Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

København skal vokse sig højere

For 10 år siden havde Bjarke Ingels et opråb her i avisen. Han krævede flere højhuse. I mellemtiden er han blevet en af de vigtigste arkitekter i verden. Men hans hjemby lider stadig af højdeskæk. Det er på tide at komme over den.

Artiklens øverste billede
Clemens Bomsdorf er Nordenkorrespondent og skriver blandt andet for Die Zeit online og The Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels (th) fotograferet foran VM husene i Ørestad, som han har tegnet. Tv den belgiske arkitekt Julien De Smedt. Foto: Niels Hougaard. Art Newspaper.

Da jeg for nylig skrev et portræt af Bjarke Ingels til et schweizisk magasin, faldt jeg over en 10 år gammel kronik skrevet af ham:

”København – tårnenes by med højdeskræk”. Ingels var allerede dengang meget kendt i Danmark, men nu er han det i hele verden. Imens den stadig unge dansker er blevet en af de mest roste internationale arkitekter, har hans gamle hjemby, København, imidlertid ikke udviklet sig på samme niveau rent arkitekturpolitisk. Ingels’ sætning »Dansk arkitektur har været fastfrosset i en angst for det store i de sidste 40 år« kan faktisk let opdateres – det er blot nødvendig at skifte 40 ud med 50.

Paratheden til at bygge højhuse, som Ingels efterspurgte, er fortsat en mangelvare. Altimens er det blevet endnu mere vigtigt. Ikke mindst fordi at bygge højt også er bedre for klimaet. Det sparer energi til opvarmning og mindsker CO2-udledningen, fordi vejene bliver kortere. I anledningen af klimatopmødet i Paris findes der altså også grunde til at overveje, om det ikke er på tide, at København overvinder sin højdeskræk.

Stop! Er der nu sikkert flere, der har fulgt byens udvikling, der råber.

Hvad med VM Bjerget, 8-tallet, VM Husene, Metropolis og de andre højhuse, som Ingels og andre arkitekter har tegnet, og som er blevet indviet i de 10 år, der er gået, siden Ingels’ kronik blev trykt? Men det er kun få huse, som ganske vist er høje, men de fleste er ikke rigtige højhuse. Og så skete der massive fejl i planlægningsprocessen.

Flere højhuse og mere gennemtænkt byplanlægning bringer sikkert København nærmere på Bjarne Ingels’ drøm.

Det af Ingels skitserede ideal fra 2006 er ikke nået:

»Derfor kan vi ikke alene sagtens bo tæt. Det er også langt sjovere, hvis vi gør det.

Jo tættere vi bor sammen, jo flere mennesker er der til at gå på café og handle lokalt, og jo flere børn er der til børnehaver og til legepladsen. Der er jo ingen cafeer, hvis der ikke er kunder til dem. Og det er den meget enkle kvantificerbare formel, som vi har glemt: At i byen er kvantitet i sig selv en kvalitet.«

Men hvad er sket med VM Bjerget? Arkitektens vel nok mest kendte bygning er konstrueret på en fantastisk idé, men den betyder desværre, at alle i praksis tager hånd om deres egen tagterrasse. Opgangene og parkeringshuset, som er bjergets kerne, virker døde og ser så kliniske ud, at de er oplagte som gerningssteder til næste sæson af ”Broen”.

Man skal være heldig for at træffe mere end enkelte mennesker på gaderne uden for VM Bjerget. Men med kvantitet mente Ingels også mennesker, som møder hinanden hele tiden, fordi de bor så tæt.

8-tallet er i praksis heller ikke bedre. Også her er idéen fantastisk, og bygningen ser rigtig godt ud – fra afstand. At der virkelig bor mennesker i 8-tallets byhuse, ser man ikke, fordi børnene leger i indegården, eller fordi de voksne taler med hinanden der. Nej, de gange, hvor jeg har besøgt bygningen, var det eneste, der vidnede om beboelse, en parade af Weber-griller, der står uden for næsten hver eneste indgang. Jeg går ud fra, at Ingels ønskede sig, at folk sad samlet om en stor grill i indergården i stedet for at pleje parcelhusmentaliteten.

Endnu værre er det med Metropolis, luksuslejlighedernes tårn ved Sluseholmen.

Ved at ændre Ingels’ ord fra dengang en smule kan man i forhold til de fleste nybygningsprojekter sige: Problemet er ikke højden på bygningerne eller størrelsen på græsplænerne, men manglen på mennesker.

Det er rigtigt, at husene, som er blevet bygget i Ørestad og Sluseholmen, er relativt høje, men kun at par meter ved siden af starter ødemarken, og dermed er den såkaldte bebyggelsesprocent relativt lav. Og så mangler der cafeer og andre tilbud, som kunne føre til, at de arbejdende i området bliver lidt længere, inden de tager hjem, og at de, som bor der, også lever uden for deres lejligheder.

Kort sagt er livet i Københavns nye højhusområder langt fra det, Ingels havde drømt om:

»Jeg forestiller mig et København, hvor man kan se offentlige pladser på byens tage. Og et København, hvor unge og gamle, kristne og muslimer kan leve i en tæt og integreret forening af boliger, butikker, kultur- og sportshaller med højt til loftet og langt til horisonten.«

De fleste af os byboere vil bo i en levende by. Ellers kunne man spare en masse penge ved at flytte ud på landet. Fornøjelse, kultur, shopping, uddannelse, arbejde og idræt – alt det skal være tæt på hinanden. Og det er lettest, hvis vi ikke bor, arbejder og lever ved siden af hinanden, men oven på hinanden. Men også den idé er 10 år efter Ingels’ kronik kun realiseret delvist.

To ting er tvingende nødvendige: områderne ved VM Bjerget, 8-tallet og andre nybyggerier skal være mere levende.

Det kan ske ved at bygge mere og ved at ændre på, hvordan byggerier og pladser i nærheden bliver brugt – med flere legepladser og caféer kommer der mere liv. Og så skal København have flere højhuse. Med central beliggenhed!

Hvad med over de kommende 10 år at bygge endnu et 8-tal, denne gang i Østre Anlæg eller ved Sortedamssøen ved Trianglen? Og hvorfor er Industriens Hus ved H.C. Andersens Boulevard egentlig ikke 15 etager højere?

Jeg tør godt sige, at Danmark i lang tid har været det land i verden, som har haft de bedste arkitekter, og Jan Gehl, en af de førende byplanlæggere, stammer også fra København. Måske har intet andet land så gode forudsætninger for at omdanne sine byer til fremtidssikre miljøvenlige byer, hvor folk også om mange mange år trives og føler sig trygge og integrerede.

Jeg har været så heldig at bruge en måned i Italien her i efteråret og kunne her se højhuskvarteret, som for nylig opstod i Milano. Blandt andet tæller det Bosco Verticale, som har vundet den internationale højhuspris. Det er et fantastisk byggeri, som har meget liv i sig, fordi alle altaner kommer med træer. Jeg undrer mig over, hvordan man sikrer, at de mange planter ikke bliver til en urskov, men ud over at der er plante- og dyreliv på alle altaner, findes der også masser af liv omkring højhuskvarteret til trods for, at det også ligger lidt uden for bykernen.

Det er også et spørgsmål om mentalitet, og måske er det på tide at overveje, om det ikke er lidt overdrevet de facto at udråbe al offentligt rum omkring byggerier til en slags stillezone. Taler flere med hinanden og også med fremmede mennesker, bliver byen mere levende.

Men det er ikke nødvendigt at rejse så langt for at se, hvordan nye byområder kan bruges. Også i det angiveligt så forbudsfyldte Sverige er det tilladt at leve! I Malmø er det, som København blot kan drømme om, lykkes. Frihavns promenade ligger umiddelbart ved (høje) huse og kan på en god dag konkurrere med Italien. For at gå en tur ved promenaden cykler folk gerne fra byens centrum. I weekenderne kan man tilmed møde københavnere der!

For 10 år siden havde Ingels følgende mål:

»Tænk, hvis Ritt Bjerregaards boliginitiativ og Bondams tårnudspil kunne puste nyt liv i den alkymistiske formel på byliv, som man fornemmer ligger skjult i Københavns våbenskjold: Tårne + vand + forskellighed = et levende København.«

Der er stadig meget, der skal gøres for at nå det. Men flere højhuse og mere gennemtænkt byplanlægning bringer sikkert København nærmere på Ingels’ drøm. Måske flytter han så en dag tilbage til sin fødeby og Danmarks hovedstad fra sit nuværende hjem i New York.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.