Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Skandalen – eller tragedien – i Köln

Madonna/luder-billedet er ikke forbeholdt muslimske mænd. Billeder af nøgne eller halvnøgne kvinder i udfordrende stillinger findes overalt, og internettet svømmer over af pornografi.

Artiklens øverste billede

Min kone og jeg har en datter og en datterdatter i Köln, og denne gang holdt vi jul hos dem. En dansk jul i Tyskland, som har forladt de juleritualer med juletræ og andesteg, som vi holder fast ved, og som er importeret fra Tyskland i 1800-tallet. Vi rejste hjem tredje juledag i følge med datterdatteren på 19 år, hun er både tysk og dansk og har venner i begge lande.

Da vi nogle dage inde i det nye år hørte om sex-overfaldene mellem banegården og Kölner Dom nytårsnat, blev vi både overraskede og rystede. Vi har været i Köln mange gange, og den virker som en fredelig, næsten lidt søvnig tysk storby. Banegården og kvarteret udenom virker ganske vist noget overfyldt og hektisk, og man ser mange flere udlændinge end i f.eks. København – ofte unge muslimske mænd i mindre grupper – men jeg har aldrig følt mig truet, og det samme gælder familiens kvinder.

Så hvad skete der? Vi havde aldrig hørt om noget lignende, og det gjaldt vist næsten alle andre. I dagene efter fremkom dog oplysninger om samme slags episoder, i mindre målestok, i andre tyske byer, og fra Sverige meldtes ligeledes om "kollektive" seksuelle overgreb, begået tidligere.

Overfaldsmændene siges at stamme fra Maghreb, dvs. Marokko, Algeriet og Tunesien, og en del af dem skal ifølge Der Spiegel have været illegale indvandrere. De var på pladsen i et omfang af op imod 1.500. Omkring 650 kvinder har nu indgivet anmeldelse til politiet. Men dér strander sagen nok juridisk set, fordi man bortset fra enkelte tilfælde ikke kan identificere forbryderne. Det er højst beklageligt, fordi de naturligvis burde stilles til ansvar for deres grove handlinger.

Men moralsk strander sagen ikke. Masseoverfaldet har vakt enorm opsigt og delt vandene ikke kun i Tyskland, men i hele Europa. Dele af venstrefløjen og nogle feminister mener ikke, at det kvalitativt adskiller sig fra den sexchikane, som hvide europæiske mænd begår, mens andre, ikke mindst på højrefløjen, forklarer de seksuelle overgreb med kulturelle normer blandt muslimske mænd (der foregik også tyverier, men det var sexchikanen, som var mest krænkende for kvinderne).

Jeg må tilstå, at jeg trods en venstrefløjsplacering mest tror på den sidste forklaring. De unge mænd er vokset op i stærkt patriarkalske familier, som vel nærmest minder om dem, vi havde for 3-400 år siden, og de respekterer ikke kvinder som autonome væsener, der har lov til at vælge deres egen måde at leve på. Kvinden er underordnet manden og skal ikke udfordre ham, og slet ikke i det offentlige rum. Kvinder i nedringede bluser og korte skørter er ikke rigtige kvinder, men nærmest ludere, som man kan se ned på og behandle efter forgodtbefindende. Det er måske sat på spidsen, og disse normer findes naturligvis i forskelligt omfang hos hver enkelt. Men grundmønstret er kvindefjendsk, ingen tvivl om det, eller rettere: Opdelingen af kvinder i ”gode” (mor, der går derhjemme osv.) og ”dårlige” (slusker, der går udfordrende klædt f.eks.) sidder fast i hovedet på disse mænd.

Hertil kommer et andet træk, som mig bekendt ikke har været inddraget i debatten, nemlig vores egen europæisk-amerikanske kommercielle kultur, hvor kvínden i vidt omfang er reduceret til en salgsvare. Madonna/luder-billedet er ikke forbeholdt muslimske mænd. Billeder af nøgne eller halvnøgne kvinder i udfordrende stillinger findes overalt, og internettet svømmer over af pornografi. Mange, især drenge og unge mænd, er afhængige af porno og kan på den måde ikke undgå, i hvert fald i en periode af deres liv, at få et afstumpet billede af det andet køn og et forvrænget billede af, hvad erotisk kærlighed i det hele taget er.

Jamen, det er jo en del af det europæiske frisind! Jo tak, men er det virkelig frisind? Er det ikke snarere kommerciel udnyttelse af kvinder og udbytning af især mænds seksualdrift? Mange er jo ikke i stand til at vælge det fra, men bliver afhængige og bruger al deres energi på noget, der tømmer dem for åndeligt overskud.

Vi andre mænd har gennem opdragelsen og "civilisationen" lært at beherske vores impulser, også de seksuelle, men er naturligvis grundlæggende konstrueret på samme måde. Hvis forholdene tillod det, ville mange af os formentlig kunne være blevet voldtægtsmænd. Men vi har lært ikke at have "løse hænder", som man kaldte det i gamle dage. Og det er et civilisationsfremskridt af de store. Det må ingen sætte spørgsmålstegn ved, og folk, der forbryder sig imod det, må efter min mening straffes hårdt, f.eks med fængsel og i tilfælde af ulovligt ophold med udvisning til et sikkert land.

Det nytter ikke at lukke øjne og ører for, at der ikke mindst i synet på kvinder hersker kulturelle forskelle i verden. De fleste kulturer, ikke mindst de islamiske og hinduistiske, er stadig dybt patriarkalske. I de fleste tilfælde kan de mennesker, som kommer til os med denne kulturelle ballast – ofte fra agrarområder – gudskelov tilpasse sig moderne, vestlig levemåde (selv om de chokeres over vores udstilling af kvinder).

Men de få, der ikke kan, har efter min mening ingen plads i vores samfund. Det er et af de store problemer ved globaliseringen, der kaster folk hid og did i verden. Opgaven, der skal løses, hvis vi skal kunne fungere sammen i samfund, er at finde måder at leve sammen på, der ikke krænker nogens (menneske)rettigheder. Og den burde også rumme et opgør med Vestens krænkelse af kvinder gennem udnyttelsen af kvindekroppen. Vi er alle lige, og ingen er mere lige end andre. Vore piger i Köln rapporterer i øvrigt, at de ikke er blevet bange for at nyde livet i byen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.