Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Forsøgsperson– gevinst eller risiko?

Er det farligt for danske patienter at deltage i tidlig afprøvning af ny medicin – eller er gevinsten større end risikoen? Risikoen er ikke nul, men vi har alle brug for hinanden for at gøre det bedre.

Artiklens øverste billede

Danmark har med en investering fra Innovationsfonden etableret et nyt samfundspartnerskab, National Experimental Therapeutic partnership (NEXT), som skal være toneangivende i afprøvning af ny medicin.

Hvilken fordel har samfundet ved at investere 124 mio. kr. i en sådan aktivitet? Udsætter vi danske patienter for en unødig risiko ved at gøre Danmark til et foretrukket land for tidlig klinisk forskning i ny medicin – eller er der rent faktisk gevinst ved et sådant projekt?

Godkendelse af ny medicin til behandling af syge eller livstruede patienter tager typisk 15 år fra opdagelsen af det nye medikament, til det er på hylderne og kan anvendes til mennesker. I den tid godkendelsen foregår, får ”almindelige” patienter ikke tilbudt ny, og måske meget virksom, medicin, selv om den i yderste fald kunne have reddet deres liv. Kun patienter, der tilbydes eksperimentel behandling, får den mulige gevinst af den nye medicin, som endnu ikke er godkendt.

Der er derfor samlet set gevinst ved, at danskerne deltager i kliniske forsøg. Risikoen er ikke nul, men den er heller ikke større end i dag.

Derfor giver det mening at sikre en godkendelse af ny medicin, der er så hurtig – og naturligvis så sikker – som muligt, så nye behandlinger tidligt kan komme patienter til gode.

Danmark skal ikke bare sidde og vente på, at ny medicin bliver godkendt i udlandet og på den måde altid vente med nye behandlinger, til de er indført alle andre steder. Det kræver en højere grad af samarbejde mellem medicinalvirksomheder, patienter, forskere og det offentlige sundhedsvæsen.

Og det er netop, hvad det nye samfundspartnerskab NEXT repræsenterer.

NEXT er et nyetableret åbent dansk partnerskab bestående af fire universiteter, regionerne, fem medicinalvirksomheder og en GTS-enhed. Partnerskabet rummer desuden patientforeninger, sundhedsstyrelsen, Etisk Komité, Lægemiddelindustriforeningen, Sundhedsministeriet etc.

Spørgsmålet er, hvad patienterne siger til de nye muligheder for at komme forrest i køen til behandlinger, der ikke tidligere er afprøvet.

Det kan vi naturligvis ikke vide, men undersøgelser fremlagt af Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning viser, at danske patienter er villige til at søge nye veje, også selv om det indebærer at stille sig selv til rådighed for videnskabelig afprøvning af nye behandlingstilbud.

Faktisk er Danmark et af de lande i verden, hvor patienter er mest positivt indstillede på at deltage i videnskabelige forsøg, viser undersøgelserne. Bl.a. derfor har Danmark generelt et godt ry for at være et land, hvor det er attraktivt at gennemføre videnskabelige forsøg med nye behandlinger.

Dertil kommer, at vi anses for at være et land, hvor kvaliteten af gennemførte forsøg er meget høj. Derfor har Danmark og danskerne noget særligt at byde på i et samarbejde mellem patienter, forskere, virksomheder og det offentlige sundhedsvæsen – også i et internationalt perspektiv.

Ved at gøre Danmark til et anerkendt land for tidlig afprøvning af ny medicin kan vi sætte os forrest i toget for indførelse af nye behandlinger og derved skabe fordele for både patienter, erhvervsliv og det offentlige sundhedsvæsen.

Fordelen ved at forkorte tiden fra idé til godkendelse af ny medicin er naturligvis til at få øje på for erhvervslivet; men der er også fordele for patienterne, selv om man naturligvis løber en risiko for ukendte bivirkninger, hvis man deltager i forsøg, der kan afklare en mulig gevinst af ny medicin. For en hurtigere godkendelse af ny behandling giver i sagens natur hurtigere adgang til ny og dokumenteret bedre behandling.

Risikoen ved indførelse af flere forsøg i tidlig klinisk forskning er den samme som i dag. Patienter skal under alle omstændigheder på et tidspunkt afprøve, om den ny medicin er bedre end den gamle. Det kan kun gøres ved forsøg. Vi skal iagttage alle sikkerhedsregler, ligesom vi gør i dag. Det indebærer en lang række supplerende kontrolundersøgelser af patienterne, ekstra blodprøver og evt. indlæggelse under særlig observation med særlig monitorering. Men vi kan ved fælles hjælp gøre det hurtigere – og lige så sikkert som i dag. Med andre ord er der – trods risikoen – chancer for, at man får en effektiv ny behandling på et meget tidligere tidspunkt, end hvis man bare venter, til medicinen er afprøvet på andre patienter i andre lande.

Ud over den mulige gevinst for sig selv kan man som patient desuden være med til at forbedre behandlingsmuligheder for andre patienter, så man i fremtiden får stadigt bedre behandlingsmuligheder for både kroniske, akutte og livstruende sygdomme.

Kritikere af samarbejdet mellem forskende læger og virksomheder fremfører ofte det synspunkt, at udvikling af nye produkter blot er et forsøg fra producenterne på at overtale kunderne til at købe deres produkter, så de kan tjene flere penge.

Det element er også med i udviklingen af ny medicin; men det er mere komplekst end som så. Der er ikke tale om nyere tøj eller flottere kuglepenne, men om helbredende medicin for alvorlige sygdomme.

Det er et samfundsanliggende med mere alvorlige perspektiver for både succes og fiasko. Derfor er det også et samfundsanliggende at få ny og effektiv medicin frem til slutbrugerne så hurtigt og sikkert som muligt. Et anliggende, der er så betydningsfuldt, at alle må stå sammen om processen fra idé til virkelighed.

Fordelene ved at forkorte tiden fra opfindelse til godkendelse af ny medicin er med andre ord mange – for mange dele af samfundet. Såvel danske som udenlandske virksomheder kan opnå betydelige fordele.

Danske patienter kan få adgang til ny og effektiv behandling tidligere end andre lande. Det vil give fordele for virksomheder, der kan producere og skabe arbejdspladser.

Der er fordele for forskerne, som kan præstere tidligere resultater. Endelig er der fordele for sundhedsvæsnet og dermed igen samfundsøkonomien.

Der er derfor samlet set gevinst ved, at danskerne deltager i kliniske forsøg. Risikoen er ikke nul, men den er heller ikke større end i dag. Vi har derfor alle brug for hinanden for at gøre det bedre, og patienternes rolle er helt central for, at det lykkes.

Thomas Kongstad Petersen er executive director, cand. med. vet., PhD, LEO Pharma og formand i den nationale styregruppe for NEXT (National Experimental Therapeutic partnership)

J. Michael Hasenkam er næstformand i den nationale styregruppe for NEXT

Kristian Johnsen er vicedirektør, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden og næstformand i den nationale styregruppe for NEXT

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.