Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvis jeg var spindoktor for Søren Pape & Co.

Lone Nørgaard opkaster sig vederlagsfrit som spindoktor for de sørgelige rester af Det Konservative Folkeparti.

Artiklens øverste billede

I takt med at jeg er blevet ældre, er det gået op for mig, at ikke bare er jeg borgerlig, jeg er konservativ. Faktisk har jeg nok altid været det – uden rigtigt at kunne sætte ord på. I stedet lod jeg mig som ung piske bevidstløst rundt i manegen af marxistiske domptører, hvilket, indrømmet, set i bakspejlet er alt andet end flatterende for min intelligens og kritiske fornuft.

Som konservativ anno 2014 er jeg imidlertid partipolitisk hjemløs. Jeg kunne ikke drømme om at stemme på Det Konservative Folkeparti, som støt og sikkert har nedbrudt sig selv, siden partiet snuppede 42 kandidater under Poul Schlüter ved folketingsvalget i 1984.

At Lars Barfoed er (blevet) gået som formand til fordel for Søren Pape Poulsen, giver intet håb for partiet, for hvilke tre mærkesager var det lige, han/partiet i sin (u)visdom valgte at markere lederskabsdebuten på:

1. Et opgør med topskatten,

2. En hård retspolitik med fokus på indbrud,

3. Et opgør med de obligatoriske lektiecaféer i folkeskolen.

Suk, hvilken tynd og kraftesløs C-ocktail.

Jeg har derfor besluttet mig for ganske vederlagsfrit at opkaste mig selv som spindoktor alias rådgiver for de sørgelige rester af Det Konservative Folkeparti og dets tilbageblevne sympatisører. Kålhøgen attitude, javist. Men tro mig – det sker i bedste mening.

For jeg og mine mange ligesindede, der p.t. halvhjertede flakser rundt og på skift stemmer nødtvungent på enten Venstre, Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti, springer højst sandsynligt på den konservative vogn, hvis C vil lytte til røsten fra folkedybet (mig!) og profilere sig på to mærkesager, der i allerhøjeste grad er konservative. Sagerne kommer som kronikkens happy ending.

Det første, jeg vil anbefale, er, at såvel konservative partimedlemmer som sympatisører skal have lektier for, så de til hver en tid med glans og glød kan forfægte den konservative position. (Jeg er selv i fuld gang med at fylde i mine oceaner af huller!). Læg fx ud med at læse ”Årsskriftet Critique VI” (2013) og ”11 konservative tænkere” (2010), og fortsæt så med den engelske filosof Roger Scrutons vitaminrige forfatterskab.

Det Konservative Folkeparti skal finde sin eksistensberettigelse i en kombination af lavere skat, personlig frihed og ansvar samt fokus på det nationale og nære.

Velfærdsstatens kolonisering af civilsamfundet og privatsfæren skal stoppes. Den såkaldte velfærdsstat har ført til opløsning, (ud)dannelsestab, klientgørelse, ansvarsforflygtigelse og moralsk forfald.

Familien, halvvejs opløst af statens pasnings- og omsorgstilbud til både børn og gamle, skal genoptrænes, og reformpædagogikkens totalitære heldagsskole møde fornyet modstand.

Fælles værdier og national kultur skal fremmes. Fælles værdier er bl.a.: t6radition, pluralisme, pessimisme og skepticisme. Tradition sigter til overlevering af kulturelle (kristne!) normer, værdier, skikke og forestillinger til efterfølgende generationer.

Pluralisme i konservatismen er en accept af, at mennesker er forskellige og ønsker at indrette sig forskelligt, samtidig med at den afgrænser det forkastelige. (Ingen facitliste, men til løbende diskussion).

Pessimisme skal tolkes som en accept af, at mennesket er fejlbarligt, at det perfekte, gode menneske ikke eksisterer. Det konservative bud på det gode liv er fællesskaber, hvor menneskets gode sider gives muligheder for udfoldelse, og de mørke sider søges begrænset. Skepticisme udgør konservatismens afvisning af troen på, at mennesket er i stand til at skabe en langt bedre verden på baggrund af videnskab og fornuft. Skepticismen fungerer som et bolværk mod menneskeligt overmod og social ingeniørkunst. Med en kliché: forandre for at bevare det bevaringsværdige (til løbende diskussion!).

Ups! Passivkonstruktionerne vælter frem: ”skal stoppes”, ”skal fremmes”, ”gives”. Lad mig være mere konkret.

Konservative mennesker skal hver eneste dag bestræbe sig på at tage ansvar for sig selv og de nære omgivelser, herunder affaldsopsamling. Det Konservative Folkeparti skal sætte velfærdsstaten på slankekur under parolen: Ansvaret tilbage til borgerne. Det skal bl.a. ske i et opgør med institutionaliseringen af vores (små)børn via afskaffelse af vuggestuer og privatisering af daginstitutioner i en kombination med forældre-deltidsarbejde. Endvidere i et opgør med heldagsskolen, ligemageriet og misforstået, socialkonstruktivistisk kønsligestilling.

Valgretsalderen skal hæves til 21 år, valgbarhedsalderen til Folketinget til 30 og ministeralderen til mindst 35, så fremtidige MF’ere kan nå at indhøste livs- og arbejdsmarkedserfaringer inden posten som magtfuld beslutningstager.

Hvad skal genrejse Det Konservative Folkeparti? Ovenstående plus det, der skal være partiets to højest prioriterede mærkesager: 1. Opsigelse af alle konventioner, der forhindrer Danmark i at føre en selvstændig politik, 2. Trinvis udmeldelse af EU.

EU bestemmer nemlig vores familiesammenføringspolitik (jf. Metock-dommen og Zambrano-dommen). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bestemmer vores flygtningepolitik – med en kendelse, der slår fast, at Belgien ikke havde ret til at sende en afghansk mand tilbage til Grækenland, hvor asylsystemet var/er brudt totalt sammen, og asylansøgere lever på gaden.

Endelig beslutter FN, hvem vi skal tildele statsborgerskab. Fordi Danmark har underskrevet FN’s konvention fra 1961 om ”statsløses rettigheder”, er Danmark f.eks. blevet tvunget til at tildele statsløse palæstinensere dansk indfødsret.

I parentes bemærket: Havde EU-entusiasten, den i hjertet radikale Connie Hedegaard, takket ja til formandsposten, havde partiet afskaffet sig selv.

For stadig flere ser heldigvis lyset i betydningen af national suverænitet. Gør C?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.