Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Risiko for digitale brevbomber

Der vil skjult i et offentligt eller halvoffentligt udseende brev kunne sendes falske budskaber, vira og trojanske heste ind i alle digitale postkasser.

Artiklens øverste billede

Som offentligt kendt virksomhed eller person skal man være forsigtig med at lukke ubekendte personer ind og åbne ubekendte forsendelser. Ikke blot pakker, men også breve kan sikkerhedsmæssigt rumme noget ubehageligt.

Med det trusselsniveau – og direkte angrebsniveau – som f.eks. JP/Politikens Hus har oplevet, er løbende sikkerhedskontrol blevet nødvendig. Adgangen til pladsen foran Christiansborg er lukket – men alligevel indrettes en offentlig restaurant i slotstårnet. Risikoen for terror og andre angreb er ikke blevet mindre, men større i de senere år.

Ville man i den situation lave en lov, hvorefter låse af besparelsesgrunde blev forbudt – og ville folk rette sig efter det?

Det utrolige er, at noget tilsvarende faktisk er sket med Lov om offentlig digital post – lov 528 af 11. juni 2012. Alle skal have en digital postkasse til al offentlig post, uanset om de vil have det eller ej. Modtagerne er tvungne til at åbne de budskaber, der lægges i dem, for ellers kan de udsættes for enorme retstab.

Det kan være en fordobling af virksomhedens skat, der skal påklages inden for en kort frist, hvis den ikke skal blive stående, et miljøpålæg, der kræver indsats, og hvor ikkeopfyldelse er sanktioneret med fængsel, eller en meddelelse fra tinglysningsretten om, at en eller anden har lyst pant i ens ejendom, hvis den sender e-brev osv.

Med tusindvis af offentlige og halvoffentlige afsendere vil det være ganske umuligt for borgeren eller virksomheden at kontrollere, om alt fra afsenderen er lovligt og skal åbnes – for alt skal åbnes med trussel om retstab.

Der vil skjult i et offentligt eller halvoffentligt udseende brev kunne sendes falske budskaber, vira og trojanske heste ind i alle digitale postkasser.

Der skal blot være én uhæderlig eller naiv offentlig medarbejder, der tillader brug af sin maskine. Så kan det sendes – uden hacking.

Ethvert offentligt budskab anses i lovens forstand for at være kommet frem, når det ligger i den digitale postkasse (lovens § 10).

Så borgeren eller virksomheden skal hele tiden være på, læse det – og forstå budskabet. Er Deres computer i stykker, er De på rejse Jorden rundt, på studieophold eller i fængsel i Danmark eller i udlandet, mestrer De ikke dansk offentligt bureaukratisprog, er De senil eller i koma? Det er Deres problem – ikke det offentliges.

Ud over vigtige breve sendes ligegyldige ud, hvor mængden vil vokse – ikke mindskes af digital adgang.

De vigtige vil drukne i de mindre vigtige. Har De en fagkyndig eller ansat til at tjekke indholdet, giver De ham samtidig i praksis mulighed for at se al offentlig post til Dem – også den helt private – i Deres digitale postkasse.

Til 1. november kunne De nøjes med en begrænset postfuldmagt eller simpelthen vise de breve, De ikke forstod. Nu skal De åbne al e-post og er dertil uden mulighed for at vise almindelig forsigtighed ved ikke at åbne mærkelige e-breve – herunder e-breve fra ubekendte.

Brevpapiret eller kuverten kan ikke længere for borgeren afgøre, om det er fra det offentlige, en svindler eller en offentlig svindler. Man ikke være forsigtig med den offentlige digitale postkasse, for kun det offentlige (og visse halvoffentlige) har adgang til at sende til den – lovens § 7, men hvad nu hvis bare én offentlig maskine misbruges, udlånes i venlighed eller hackes – eller hvis det offentlige system ikke er vandtæt?

Har De hørt om edb-folk, der mod betaling giver uvedkommende fortrolige dataoplysninger? Det har BT, Se og Hør og prins Joachim.

Når end ikke kongehusets fortrolige oplysninger er fortrolige, så er der ingen, der er det. Hvordan kan De være sikker på, at De overhovedet vil have adgang til egne digitalt lagrede oplysninger? Når fortiden afskaffes, forsvinder fremtiden.

Ønsker De at være totalt i lommen på det offentlige og det, som staten vil gemme – eller ændre?

Vil De være en slave, en træl, en gulvmoppe, der tørrer møget op, indtil De kasseres? Hvis ja, så støt og glæd Dem over tvangsdigitaliseringen af Danmark – god fornøjelse.

Embedsmænd og andre kan bevidst eller ved en fejl få adgang til alt, f.eks. 91 folketingsmedlemmers personnumre – og dermed uvedkommende oplysninger, offentliggøre det, bruge det og misbruge det. Så ligger muligheden for digitale brevbomber snublende nær.

Hvad er en digital brevbombe? Det er en skadelig forsendelse sendt digitalt og ikke analogt.

Det kan være et brev fra den offentlige myndighed, der til alle virksomheder eller personer udsender 2.000 siders regler, afgørelser og vejledninger – for så er det borgerens eller virksomhedens egen skyld, at de ikke så på side 738 jævnfør fodnote 23 på side 1217 og underbilag punkt 4.I.a i det efterfølgende udsendte reviderede tillæg til vejledningen.

Det kan danne grundlag for en straffesag, der sætter folk i fængsel og får deres virksomhed erklæret konkurs.

Myndigheden ville aldrig være sluppet godt fra at udsende så meget på papir, undtagen i en helt konkret aktindsigtsbegæring fra virksomheden eller borgeren.

I stedet skulle myndigheden have afsat sin egen arbejdskraft til at gennemgå materialet og koncentrere det til en vejledning på fire sider. Nu lægges specialanalysen på borgerens og virksomhedens skuldre. Det giver næppe bedre resultater.

Lørdag den 12. juli 2014 oplyste en kommunal embedsmand bl.a. . i DR's nyheder, at en mand ikke fik sygedagpenge, fordi det kommmunale svar på hans anmeldelse havde været digitalt, så manden fik ikke at vide, at anmeldelsen ikke skulle være sket til kommunen, men til Erhvervsstyrelsen.

Der er en grund til, at den nye offentlighedslov, som staten har udsendt elektronisk og ikke på papir, er dobbelt så lang og halvt så forståelig som den gamle.

Når der ingen grænser er for det ævl, man kan udsende, så vil man gøre det.

Tvungent papirformat tvinger til kortere og klarere tekster – og den besparelse, det medfører, overstiger de 400 mio. kr., der anføres som gevinst ved tvungen offentlig digital post.

Så meget om offentlige digitale brevbomber.

For private er det også muligt at placere digitale brevbomer. Det kræver ikke stor elektronisk viden:

En person på et offentligt sundhedskontor kan udsende et e-brev om, at NN har en alvorlig, uhelbredelig og smitsom sygdom eller et barn med en anden og ved ”en fejl” sende det til NN's ægtefælles digitale postkasse.

Så tror ægtefællen, at NN har hiv, pest, tuberkulose eller en kønssygdom.

Børneporno kan lægges let krypteret i offerets digitale postkasse, så han ikke lægger mærke til det og fjerner det.

Efter en tid tippes sensationspressen og politiet. Hokus-pokus – De har fanget en børnepornobandit, der er bagvasket for livet og måske begår selvmord.

Så har man hævnet sig på den journalist, ytringsfrihedsforkæmper, dommer, politiker, politimand, sælger, læge, konkurrent, frafaldne, person af forkert race, ægtefælle, elsker osv., man før i tiden havde øvet vold imod. Nu gør De det selv - det er meget mere avanceret.

Digitale brevbomber gør den evigt sensationshungrende offentlighed og et embedsværk, der af frygt for beskyldning om langsommelighed ikke giver sig tid til eftertanke og egne grundige efterforskninger, til de digitale bombeudsenderes bødler.

Husk: Normalt glemmes dementiet længe før historien.

Har man større mål end hævn over enkeltpersoner eller grupper af dem, kan det også lade sig gøre i det digitale Eden.

Det kræver placering af skjulte trojanske heste i fredelige budskaber til de digitale e-postkasser.

Da alle offentlige e-breve skal åbnes af frygt for retstab, kan det lade sig gøre for mange.

Den person, gruppe, virksomhed eller det land, der vil erobre eller kontrollere Danmark, skal enten ved at hacke, finde et hul (som angriberne måske selv byggede, da de skrev programmet) eller via en offentlig eller halvoffentlig adresse med ret til at skrive finde mange offentlige digitale postkasser og skrive til dem.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.