Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Ytringsfrihed og whistleblowing

Offentligt ansatte har stort set frit slag til at ytre sig kritisk og ”blæse i fløjten”. Snart skal folketing og regering tage stilling til, om reglerne er gode nok.

Artiklens øverste billede

»Rigtige embedsmænd elsker at holde kæft!« Sådan sammenfattede den tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen ofte tingenes tilstand, når han holdt foredrag om offentligt ansattes ytringsfrihed. Med ”rigtige embedsmænd” tænkte Nordskov på scient.pol.’er, jurister, polit.’er mv. Folk, der beskæftiger sig med papir, og som bruger dagens timer på at rådgive den administrative og politiske ledelse. De optræder ikke i tv eller skriver kritiske indlæg i avisen om den politiske ledelses beslutninger.

Men hvad med flertallet af offentligt ansatte? Elsker de også at holde kæft? Og hvis nogle ikke gør, har de så lov til at offentliggøre deres synspunkter, selv om de ikke passer ind i den øverste ledelses kram?

Den slags spørgsmål er netop blevet kulegravet i et udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, som regeringen nedsatte sidste år. Jeg var formand for udvalget, der nu har afgivet en 500 sider tyk betænkning.

Retstilstanden for offentligt ansattes ytringsfrihed er enkel og klar. De har som udgangspunkt samme ytringsfrihed som alle andre. Grundloven gælder også for dem. Offentlige institutioner – f.eks. et sygehus, en kommune eller et ministerium – kan derfor ikke indføre censur over for de ansatte, så længe de udtaler sig på egne vegne. En sygehusledelse kan f.eks. ikke beslutte, at en læge, når hun udtaler sig på egne vegne, kun må udtale sig til pressen, hvis ledelsen på forhånd er blevet orienteret eller har godkendt udtalelsen. Udtaler lægen sig derimod på vegne af sygehuset, ja så er det selvsagt sådan, at ledelsen kan bestemme, om lægen må udtale sig, og hvad hun i givet fald skal sige.

Udtaler den offentligt ansatte sig på egne vegne, kan han sige, hvad han vil, når blot han ikke kommer med strafbare injurier og ikke røber fortrolige oplysninger. Der er frit slag. Og det gælder også, hvor tampen begynder at brænde, når man ytrer sig kritisk om sit eget arbejdsområde og sin egen arbejdsplads. Samme frihed har man selvfølgelig til at deltage i den offentlige debat om alle mulige andre emner, som man måtte være optaget af.

Kun for en meget lille del af de offentligt ansatte vil der være særlige begrænsninger i ytringsfriheden. Det gælder f.eks. embedsmænd i et ministerium eller en kommune, der deltager direkte i rådgivningen af f.eks. en minister, en borgmester eller et byråd. Begrundelsen for, at der her gælder noget særligt, er enkel nok. Hvis en minister mandag morgen skal læse i avisen, at de embedsmænd, han dagligt rådfører sig med, mener, at ministerens ideer er tåbelige, ja så giver det sig selv, at det kan blive en kende vanskeligt at mødes med godt humør op ad dagen for sammen at arbejde tillidsfuldt videre, som om intet var hændt.

Men kun for en meget lille del af de ansatte vil der gælde sådanne begrænsninger i ytringsfriheden. Det afgørende er her, om ens kritiske ytringer med betydelig sikkerhed vil have den følgevirkning, at man ikke fremover kan varetage sin stilling på en tilfredsstillende måde. Den ansattes funktionsdygtighed skal så at sige være blevet undermineret af de kritiske ytringer. For langt de fleste offentligt ansatte vil der i praksis ikke gælde sådan en begrænsning. Kritiske ytringer fra f.eks. en lærer om, hvorledes kommunens skolevæsen ledes, vil jo ikke påvirke vedkommendes mulighed for at yde eleverne fuldgod undervisning.

Men hvorfor er der så ikke flere offentligt ansatte, der deltager kritisk i debatten om forholdene på deres egne arbejdsområder? Svaret er formentligt, at de fleste identificerer sig med deres arbejdsplads og ikke har nogen særlig trang til at ytre sig offentligt. Andre er måske mindre tilfredse, men nøjes med at komme med deres kritik internt på arbejdspladsen. Der er givet også dem, som ikke siger noget, fordi de er bange for, at det går ud over karrieren eller gør kollegerne sure. Ofte synes hverken kolleger eller chefer, at det er særligt festligt, at kritik luftes offentligt uden for arbejdspladsens mure. Det er i så henseende ikke let at lave om på virkeligheden ved hjælp af regler.

I udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed har der været enighed om, at reglerne om rækkevidden af offentligt ansattes ytringsfrihed grundlæggende er gode nok. Der har også været enighed om, at der ikke er behov for at lovgive om særlige whistleblowerordninger, så ansatte f.eks. ved lov sikres anonymitet, hvis de gør deres ansættelsessted opmærksom på, at der efter deres mening er foregået ulovligheder mv. på arbejdspladsen. Der er i sådanne tilfælde jo også et vægtigt hensyn at tage til de kolleger, som beskyldningerne rejses imod. De bør have mulighed for at forsvare sig, hvilket kan blive vanskeligt, hvis de ikke kan få at vide, hvorfra beskyldningerne kommer.

Der har derimod ikke været enighed i udvalget om, der er behov for, at offentligt ansattes ytringsfrihed understreges med en særlig lovbestemmelse om ytringsfrihed. Der har heller ikke været enighed om, der er behov for ved lov at sikre en særlig beskyttelse mod at blive uberettiget afskediget eller på anden måde sanktioneret, hvis man bruger sin ytringsfrihed.

Betænkningen er sendt i høring hos en lang række myndigheder og organisationer mv., der nu kan udtale sig. Høringsfristen er sat til grundlovsdag, den 5. juni. Hvad, der derefter skal ske, er op til regering og folketing. Betænkningen kan findes på Justitsministeriets hjemmeside, www.jm.dk. Ikke mindst forsiden er værd at se.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.