Fortsæt til indhold
Kronik

Det er ren Ebberød Bank at bevare den dyre og konkurrenceforvridende pso-afgift

Regeringens forslag om en afskaffelse af pso-afgiften er en vindersag for danskerne, skriver to ministre.

Karsten Lauritzen, skatteminister | Lars Chr. Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Regeringen har foreslået at afskaffe PSO-afgiften og i stedet finansiere den grønne omstilling ved at hæve indkomstskatten en lille smule af én simpel grund: Det er den bedste løsning for danskernes pengepung, konkurrenceevnen, samfundsøkonomien og den grønne omstilling.

Vores bud er enkelt og består af to ting: at gøre den samlede regning mindre ved at gøre den grønne omstilling billigere. Og at flytte resten af regningen væk fra elregningen og ind på selvangivelsen.

I dag betaler danske husstande i gennemsnit ca. 10 kr. i PSO-afgift, hver gang de betaler 100 kr. på elregningen. Vores forslag betyder, at en LO-familie vil få ca. 280 kr. mere på bundlinjen om året, når løsningen er fuldt indfaset.

Problemerne med pso-afgiften er ikke nye. EU-Kommissionen har slået fast, at afgiften er i strid med EU-retten. Den er simpelthen ulovlig i sin nuværende form.

Afgiften er konkurrenceforvridende, fordi den pålægges alt elforbrug i Danmark, også el, som vi importerer fra vores nabolande som Tyskland og Sverige, mens støtten, som vi udbetaler med pengene fra PSO-afgiften, alene bliver givet til vedvarende energi produceret i Danmark.

Kritikken blev rejst i 2014, og Danmark har fået en frist til 1. januar 2017 til at finde en løsning på problemet. Derfor har vi en bunden opgave. Lidt groft sagt er der to veje at gå.

Enten kan vi med den såkaldte åbningsløsning bevare PSO-afgiften, men vi skal så til gengæld sende danske skattekroner til udlandet for at bygge solceller og vindmøller i eksempelvis Tyskland. Den anden løsning er at afskaffe PSO-afgiften og finansiere den grønne omstilling over finansloven. Det er den vej, regeringen ønsker at gå.

Det er den bedste løsning for danskernes pengepung, konkurrenceev-nen, samfunds-økonomien og den grønne omstilling.

Åbningsløsningen er ikke en farbar vej af flere årsager. For det første løser den ikke problemet med pso-afgiften i forhold til dansk erhvervslivs konkurrenceevne. På grund af PSO-afgiften er elprisen for dansk erhvervsliv ikke konkurrencedygtig i forhold til vores nabolande som Sverige, Norge og Finland.

Alle dele af dansk erhvervsliv betaler i gennemsnit højere elpriser inkl. pso-afgift end deres nordiske konkurrenter.

Hvis vi fjerner PSO-afgiften helt, vil dansk erhvervsliv få nogle af EU’s laveste elpriser på niveau med vores nabolande.

For det andet vil vi kunne risikere at sende ca. 200 mio. kr. i støtte over grænsen frem mod 2020 og i omegnen af 1 mia. kr. i alt frem mod 2035 med åbningsløsningen. Det er ren Ebberød Bank at bevare den dyre og konkurrenceforvridende pso-afgift og samtidig sende danske skattekroner over grænsen til at bygge solceller og vindmøller i Tyskland.

Vi vil altså blive tvunget til at udbygge ny elkapacitet, som vi ikke har brug for.

For det tredje løser ”åbningsløsningen” ikke EU-Kommissionens kritik endegyldigt. Vi kan løbende blive afkrævet at åbne yderligere og sende flere skattekroner til udlandet.

Endelig kan vi få en stor samfundsøkonomisk gevinst på op mod 2 mia. kr. ved at fjerne PSO-afgiften. Den gevinst får vi ikke med ”åbningsløsningen”.

Regeringen vil derfor afskaffe pso-afgiften og finansiere den grønne omstilling over finansloven.

Der er tale om en stor regning, fordi PSO-afgiften er løbet løbsk. Da et bredt flertal i Folketinget indgik energiaftalen i 2012 var forventningen, at pso-afgiften ville være ca. 4 mia. kr. i år.

Virkeligheden er, at pso-afgiften er over 8 mia. kr. i år. Altså dobbelt så højt. De næste 10 år er PSO-afgiften samlet set over 70 mia. kr. Det er en svimlende regning langt over forventet.

Det er ikke lige til at finde 70 mia. kr. på finansloven. Derfor er det helt afgørende for regeringen, at den samlede PSO-regning bliver mindre, så den regning, som danskerne i sidste ende skal betale over finansloven, bliver så lille som mulig.

Derfor foreslår regeringen at billiggøre PSO-udgifterne for knap 10 mia. kr. ved bl.a. at aflyse et udbud om kystnære vindmøller og sætte et prisloft over en ny havvindmøllepark ved Kriegers Flak.

Vi har spillet ud på denne side af sommerferien, så vi kan nå at lave justeringerne, inden projekterne har budfrist i efteråret. Ellers kan det være for sent. Vi foreslår også, at erhvervslivet selv bidrager til at tage toppen af regningen ved at fjerne tilskudspuljer for ca. 2 mia. kr.

Det er ikke penge nok til at afskaffe hele PSO-afgiften. Regeringens udgangspunkt er, at det ikke må blive dyrere at være dansker eller drive virksomhed i Danmark. Det kan løses ved, at resten af pso-afgiften bliver betalt med fordelingsneutrale personskatter ved at hæve bundskatten og sænke personfradraget.

Det er fornuftigt af flere årsager.

For det første svækker det ikke danskernes tilskyndelse til at arbejde. Venstre gik til valg på, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og vi skal »sænke skatten på de laveste arbejdsindkomster«. Det er ikke det samme som at sænke bundskatten.

Så godt som alle danskere med indkomst – uanset om det er løn- eller overførselsindkomst – betaler bundskat. En lille stigning i bundskatten for alle gør det ikke mindre attraktivt at tage et arbejde fremfor at være på passiv forsørgelse. Det skyldes bl.a. dynamiske effekter.

For det andet bryder forslaget ikke med skattestoppet. Det står klart i regeringsgrundlaget, at løsningen på PSO-afgiften er undtaget af skattestoppet, fordi det er en bunden opgave fra EU. Desuden betyder løsningen, at vi ved at finansiere den grønne omstilling over finansloven fjerner PSO-afgiftens forvridende effekter og samlet set opkræver færre skatter. Dermed sænker vi samlet set danskernes skattebyrde.

For det tredje gør løsningen det ikke dyrere at være dansker. Afskaffelsen af PSO-afgiften vil give en gennemsnitsfamilie en samlet besparelse på ca. 1.500 kr. og en indkomstskattestigning på ca. 1.300 kr., hvilket giver plus på ca. 200 kr. på bundlinjen, når løsningen er fuldt indfaset. Løsningen er fordelingspolitisk neutral. Den øger ikke uligheden.

Modellen og regnemetoderne med dynamiske effekter er præcis de samme, som den tidligere regering brugte i 2014, da den afskaffede den såkaldte ”brændeafgift” ved at hæve bundskatten og skære i den grønne check.

Endelig betyder løsningen, at vi bidrager til Danmarks grønne omstilling, fordi lavere elpriser gør det mere attraktivt at bruge vores grønne el i flere dele af samfundet. Det vil eksempelvis betyde, at flere vil skifte det gamle oliefyr ud med en eldreven varmepumpe derhjemme.

Finansieringen på finansloven betyder ikke, at den grønne omstilling bliver som et F1-lån, hvor det hele skal refinansieres hvert år.

Andre langsigtede samfundsinvesteringer som nye supersygehuse, motorveje og kampfly betales på finansloven. Det, der betyder noget for investorsikkerheden, er brede politiske aftaler samt gennemsigtige og forudsigelige støttevilkår. Det kan vi også opnå ved at betale den grønne omstilling på finansloven.

Regeringen har lagt en model på bordet, der løser en bunden og vanskelig opgave, som gavner erhvervslivet, husholdningerne og den grønne omstilling.

Den endelige løsning vil afhænge af de politiske forhandlinger. Det er helt afgørende for regeringen, at vi får taget toppen af regningen til danskerne og fortsætter den grønne omstilling, uden at det bliver dyrere at være dansker eller dyrere at drive virksomhed.

Vi håber, at et bredt flertal af Folketingets partier vil bakke op om den løsning. Den er nemlig til gavn for Danmark og danskerne.