Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Operafestival åbner til fællesskabet

En del af den danske identitet er den klassiske musikarv, og den skal vi holde i live. Opera leder til forståelsen af vores egen kultur og vores rødder, og operafestivalen er en døråbner til et samlende fællesskab.

Fra i morgen og frem til den 2. august lader Copenhagen Opera Festival sangen klinge på de københavnske torve, pladser, kanaler og gader. Opera kan som ingen anden kunstart formidle de store følelser, så modtageren rives med. Enhver dansker kan blive rørt af opera – det er blot ikke alle, der ved det endnu. Copenhagen Opera Festival viser med sit mangfoldige operaudbud, at genren rummer noget for enhver smag og er relevant for alle.

Festivalen inviterer publikum ind i sangfællesskabet på utallige måder.

”Vækst” er tidens buzzword, og på operafestivalen fokuserer vi på en kulturel vækst til gavn for alle danskere på tværs af generationer, socialklasser, oprindelige nationaliteter, kulturer og forudsætninger. Det handler om at skabe en anden slags vækst end den økonomiske, som er hele vores globaliserede verdens omdrejningspunkt i disse år.

Da bøgen i maj sprang ud i Danmark, rejste jeg til Kina på en 14-dages turné. Her dirigerede jeg kammerkoret Ars Nova ved koncerter i seks byer. Kina er et land med eksplosiv økonomisk fremgang. Gennem de sidste 20 år har riget i midten kontinuerligt kunnet præstere tocifrede væksttal. Overalt, hvor man bevæger sig, ser man de imposante resultater: Byggekraner svirrer i luften. Samtlige kinesiske indenrigslufthavne, vi landede i, var under massiv udvidelse. I byerne blev enorme arealer besat med nye boligkomplekser til millioner af mennesker.

Historiske bygninger og gamle, stemningsfulde kvarterer må vige pladsen for moderne skyskrabere, som indrettes med europæisk design og nordiske køkkener. Starbucks Coffee og andre kommercielle kæder fra Vesten oversvømmer landet, som ellers har en historisk tekultur. En voksende bilpark og tilhørende benzinos er ved at kvæle alt og alle i storbyerne, hvor solen sjældent trænger gennem den stinkende smog. I 2013 blev der solgt 40 biler hvert minut i Kina. Det svarer til et samlet salg på 20 mio. biler – alene i 2013. Dyre, vestlige mærkevarebutikker dukker op overalt. På landets musikkonservatorier er der størst prestige i at spille vestlig musik. Færre studerende vælger at dygtiggøre sig på de traditionelle kinesiske instrumenter. Skønhedsklinikkerne har kronede dage, for millioner af unge kinesiske kvinder får opereret deres øjne, så de kommer til at se vesterlandske ud. Det er et tydeligt billede på et folk, der tilsyneladende forsøger at erstatte egen kultur, levevis og værdier med Vestens dragende forbilleder.

Selv om opera kan føles fremmed for mange i dag, er den en bærende søjle i vores samlede kulturarv.

Man bliver dybt fascineret af dette store land og dets evne til at udvikle sig på rekordtid. Men samtidig bliver man forstemt og mærker en indre tomhed. Vi ser en nation, der med hastige skridt fjerner sig fra den unikke og værdifulde kultur, man har udviklet gennem århundreder.

Tomhedsfølelsen invaderede mig igen kort efter min hjemkomst til Danmark: Sammen med resten af nationen blev jeg kastet ud i den hjemlige valgkamp før Folketingsvalget i juni. Her oplevede jeg alle politikerne – uanset partifarve – messe ordet ”vækst” som et aggressivt mantra. Vi vælgere måtte forstå, at ”vækst” er vejen til evig lykke, lød budskabet fra politikerne.

I denne altoverdøvende snak om vækst synes det som om, at al indholdsdiskussion er forsvundet. Hvilken kultur ønsker vi i fremtiden for Danmark? Hvad skal vores fællesskab, værdier og sammenhængskraft basere sig på? Hvad skal vi bruge denne økonomiske vækst til? Hvad skal fylde os – hvad skal røre, berige og bevæge os, når vi en dag har indfriet vores økonomiske vækstmål?

Disse spørgsmål giver vi med Copenhagen Opera Festival en række svarbud på. Opera er en kulturgenre, som i europæisk kontekst har udviklet sig gennem de sidste knap 400 år. Selv om opera kan føles fremmed for mange i dag, er den en bærende søjle i vores samlede kulturarv.

På Copenhagen Opera Festival vil vi med et overflødighedshorn af forestillinger og andre musikalske aktiviteter vise, at opera er så mange forskellige ting – en genre, som afspejler alle de menneskelige nuancer.

Her et udpluk af, hvad årets operafestival byder på:

På den store, udendørs scene på Israels Plads viser vi den klassiske udgave, som de fleste forbinder med ordet ”opera”. Russiske Tjajkovskijs stjerneværk ”Eugen Onegin” serveres med fejende symfoniorkester og brusende kor. Internationale operasolister synger de smægtende arier. Samme feststemning præger den pompøse Wagner-gallakoncert, som byder på iørefaldende uddrag af den tyske mesters største operaer.

Tradition og fornyelse må gå hånd i hånd, hvis en kulturarv skal videreføres. Vi opdaterer operagenren med den nyskrevne forestilling ”Leaves”, som vises i atomkælderen under det gamle Kommunehospital. Komponisten Karsten Fundal og indiebandet Efterklang har skabt et yderst utraditionelt musikalsk univers, hvor genrebegreberne ophæves. Ursula Andkjær Olsen lægger pen til librettoen. Klassiske og rytmiske sangere blander stemmer i denne samproduktion med den scenekunstproducerende institution Sort/Hvid. Værket er instrueret af den kontroversielle teaterinstruktør Christian Lollike. Hvilke greb bruger han på en musikdramatisk forestilling? Det må publikum vurdere i dette grænsebrydende koncept.

Den danske komponist Carl Nielsen ville være fyldt 150 år i 2015, og det markerer Copenhagen Opera Festival bl.a. ved at opføre fynboens mest kendte opera ”Maskarade” i Lindegården. Ved at bringe forestillingen ud i det pulserende byliv, hvor selve operaens handling også udspiller sig, får forestillingen nerve og autenticitet. Vi korter ”Maskarade” ned til en kammerversion, der passer til festivalens udtryk og målgruppe. Instruktør og skuespiller Lotte Andersen har desuden skabt teaterkoncerten ”Carl og Marie” – baseret på Carl Nielsens brevveksling med hans kone, kunstneren Anne Marie Carl Nielsen. Denne intime forestilling kan opleves på Wilhelm-scenen ved Torvehallerne.

Traditionerne hylder vi med Weyses syngespil ”Et eventyr i Rosenborg Have” – et værk, der var 1800-tallets svar på en operafestival: De store, italienske operaer, som ingen herhjemme forstod, blev ændret til dansksprogede versioner af datidens største danske komponister. Syngespillene kredsede om de dagligdags problemstillinger, som publikum kunne identificere sig med.

Opera kan sætte stemningen i mange sammenhænge. Man kan f.eks. lytte på arier og spille bingo samtidigt. Med sangerparret Keld og Hilda som garvede opråbere og med operasangere, der kvitterer med liveoptrædener, når bingopladerne bliver fulde, får man mulighed for at vælge sin yndlingsarie, sunget helt specielt til én. Spillets hovedpræmie er en operasanger to-go – sangeren kommer ud og optræder på det sted, som vinderen udpeger.

I denne tid, hvor vi jager økonomisk vækst som aldrig før, har vi brug for at aktivere følelserne og få kontakt til vores sjæleliv for at blive hele mennesker.

Som direktør for Copenhagen Opera Festival er det min fornemmeste opgave at tage operaen ud af de traditionelle rammer og derhen, hvor folk færdes – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Jeg vækster ikke; mit mål er at inspirere og glæde publikum.

En del af den danske identitet er den klassiske musikarv, og den skal vi holde i live. Opera leder til forståelsen af vores egen kultur og vores rødder, og operafestivalen er en døråbner til et samlende fællesskab.

Fysisk kan man bruge stemmen ved at synge med ved operafestivalens daglige morgensang, i festivalkoret eller på masterclasses med den kompetente pianist og sangcoach Ulrich Stærk.

Som publikum ved festivalens arrangementer kan man lytte, lade sig gribe og mærke den stærke følelse af samvær, som omslutter os, når vi lader os rive med af musikken og dramaerne, der udspiller sig på operascenerne. For folk uden for København transmitterer DRK og den klassiske radiokanal P2 en række af operafestivalens arrangementer. Også på de sociale medieplatforme kan man følge begivenheden. På den måde rækker festivalen ud til hele landet.

Hvad enten man er hardcore operakender eller novice, påvirkes vi på hver vores måde af operakunstnerne, men overordnet er vi til stede sammen. Kom til Copenhagen Opera Festival og bliv forført af alt det vidunderlige, som opera kan.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Ser Jalving islam uden at se muslimer?
Martin Ågerup
Succesfuld integration kan kun finde sted gradvist gennem de millioner af interaktioner i hverdagen.
Kronik: Kan sygdom kureres med symbolpolitik?
Ayhan Al Kole
Sundhedspersonale bør værne om patienten og politikerne om integrationsproblemerne.
Bekymrede læger: Vi kan ikke regne med informationen fra Lægemiddelstyrelsen

Kristine Rasmussen, hoveduddannelseslæge | John Brodersen, professor | Mats Lindberg, speciallæge | Lisbeth Sandal Kortegaard, speciallæge | Thorsten Schumann, speciallæge

Patienternes interesser skal sættes før industriens.
Der blev også stillet mange krav, da vi var unge – men vi blev ikke forstyrret af smartphones
Kåre Lauring
Måske er den rigtige løsning en massiv indsats i folke- og gymnasieskolen for at få afhjulpet den afhængighed, tusinder af unge har udviklet i forhold til deres smartphone og det at være med på de sociale medier og ikke at slække på kravene til de unges uddannelser.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"

London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Martin Ågerup pjatter videre

Morten Uhrskov Jensen
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data.

Blog: Trump har ret – vi bør tage os sammen

Anders Vistisen
Danmark bør sigte efter at bruge to pct. af bnp på forsvaret.
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her