Fokus på vores nationale interesser
Nationale interesser betyder ikke farvel til vores værdier. Tværtimod. Megafondiplomati er ikke effektivt og ofte kontraproduktivt. Men omverdenen skal vide, hvor Danmark står. Hvis vi klart kommunikerer vores værdipolitiske identitet, skabes forudsigelighed, hedder det i Taksøe-Jensen-udredningen, der fremlægges i dag.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Den 15. september sidste år bad regeringen mig stå i spidsen for en udredning om Danmarks internationale engagement. I dag afleverer jeg mit bud på Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik frem mod 2030.
Et omdrejningspunkt bliver Danmarks nationale interesser. Vi skal blive bedre til at vælge til og fra i de udenrigspolitiske indsatser. Og vi skal være bevidste om, hvorfor vi gør det.
Hvorfor skal Danmark føre en interessebaseret udenrigspolitik?
Vi trives bedst i et system med regler, der både gælder for store og små lande. Men denne orden er ikke givet.
For det første skal vi få mest muligt ud af de ressourcer, der er til rådighed til at føre udenrigspolitik for. Det kalder på prioritering af indsatserne, og prioritering kalder på klare retningspile: et sæt af velovervejede og varige nationale interesser. Ellers risikerer den udenrigspolitiske kurs at blive ufokuseret og ad hoc præget.
For det andet kan en interessebaseret udenrigspolitik fungere som referenceramme for politikere og befolkning, når vi skal beslutte at prioritere en given indsats frem for andre. Det kan fokusere debatten og forhåbentlig også bidrage til en bredere folkelig interesse for de udenrigspolitiske beslutninger.
For det tredje vil en interessebaseret udenrigspolitik vise, hvordan udenrigspolitik og indenrigspolitik hænger sammen. I en sammenkoblet verden betyder begivenheder og kriser uden for Danmarks grænser stadigt mere for os. Finanskrise, flygtningestrømme, ebolaudbrud og terrorangreb er bare nogle eksempler. En interessebaseret udenrigspolitik kan synliggøre, hvor de udenrigspolitiske midler vil have større effekt end de indenrigspolitiske, og hvad de betyder for vores samfund.
Endelig er en interessebaseret tilgang et godt udgangspunkt for at koordinere og samtænke udenrigspolitikken.
De definerede interesser kan være retningspile for alle indsatser på tværs af regering og samfund. Skal udenrigspolitikken bevare og videreudvikle et sikkert, frit og velstående Danmark og det danske værdigrundlag, så skal diplomati, forsvar, udviklingsbistand og handelspolitik alle trække i den retning.
Det er et politisk valg, hvilke interesser Danmark særligt skal forfølge. Med færre midler til udenrigspolitikken kræver det tilvalg såvel som fravalg. Og det kræver en erkendelse af, at noget er vigtigere end andet.
Vi har over tid opbygget et frit, sikkert og velstående samfund. Det har vi gjort på grundlag af samfundsmæssige værdier og principper om samarbejde, social dialog, ligestilling, åbenhed og tillid. Det skal vi bevare.
Vi må tage højde for vores placering i verden. Danmark er med Grønland og Færøerne en arktisk stormagt og et mindre europæisk land placeret mellem regionale stormagter og en del af en nordisk og nordeuropæisk kulturkreds. Danmark er også en handelsnation med en lille åben økonomi.
Vi trives bedst i et system med regler, der både gælder for store og små lande. Men denne orden er ikke givet. Den er et resultat af, at verdens lande har etableret og tilsluttet sig forpligtende fællesskaber, som har en stabiliserende effekt politisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk. Og Danmark er med ved bordet, når de store beslutninger træffes. Danmarks medlemskab af EU, Nato og FN er vigtig for varetagelsen af vores interesser.
Formålet med Danmarks udenrigspolitik er at forstå og forholde sig til den internationale udvikling til gavn for Danmark og befolkningen. Og ikke mindst at påvirke verden, hvis udviklingen står i vejen for at virkeliggøre vores mål. Forsvars-, sikkerheds-, udviklings- og handelspolitik er alle integrerede dele af Danmarks udenrigspolitik, der skal opfylde denne vision.
Vi skal sikre Danmark størst mulig gennemslagskraft på de områder, hvor der står mest på spil for det danske samfund. Vores indflydelse vil altid være størst, når vi samarbejder med andre.
En interessebaseret udenrigspolitik for Danmark skal have samfundets og befolkningens sikkerhed, velstand og grundlæggende værdier som sine centrale pejlemærker. Det er en fundamental del af de interesser, vi skal fremme og beskytte.
En interessebaseret tilgang til verden hviler ikke på en modsætning mellem værdier og interesser. Tværtimod. Danmarks nationale interesser udspringer i vidt omfang netop af de værdier og principper, som vi har bygget vores samfund på. Det er derfor en klar dansk interesse at stå vagt om og fremme de grundlæggende samfundsværdier, principper og rettigheder, som er en del af vores dna.
Hvis verden bevæger sig i en retning, der understøtter vores værdier og samfundsmodel, bliver det lettere for os at samarbejde med andre lande og frit vælge, hvordan vi indretter os. Hvis verden bevæger sig i den modsatte retning, kommer vores samfundsmodel under pres.
En international orden med fælles spilleregler og universelle menneskerettigheder er i dansk interesse. Retsstatsprincipper og god regeringsførelse i de lande, som Danmark og danske virksomheder samarbejder med, er også i dansk interesse og bidrager samtidig til at beskytte danske rejsende og danske virksomheder, der investerer i udlandet. Det er først og fremmest gennem EU og FN, vi kan fremme disse spørgsmål.
En interessebaseret udenrigspolitik skal hverken være kortsigtet eller usolidarisk. Danmark er et af de lande, der giver mest i udviklingsbistand, og det skal vi blive ved med. Når vi investerer i bæredygtig vækst i en fredelig og retfærdig verden, gavner det både udviklingslandene og Danmark. Vi bør lægge kræfterne der, hvor der er overlap mellem interesserne, og vi har noget at byde på. Det har vi heldigvis på rigtig mange områder.
Men uanset hvordan udenrigspolitikken tilrettelægges, vil vi stå over for dilemmaer. Mellem økonomiske og politiske interesser, værdier og principper. Det har vi mange eksempler på, f.eks. når officielle danske handelsdelegationer rejser til ikkedemokratiske lande.
Økonomisk magt forskyder sig gradvist væk fra Vesten, og vi kommer til at udbygge vores handels- og udenrigspolitiske samarbejde med lande, som ikke ligner os. Og mange af disse lande er ofte også dem, der har et andet syn på menneskerettigheder og værdier, end vi har. Som en kollega i New Delhi for nylig sagde til mig: Tiden, hvor den vestlige samfundsmodel og demokrati per definition var et trækplaster for resten af verden, er ovre.
Hvordan de forskellige hensyn og interesser balanceres i konkrete situationer, er en politisk afvejning.
Megafondiplomati er ikke effektivt og ofte kontraproduktivt. Men omverdenen skal vide, hvor Danmark står. Hvis vi klart kommunikerer vores værdipolitiske identitet, skabes forudsigelighed. Og dermed mulighed for dialog med positive argumenter.
Vores indsats for at fremme danske interesser og værdier bør forankres bredt i det danske samfund. Den skal inddrage myndigheder, virksomheder, civilsamfundsaktører og forskningsmiljøet. Det stigende fokus på samhandel og samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder på udvalgte sektorer giver nye indgangsvinkler til at dele danske erfaringer. Og danske virksomheder er de måske mest synlige bærere af danske værdier og principper, der kan have en positiv effekt på samarbejdspartnere og lokalsamfund.
Danmark trives bedst i en liberal verdensorden, der hviler på et internationalt system med regler, normer og menneskerettigheder, og som understøtter vores samfundsmæssige værdier.
Det er i dansk interesse at arbejde for, at disse værdier fastholdes. Både nu og i fremtiden.