Fortsæt til indhold
Kronik

Søren Pind: Kald mig bare regeringens optimist

Forandringer i denne tid går lynhurtigt. Det gælder teknologisk, og det gælder ikke mindst kulturelt og politisk. Derfor er der behov for at standse op et øjeblik. Give os selv længere tid. Udvise en kende tålmodighed.

Søren Pind, justitsminister

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

I den politiske verden har alting stået i flygtningekrisens tegn. Siden billederne af kvinder, børn og mænd løbende over skinner og motorveje og politimanden, der legede med en lille pige, har intet billede i det politiske kunne erstatte dem. Nethinden har set de billeder for sig – igen og igen.

Det skyldes naturligvis den dybe bekymring, der har spredt sig i Europa blandt alle for, om den samfundsnorm, vi kender, kan leve og næres i disse omgivelser.

Der er dem, der bagatelliserer denne bekymring. Ikke mig.

Forandringer i denne tid går eksponentielt hurtigt. Det gælder teknologisk, og det gælder ikke mindst kulturelt og politisk. Derfor er der behov for at standse op et øjeblik. Give os selv længere tid. Udvise en kende tålmodighed.

Dette folketingsår har været – for at sige det rent ud – vanvittig arbejdsomt. Blot på mit område har vi hævet straffen for voldtægt med et år, så den ”normale” voldtægt nu står til 3½ års fængsel mod førhen 2½ år med en strafferamme på op til 12 år. Det er den første generelle strafskærpelse på området siden 2002. Det samme gælder pædofili, også strafskærpelse der. Der er indført en strafferetlig bestemmelse rettet mod landsforræderi med straf på op til livsvarigt fængsel. Der er gennemført en voldtægtspakke, der på en lang række punkter understøtter voldtægtsramte. En stalkingpakke der bekæmper dette omsiggribende fænomen. Der er fremlagt en respektpakke, der vil skærpe straffen for grove overfald og trusler mod offentligt frontlinjepersonale med en tredjedel. Vi har lavet en helt ny gennemtænkt knivlov for at genskabe retfærden i, hvem der skal rammes – og ikke rammes. Der er nedsat en indsatsgruppe, der på tværs af forskellige myndigheder i Justitsministeriet fik til opgave at fremme sager rettet mod syrienskrigere – der er nu rejst ni sager, mod tidligere ingen og indtrykket var under den tidligere regering, at man ikke kunne rejse sådanne sager. Der er samtidig fremlagt forslag om indrejseforbud til terrorområder, så vi nemmere kan føre bevis i sager, hvor den slags mennesker rejser ud.

Alt dette er sket i en politisk situation, hvor regeringen har blot 34 mandater, og hvor det parlamentariske benarbejde der skal til for at fremme sagerne til mindst 90 mandater, er sværere end i mange år. Thi »alle vil herrer være – ingen vil sækken bære«…

Så alt mens flygtningekrisen har skygget for det politiske arbejde, har regeringen altså nået en lang række resultater, der vil sætte sig i eftertiden.

Hvad er situationen så nu? Flygtningekrisen synes lige nu at ebbe lige så stille ud her til lands. Vi ved ikke, om det fortsætter, men for nærværende modtager Danmark færre flygtninge end i de seneste fem år.

Det er en selvstændig ambition for regeringen. Der skulle strammes på en politik fra den forrige regering, der medførte alt for høje tal. Efter et reelt sammenbrud af EU’s ydre grænser lader det nu til, at der er effekt af aftalen mellem Tyrkiet og EU kombineret med de 34 stramninger, regeringen gennemførte som et svar på de ydre grænsers sammenbrud.

Hvis – hvis – disse to forudsætninger holder, vil de næste år være betydelig mere rolige end det år, der er gået.

Der henstår stadig svære diskussioner. Der er forudsætninger for EU’s aftale med Tyrkiet, som er svære at sluge. Men henset til alternativet vil den politiske vilje også være til stede.

Grundlæggende er jeg derfor optimist. Der bliver gennemført masser af god borgerlig-liberal politik.

Derfor venter jeg mig meget af efteråret. Der vil det blive et knald eller fald, og skattelettelser vil skulle gennemføres og en meget stor politisk kage vil skulle bages.

Jeg tror, regeringen som hidtil vil komme igennem med sin politik. Jeg tror, vi vil se skattelettelser, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde.

Jeg tror, vi i den sammenhæng vil se skærpelser af dansk udlændingepolitik med henblik på at imødegå den bekymring, jeg indledte med at beskrive. Jeg tror med andre ord, at der vil være fuld politisk plade. Kald mig bare regeringens optimist. Det er en hædersbetegnelse, jeg vil bære med glæde.