynamik i dagpengesystemet, og den sikrer ro, så lønmodtagerne ved, hvad de kan regne med. Lovgivningen om det nye dagpengesystem understreger samtidig regeringens paradigmeskifte i beskæftigelsespolitikken, der skal bidrage til at bryde fødekæden til passiv offentlig forsørgelse.

Fødekæden til kontanthjælpssystemet har blandt andet været et dagpengesystem uden tilstrækkelig tilskyndelse til at tage alle typer job og til at komme hurtigt i arbejde. Det retter vi op på med det nye dagpengesystem. Indsatsen for at bryde fødekæden til passiv offentlig forsørgelse og langtidsledighed starter allerede i dagpengeperioden, og den skal fortsætte i kontanthjælpssystemet. Det er ikke godt nok, at det for nogle ikke kan betale sig at arbejde i stedet for at være på kontanthjælp. Det er ikke godt nok, at antallet af personer i kontanthjælpssystemet er steget med ca. 20 pct. siden 2011 på trods af mere end to år med stigende beskæftigelse. Og det er ikke godt nok, at knap hver tredje i kontanthjælpssystemet har indvandrerbaggrund.

Det vigtigste er at komme i gang, at man bruger sin arbejdsevne, og at man får foden indenfor på arbejdsmarkedet. At man tager et skridt på vejen ud af offentlig forsørgelse. Den vej letter vi med det nye dagpengesystem, der gør det mere attraktivt for den enkelte at tage alle typer job. Den vej letter vi med kontanthjælpsloftet, der sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at selv arbejde i få timer gør en markant forskel. Og den vej letter vi med trepartsaftalen om integration på arbejdsmarkedet, der skaber rammerne for, at flygtninge kommer hurtigt ud på virksomhederne.

Regeringen ønsker, at ledige får mulighed for at blive selvforsørgende og for at blive en del af det arbejdende fællesskab. Og vi ønsker at finde veje til vækst og velstand i en situation, hvor flere virksomheder oplever, at det er svært at få de medarbejdere, de skal bruge for at sikre danske arbejdspladser. Vi oplever, at virksomheder søger forgæves efter medarbejdere samtidig med, at der er danske ledige, der kan besætte de ledige stillinger. Det er et paradoks, at der er ledige danskere og samtidig ca. 176.000 fuldtidspersoner med udenlandsk statsborgerskab med lønindkomst i Danmark. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Regeringens tilgang virker. Under den seneste borgerlige regering blev dagpengeperioden halveret fra fire til to år. Det gjorde vi med en klar forventning om, at ledige langt tidligere i deres dagpengeperiode ville få en styrket tilskyndelse til at søge tilbage i job.

Når vi ser på ledige, der i det første halvår 2011 påbegyndte den nye toårige dagpengeperiode, kan vi se, at gruppen fandt beskæftigelse 3.600 flere gange, end tilfældet ville have været med en fireårig dagpengeperiode. Den rigtig gode nyhed er, at der allerede efter et halvt år på dagpenge er signifikant flere, der kommer i job end før reformen. Omsættes dette tal til alle ledige, skønner regeringen, at dagpengereformen fra 2010 har øget den strukturelle beskæftigelse med 15.000 fuldtidspersoner.

Mit håb og min forventning er, at de positive effekter af den toårige dagpengeperiode og den samlede dagpengeaftale bliver endnu større, når den er fuldt indfaset. Til den tid vil det for eksempel ikke være muligt at overgå til de midlertidige ordninger som for eksempel den midlertidige arbejdsmarkedsydelse eller den såkaldte kontantydelse, der giver mennesker et mindre økonomisk incitament til at finde et arbejde ved udløb af den toårige dagpengeperiode.

At et bredt flertal i Folketinget nu er enigt om en toårig dagpengeperiode, får stor betydning for både samfundet og den enkelte ledige. Vi står i en situation, hvor det er helt afgørende, at flere kommer fra offentlig forsørgelse og i job. Vi får et dagpengesystem, der understøtter et dynamisk arbejdsmarked og tilskynder ledige til at stå til rådighed for de job, der er i virksomhederne. Mangel på de rette medarbejdere må ikke bremse opsvinget.

Paradigmeskiftet i både dagpenge- og kontanthjælpssystemet skal også ses i sammenhæng med en mere generel udfordring om at sikre vækst og velstand. Vi har stigende beskæftigelse og den laveste ledighed i seks år. Men bnp-vækstraterne er beskedne, og vi har en stor opgave med at sikre, at opsvinget bider sig fast. Det er et skrøbeligt opsving – og det kommer ikke af sig selv.

Vi skal arbejde hårdt for at finde løsninger, der håndterer den udfordring, at rigtig mange mennesker er på offentlig forsørgelse, og at vi danskere som helhed arbejder mindre end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Færre skal forsørges af det offentlige, flere skal i arbejde, og det skal være mere attraktivt at gøre en ekstra indsats.

Derfor er regeringens paradigmeskifte ikke bare rigtigt og rimeligt for den enkelte ledige. Det skal også – sammen med regeringens øvrige tiltag – være med til at sikre vækst og velstand i fremtiden. Paradigmeskiftet indgår som en del af fundamentet for jobreform II til efteråret, hvor ambitionen er at lette skatten på arbejde.

Med det nye dagpengesystem skaber vi den nødvendige ro om dagpengene, og vi skaber et større incitament til at arbejde. Til gavn for den enkelte, og til gavn for det danske samfund.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.