Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Forstenet mediestøtte skal reformeres

Tvangslicensen skal afskaffes og mediestøtten helt udfases. Det nuværende system er konserverende, det svækker nytænkning og forvrider konkurrencen mellem de gamle og de nye medier, mellem de private og de statsejede.

Artiklens øverste billede

Engang for nogle år siden rejste jeg sammen med andre danske chefredaktører til Kina for at se på medieudviklingen og den spirende pressefrihed, der kunne spores i et land præget af århundreders benhård censur. Vi talte længe og engageret om, at frie medier er demokratiets salt.

Til gengæld blev vi lidt svagere i koderne, da vi skulle forklare, hvordan det hele så hænger sammen i pressefrihedens paradis Danmark: Ja, vi har altså to kæmpestore statsejede elektroniske medier, og staten yder massiv økonomisk støtte til de klassiske trykte medier.

Hvilken indflydelse har statseje og statsstøtte så på det frie ord og pressens virke, spurgte en kinesisk toppolitiker venligt.

Bum. Det var vanskeligt at forklare, og det med armslængde og den slags slog ikke rigtig an hos kineserne. Af indlysende grunde.

Borgernes medieforbrug ændrer sig hurtigere end de tanker, der udtænkes af mennesker præget af fortidens paradigmer.

Siden da er medieudbuddet eksploderet, og medieforbruget revolutioneret. Men mediestøtten bygger fortsat på gamle paradigmer og forsøgene på modernisering har været helt utilstrækkelige. Der er med andre ord behov for kraftige reformer i Danmark. De kan ikke gennemføres inden for en periode på fire år, som et traditionelt medieforlig varer. Jeg vil derfor opfordre til, at regeringen tager initiativ til at udarbejde en langtidsplan for afvikling af en utidssvarende og konkurrenceforvridende mediestøtte. Branchen skal have tid til at omstille sig, men til gengæld vide, hvad den kan regne med. Her er et bud på, hvad indholdet i en sådan plan kunne være:

1. Den generelle mediestøtte skal udfases.

Er man venlig, kan mediestøtten reduceres med 5 pct. om året over en periode på 20 år. Mere ambitiøst kan den udfases med 10 pct. om året i 10 år. De ”gamle” dagblade og mediehuse skal omstille sig til et ændret medieforbrug og udvikle nye platforme og forretningsmodeller. Mediestøtten, som den er nu, er konserverende, den svækker nytænkning og den forvrider konkurrencen mellem de gamle og de nye medier, mellem de private og de statsejede.

2. TV2 skal privatiseres.

Stationen er allerede i dag selvfinansierende, og der er absolut ingen grund til, at staten skal eje stationen.

3. Tvangslicensen skal afskaffes og erstattes af en DR-abonnementsordning.

I en verden, hvor det private medieudbud eksploderer, skal DR kunne differentiere sig og udbyde det, som markedet ikke kan eller vil levere. Det betyder et slankere DR, der frit skal kunne tilkøbes via abonnement, men også et mere kvalitets- og kulturbevidst DR. Der er noget paradoksalt i, at DR i takt med, at der er kommet flere og flere medieudbydere, har bredt sig mere og mere. Det burde være omvendt. Unge under uddannelse – og mange andre - har særdeles vanskeligt ved at forstå, hvorfor de skal betale 2.400 kr. i tvangslicens for et indhold, som de ikke finder interessant.

Abonnementsordningen skal bygge ovenpå en statslig basisfinansiering, der skal dække drift af bygninger, teknologi mv. Til gengæld skal borgerne frit kunne abonnere på en eller flere kanaler, nyheder på nettet mv. Endnu længere ude i horisonten forudser jeg, at kanalerne – og dermed segmenteringen af brugerne – forsvinder helt, når alt, helt ned på programniveau, bliver on demand. Vi henter det, som vi vil se, høre eller læse – når vi vil, og hvor vi vil.

En alternativ model kunne være at omdanne DR til indholdsproducent med pligt til at stille det markedssupplerende indhold til rådighed for private medier og kanaler. Det vil have som konsekvens, at staten ikke konkurrerer unfair på de private mediers primære marked, men at det indhold, som samfundet ønsker, og som markedet ikke leverer, kan blive gjort tilgængeligt for så mange som muligt. Jeg er sikker på, at de private medier gerne vil distribuere det ”dyre”, men gratis kvalitetsindhold som supplement til deres egenproduktion. Det fordrer fortsat en lille statsfinansiering, men kun til udvalgt og defineret f.eks. dansksproget indhold.

Tilskuddet til produktionen kunne eventuelt tildeles efter ansøgning til en public service-pulje.

Et DR uden kanaler, distribution, chefredaktion, flowkanaler, markedsføring, teknologi, medieforskning mv. vil indebære en kæmpe besparelse i sig selv – uden at det går ud over produktion og distribution af markedssupplerende indhold som f.eks. dansksproget kultur, børneprogrammer, drama og journalistik.

En modernisering af DR skal fjerne den urimelige konkurrence, som DR udøver over for de private mediehuse, der fortvivlet forsøger at indføre betalingsmure på nettet samtidig med, at DR udbyder indholdet frit.

4. DR’s arkiver skal stilles gratis til rådighed for medier og borgere.

Vi har jo allerede har betalt for det én gang! Alle skal have direkte adgang til vores kulturhistoriske arv, suppleret med løbende tilvejebringelse af nyproduceret indhold. Det vil støtte befolkningens fælles erindring om fortiden, forståelse af nutiden og formning af fremtiden. Det lyder måske højstemt, men der er et eklatant behov for kulturel og historisk dannelse i et dansk perspektiv, ikke mindst i en globaliseret verden med mange kulturmøder.

5. DR Koncerthuset skal privatiseres eller udliciteres.

Rundt omkring i Europa er de store public service-institutioner for længst begyndt på dette. Der produceres fremragende kulturtilbud i DR Koncerthusets fire sale, men det er skandaløst, hvor lidt af dette indhold der finder vej til DR’s medier. Og hvis man alligevel betragter Koncerthuset som en sten i skoen, kan huset og aktiviteterne jo lige så godt drives af andre. Den del af koncertvirksomheden, der allerede hviler økonomisk i sig selv, kan sagtens drives som selvstændig virksomhed. DR’s orkesterdrift, der rummer en række ensembler, bør desuden betragtes i sammenhæng med de øvrige danske ensembler, der hviler på kulturstøtte i dag.

6. Radio24syv skal privatiseres.

Stationen skal allerede nu have at vide, at mediestøtten på 93 mio. kr. årligt ophører, når den planlagte periode udløber i 2019. Radio24syv og TV2 er eksempler på, at staten med fordel for forbrugerne kan være medfinansierende i en etableringsfase, når et monopol skal brydes. Men herefter må mediet stå på egne ben.

Der er dog noget paradoksalt i, at den danske stat bryder statslige monopoler ved at fordoble antallet af statslige medier – som vi har set det med både TV2 og Radio24syv.

Nu kan vi så vente på, at det netop nedsatte public service-udvalg – det seneste i en lang række – skal skrive kloge ord om fremtidens public service.

Mit gæt vil være, at rapportens anbefalinger vil være forældede allerede inden blækket er tørt. Borgernes medieforbrug ændrer sig hurtigere end de tanker, der udtænkes af mennesker præget af fortidens paradigmer. Det ved de i Storbritannien, hvor alle public service-institutioners moder, BBC, simpelthen spørger borgerne direkte i stedet.

Det er mit håb, at den nye regering kan udstikke en langsigtet vision og retning for afvikling af mediestøtte og tvangslicens, som hører fortiden til.

Og så vil jeg om 10-15 år med glæde tage til Kina igen og diskutere, hvordan frie medier fungerer i et demokrati.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.