Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Grænsekontrollen koster velfærd

Vi skal fjerne grænsekontrollen – og det kan kun gå for langsomt. Schengen-samarbejdet er en afgørende forudsætning for, at en lille åben økonomi som vores kan klare sig i en globaliseret verden.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Nu gør regeringen det igen. Forlænger den midlertidige grænsekontrol. Det er nu næsten et ritual, vi er blevet så vant til at opleve, at det går helt hen over hovedet på de fleste af os.

Hvad der skulle have været en midlertidig grænsekontrol, synes nu i praksis at være blevet permanent. »Herregud«, tænker nogle måske. »Jeg kan da godt vise mit pas ved grænsen i ny og næ«.

Men grænsekontrol handler om meget mere end blot at flashe passet fra tid til anden. Grænsekontrollen handler først og fremmest om tabte arbejdspladser og tabt velfærd.

Gang på gang hører vi regeringen og dens støttepartier begrunde forlængelserne af grænsekontrollen med, at »vi skal kunne følge med«. Det danske samfund har ikke råd til åbne grænser i EU, hævdes det. Men det er helt bagvendt.

Lukkede – ikke åbne – grænser i EU koster dyrt for dansk økonomi. Schengen-samarbejdet gør det ikke alene nemt og hurtigt for Europas borgere at rejse uhindret internt i EU. Schengen-samarbejdet er også en afgørende forudsætning for, at en lille åben økonomi som vores kan klare sig i en globaliseret verden, så vi kan skabe nye arbejdspladser og udvikle vores velfærd. Grænsekontrollen er en direkte hæmsko for vores muligheder for at investere i uddannelse, sundhed og muligheder for samfundets svageste.

De åbne grænser booster dansk økonomi med mia. og skaber tusindvis af danske job. En undersøgelse fra den anerkende tyske tænketank Bertelsmann Stiftung viser, at en permanent grænselukning vil medføre tab for dansk økonomi på op i mod 160 mia. kr. frem mod 2025 alene på grund af faldende handel. Til sammenligning koster et supersygehus ca. 5 mia. kr. Vi skal ud af den skadelige undtagelsestilstand, som regeringen og Dansk Folkeparti har skabt på vores grænser

En permanent grænsekontrol vil gå hårdt ud over dansk og europæisk økonomi. Konsekvenserne er bl.a.:

  • Drastisk fald i handelen. Det vil blive langt dyrere at transportere varer som følge af den forøgede transporttid mellem Schengen-landene. En fransk undersøgelse viser, at handelen mellem Schengen-landene vil falde 10-20 pct., hvis der indføres permanent af grænsekontrol.
  • Færre job. Forlænget rejsetid for pendlere, som bor i ét Schengenland og arbejder i etandet, betyder, at regionale arbejdsmarkeder skrumper. Det er skidt for den enkelte og for grænseregionerne.
  • Færre turister. Både antallet af turister, som rejser internt i Schengen, og turister, der kommer udefra, vil falde. På nuværende tidspunkt skal turister kun søge om visa ét sted for at få adgang til flere Schengen-lande. Genindføres grænsekontrollen, skal der søges visa til hvert land.
  • Færre investeringer. Grænsekontrollen gør det langt mindre attraktivt at investere i regioner, som før blev opfattet som én enhed, men som nu opfattes som to tilstødende regioner. Det hæmmer væksten og betyder færre jobs.

Hverdagen for pendlere, som krydser Øresund på vej til arbejde, viser med al tydelighed de negative konsekvenser af grænsekontrollen. Det er nu blevet så bøvlet at pendle frem og tilbage over Øresund, at der er fare for, at borgerne i Malmø ikke længere anser et job i København som et reelt alternativ – og vice versa. Alle pendlere skal nu ud af toget, når de ankommer til den dansk-svenske grænse. Her skal de først stå i kø for at få passet kontrolleret, så de kan komme tilbage i toget og frem til arbejde. Det er ikke bare bøvlet. Det giver også et tab for Danmark og Sverige på 3 mio. kr. om dagen ifølge det Sydsvenske handelskammer. Det er ikke småpenge!

Det er ikke alene øresundspendlerne, som opgiver ævred. Grænsekontrollen mindsker også handlen mellem Sverige og Danmark, turismen lider og investeringerne falder, fordi Øresundsregionen opfattes som to adskilte regioner. Der er lagt et stort udviklingsarbejde i Øresundsregionen i de senere år. Det arbejde risikerer nu at smuldre mellem hænderne på os. Og til hvilken nytte? Regeringen må sætte sig ned med sine svenske og tyske kolleger og finde en løsning, så situationen ved de danske grænser normaliseres.

Da grænsekontrollen blev indført, var presset på de danske grænser for længst aftaget. Der lå ingen politifaglige bevæggrunde bag regeringens beslutning. Beslutningen var udelukkende politisk og blev truffet uden indstilling fra Rigspolitiet, som der ellers er mangeårig praksis for. I dag, fire måneder senere, har vi stadig til gode, at politiet peger på grænsekontrollen som et redskab til noget som helst. Grænsekontrollen fortsætter med at være en ren politisk beslutning.

Vi skal ikke lade os styre af dem, der sælger frygt i metermål og fortæller os, at flygtninge ødelægger velfærd.

Regeringen og dens støttepartier står i kø for at slå politisk plat på grænsekontrollen. Senest har Liberal Alliance foreslået, at Dansk Folkeparti kan få én grænsebom for hvert procentpoint, topskatten sænkes. Det er dybt useriøst og viser et manglende blik for situationens alvor.

Grænsebomme er ikke en symbolpolisk handelsvare. Nej, grænsekontrollen er ganske virkelig, og det er konsekvenserne af den også. Spørg bare politiet. Grænsekontrollen slider hårdt på dansk politi, som drukner i overarbejdstimer. Ved udgangen af februar havde danske betjente oparbejdet over 500.000 timers overarbejde. Det betyder færre ressourcer til nærpolitiet, til at opklare indbrud og til narkobekæmpelse. Nogle politikredse har sågar været nødsaget til at genansætte pensionerede betjente.

Regeringen og dens støttepartier bryster sig ofte af deres fokus på vækst og jobskabelse. Men hvorfor så lukke Danmarks grænser og vende det blinde øje til konsekvenserne for dansk økonomi og dansk politi?

Vi må ikke isolere os for omverdenen. Der er intet, som er ”udad tabt”, og intet som skal ”indad vindes”. Snarere tværtimod vil en isolation være starten på en nedtur for dansk økonomi. Det kan godt være, at grænsekontrollen kan holde lidt sammen på regeringen og dens støttepartier – men den skader altså vores økonomi og velfærd.

Den hidtidige stærke politiske enighed om fordelene for Danmark ved åbne grænser i EU begynder at smuldre. Det er blevet acceptabelt, at nationalstaterne forskanser sig og griber til løsninger, der hører til i en undtagelsestilstand.

Regeringen forsøger at gøre grænsekontrollen udelukkende til et indenrigspolitisk anliggende og ignorerer fuldstændig den del af debatten, der handler om grænsekontrollens betydning for Danmark i det store perspektiv. Det nytter ikke noget – debatten bliver kunstig. Det er tid til at løfte blikket og tage den fulde diskussionen om grænsekontrollens konsekvenser for dansk økonomi og danskernes velfærd. Grænsekontrollen må tåle at være genstand for reel politisk debat, ligesom alle andre politiske prioriteringer i vores samfund.

De åbne grænser inden for Schengen-området hører til blandt de mest grundlæggende dele af det europæiske projekt. Og de er én af hovedårsagerne til den velstand, vi har oplevet i Europa de sidste mange år. Det laver flygtningestrømmen ikke om på. Slet ikke.

Flygtningekrisen er en udfordring for Europa. Det fornægter ingen. Men det er en udfordring, vi kan og skal løse i fællesskab. Det er bedst for alle.

Vi skal ikke lade os styre af dem, der sælger frygt i metermål og fortæller os, at flygtninge ødelægger velfærd. Det, der koster velfærd, er grænselukninger og de mange tabte job og milliarder til velfærd, der følger i kølvandet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.