Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Bedstefarskolen

Kronikøren har åbnet en bedstefarskole for sine tre børnebørn. Den er en succes. Den anbefales.

Artiklens øverste billede
Tegning: Peter Hermann

Hver torsdag eftermiddag kl. 16.00 henter jeg tre af mine børnebørn. En del af mit kontor i huset er transformeret til et lille klasselokale med små pulte, papir og blyant ved hver plads. Her holder bedstefarskolen til. Her gælder bedstefars regler. Her er ingen læseplaner og Pisa-målsætninger, men der er prøver ved afslutningen af hvert skoleår.

Her diskuteres emner som diskrimination og frihed. Her er matematikopgaver, og der skrives historier. Her undervises i takt og tone gennem praktiske øvelser. Her får man kage i frokostpausen. De tre elever er mine børnebørn, to piger på ni år og en dreng på syv år. De har nu gået i bedstefarskolen i tre år.

Det er så sjovt, at jeg gerne deler ideen med andre. Jeg har aldrig undervist små børn. Men jeg fik ideen for tre år siden efter en familiemiddag, hvor energien var forsvundet op i social snak og madlavning. Der var kun lidt tid til at være sammen med børnebørnene.

Hvad nu, tænkte jeg, hvis jeg fik dem ind i en ”skolesammenhæng”, hvor de skulle sidde stille, høre efter og række hånden op, inden de sagde noget. Hvad nu, hvis jeg kunne få ”privat tid” med dem i en ramme, der ikke var bestemt af børnepasning eller fødselsdag.

Da vi startede, regnede jeg med, at det skulle være for førskole-børnene som en forberedelse til den rigtige skole. Men de vil ikke stoppe. For mig er det blevet et af ugens højdepunkter.

Takt og tone

Snart fik vi andre emner ind over. Takt og tone var det første store emne. De skulle lære at hilse ordentligt på folk, de mødte. Vi lavede derfor en slags rollespil. Jeg gik ud ad døren og bankede på og kom ind som forskellige personer. Først som en bedstefar, som man kigger i øjnene og gav en knuser. Dernæst som en fremmed gæst, som man giver hånd til, og til sidst kom jeg ind som dronningen, hvor de skulle rejse sig, bukke eller neje og sige: Velkommen Deres Kongelige Højhed. Det sidste vakte lykke, og alle børnebørnene er nu velforberedte den dag, de møder dronning Margrethe.

Bedstefarskolen blev en del af deres dagligdag. Vi snakkede om frihed. De var meget optagede af historien om Rosa Parks, den amerikanske borgerretsforkæmper, der nægtede at flytte sig fra sædet forrest i bussen, fordi der var en hvid mand, der ville sidde ned. Vi spillede situationen igennem mange gange, fordi alle ville være Rosa Parks, der blev arresteret for at kæmpe imod diskrimination.

De gik op i historien om Gandhi og saltmarchen, som mobiliserede protest mod englændernes kolonistyre. Vi så billeder fra internettet og de så med nysgerrighed på den lille mand i hvide klæder, der var med til at bringe et stort koloniherredømme til fald. Fascinerende var historien om Nelson Mandela, der efter et langt liv i fængsel kunne tilgive både sine fangevogtere og det regime, der holdt de sorte som underklasse. Var hævn da ikke berettiget og forståeligt? Kunne de selv tilgive, den der havde drillet dem i klassen? Måske var det ikke helt så ligetil at være Nelson Mandela.

Brev til folketingskandidaten

Nu, da børnene er blevet større, kan bedstefarskolen også bruges til at lære dem at gøre noget ved tingene. For nylig har de skrevet til en folketingskandidat om deres ønsker om, at skatten skulle sættes ned. De mente, at ca. 50 kr. ville være passende. De mente også, at der skulle være flere lærere i deres folkeskole. Da de fik et svar, var de meget imponerede over, at nogen havde tage dem alvorligt.

Demokrati var et godt emne. Er der demokrati i jeres familie? Nej, var svaret. Far og mor bestemmer, og de er ikke på valg. Men demokrati handler også om rettigheder. Et godt demokrati betyder, at visse rettigheder er garanterede. Børnene mente, at der var en universel ret til fredagsslik. De mente, at de selv skulle bestemme sengetiden. De tyggede længe på spørgsmålet, om også forældre har rettigheder, når de bestemmer det hele. Har de ret til at tale uden at blive afbrudt af børn? Har de ret til privatliv? Debatten i bedstefarskolen var intens, og vi fik lavet en oversigt over rettigheder, som de tog med hjem til forhandling ved middagsbordet. Forældrene var ikke entydigt begejstrede for netop den øvelse.

En andet yndlingsemne er at lave retssag. Vi har haft et tema om retfærdighed, og børnene gik op i det med liv og sjæl.

Vi lavede en række situationer med ”overtrædelser”: butikstyveri, bedrageri, vold. De skulle skiftes til at være forsvarer og dommer. Rollen som dommer var deres favorit, og det var forbløffende at se, hvordan selv små børn har en iboende fornemmelse af, hvad der er retfærdigt og rimeligt.

Jeg var overrasket over, hvor kreative de var til at finde alternative stafformer. Butikstyve blev beordret til at rydde op på butikkens lager i fjorten dag eller feje parkeringspladsen. Økonomiske bedragere skulle arbejde gratis for dem, de havde bedraget, indtil de havde betalt tilbage, hvad de havde bedraget for.

Utroværdige bedstefar

Retfærdighed har også handlet om kønsdiskriminering. Men her mente børnene nu ikke, at det var noget, de kendte til. Hvorfor skulle man da gøre forskel på drenge og piger. Det lød da helt tosset, når bedstefar fortalte om lande, hvor pigerne ikke fik lov til at gå længe i skole. Endnu mere utroværdig var bedstefar, når han sagde, at der kunne være forskel på, hvad mænd og kvinder fik i løn for det samme arbejde.

Men børnebørnene har fundet ud af, at bedstefar somme tider taler om ting, det er lidt svært at tro på. Hvem kunne i dag finde på at behandle kvinder dårligere end mænd?

Sommetider kommer jeg med emner, som er en total fiasko. Som da jeg ville snakke med dem om krig og international politik.

Sommetider kommer jeg med emner som er en total fiasko. Som da jeg ville snakke med dem om krig og international politik (mit eget fagområde). Det lykkedes ikke at få dem til at forstå, hvad et sikkerhedsdilemma er; hvad suverænitet består af, eller hvad krig er. For dem er Syrien så langt væk, at de ikke kan forholde sig til de rystende forhold, som de ser på fjernsynet.

Krig er noget, der ikke kan ske i Danmark. Krig er som en naturkatastrofe. »Bedstefar hvorfor skulle folk dog skyde på hinanden.« Gode forslag til hvordan det kan formidles effektivt til børn under ti år, modtages med kyshånd.

Bedstefar lærer også noget

En bedstefar lærer også noget i bedstefarskolen. Forårets tema er USA. For den foldboldinteresserede har vi lært reglerne for amerikansk fodbold og set instruktive klip fra Youtube om ”field goals” og andre særheder.

Vi er også startet på engelskundervisning med små sætninger, og hvad det betyder at sige thank you og please. Det er ikke helt nemt at forklare ind i en dansk kultur, hvor ligefremhed er vigtigere end formel høflighed.

Så åbn en bedstefarskole, hvis du kan, og hvis du er så heldig, at du har nogle af dine børnebørn omkring dig. Nogle børnebørn har man kun på weekends, så kan man lave en ”gang i mellem-bedstefarskole”. Tag dem afsides i en time, hvor du bestemmer, hvad de skal lære. Måske vil du lære dem at arbejde i træ? Måske skal de lære Danmarks fugle at kende?

Der er frit valg af emner, men det hjælper, hvis det er ritualiseret og har et navn. Og bedstefarskole er ikke et beskyttet varemærke. Det er en mulighed for at blive noget andet i børnebørnenes liv. Det fylder en eftermiddag om ugen eller en time en gang imellem, og hverken kommunalbestyrelsen, Undervisningsministeriet eller forældrene bliver blandet ind i det.

Emnerne er dine. Skolen er din, og kagerne kan man få hos bageren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.