*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Kronik: Den simple klimaløsning findes ikke

Hvem ville for blot 25 år siden have troet, at Storm P.'s citat »Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det«, er på vej til at blive et levn fra fortiden.

Klimadebatten har de seneste 10 til 20 år for alvor bredt sig fra universitetslokalerne til stuerne og videre langt ind i de politiske korridorer. Der er ikke den politiker, der ikke har klimaproblemet inde på livet. Klodens tilstand og de forventede fremtidige forandringer er på det seneste næsten blevet alles interesse og en integreret del af nyhedsstrømmen i skrevne og talte medier.

Vi bliver bombarderet med information om vejr- og klimarekorder. om global opvarmning og om effekten af disse ændringer i form af reduceret havis, smeltende gletschere, oversvømmelser, reducerede koralrev og en udnyttelse af nordpolsundergrundens olie- og naturgasressourcer o.s.v. Eksemplerne her er blot et lille udpluk af de talrige forandringer og udfordringer kloden allerede er genstand for som følge af ændrede klimatiske forhold.

Fra politisk hold bliver der ligeledes kloden rundt debatteret og vedtaget lovforslag med det formål at minimere og forhindre de spåede forandringer samt deres effekt og konsekvenser. FN, repræsenteret ved organisationens klimapanel (IPCC), er en aktiv medspiller i kampen for at overskue og begrænse klodens klimaforandringer. FN forsøger at få de største industrilande til at forstærke klimakampen, så topmødet i København i december 2009 bliver startskud for en succesfuld global handlingsplan. Men er det realistisk at tro, at vi er i stand til at påvirke, styre og hindre klimaudviklingen for fremtiden via det globale miljøpolitiske samarbejde? Måske et tabt slag på forhånd!

For at kunne påvirke, styre og hindre udviklingen kræves det, at årsagerne bag forandringerne kendes til fulde. Kort sagt: hvad er årsagerne til det ændrede klima? Et spørgsmål alverdens klimaforskere i årevis har kæmpet med at løse. Et spørgsmål der nærmest har delt vandene. Et spørgsmål som for nogen nærmest er blevet religion frem for videnskab.

Klimaet er et komplekst dynamisk system af udslagsgivende processer og indbyrdes relationer og feedback mekanismer. Processer og mekanismer som vi langt fra kender den fulde effekt af. Men fører vores politiske ihærdighed os den rette vej mod det ønskede klima, når der nu hersker så stor en tvivl om klimaprocesserne og mekanismerne.

Der er ingen tvivl om, at klimaet har behov for politisk handling, men får vi valuta for pengene? Med en let omskrivning af Storm P.'s gamle konstatering kan vi i 2008 sige: Alle taler om vejret, og flere og flere forsøger at gøre noget ved det, men er det umagen værd…?.

Et af de diskussionsspørgsmål, jeg ofte får stillet i forbindelse med foredrag og møder i såvel videnskabelige som ikke-videnskabelige kredse, drejer sig om årsagen til de sidste 150 års klimaforandringer: »Er det enten atmosfærens stigende koncentration af CO -2 eller den forøgede aktivitet på solens overflade, der forårsager klodens ændrede klima?«.

Svaret er ikke så simpelt, som spørgsmålet lægger op til. Egentlig burde spørgsmålet omformuleres til et ”både og”-spørgsmål, for når der diskuteres global opvarmning findes det sort-hvid svar ikke.

Det er på tide, at vi anskuer årsagerne til den globale opvarmning i et holistisk perspektiv, da det komplekse klimadynamiske system langt fra lader sig forklare ved blot én eller to udslagsgivende faktorer - f. eks. alene ved den stigende CO -2 -koncentration i atmosfæren.

Den seneste forskning om klimaets nuværende tilstand og de forventede fremtidige ændringer peger i divergerende retninger. Konklusionerne går såvel i retning af et varmere som et koldere fremtidigt klima. Men hvad skal man tro - bliver det varmere eller koldere?

Der er ikke noget at sige til bliver forvirret, når forskerne udtaler sig vidt forskellige og indbyrdes modstridende. Er det atmosfærens stigende CO -2 -koncentration eller strålingen fra solen (den såkaldte solar indstråling), der er hovedårsag til den nuværende situation? Eller kan hovedårsagen skyldes andre effekter f.eks. ændringer i indstrålingen på grund af langsigtede cykliske variationer i Jordens bevægelse omkring solen? Eller er det blot endnu et letkøbt forsøg på at kategorisere og simplificere årsagerne til klimaforandringerne i forhold til et ellers komplekst klimadynamisk system?

Data indsamlet overalt på kloden indikerer, at 2007 var det ottende varmeste år, der er registreret siden 1850'erne. Dermed er de otte varmeste år indtruffet siden 1998 og de 14 varmeste siden 1990. Hvorvidt der er tale om, at den globale lufttemperatur fortsætter sin stigende tendens eller om vi netop i disse år passerer et temperaturtoppunkt er ikke til at konkludere. Men fokuseres der på de sidste 150 års data har temperaturen bevæget sig op og ned i korte eller længere intervaller, men den generelle tendens er entydig: temperaturen er steget med 0,7 grader celsius i gennemsnit.

Derfor: at spå om, hvorvidt klimaet i disse år passerer et toppunkt på baggrund af de seneste 10 års data, synes utilstrækkeligt. De seneste 10 års data var præget af relative konstante temperaturer trods de mange klimarekorder. Temperaturudviklingen bør ses i det lange perspektiv.

Det nytter ikke at stirre sig blind på kortvarige klimapulser, når den generelle udvikling skal vurderes. Det gælder derfor om at tage de stærke briller på for at se de langsigtede tendenser. Derfor kan man med rette sige, at der ikke er skruet ned for den globale opvarmning.

Lyttes der til russiske forskere, vil temperaturstigningerne snart høre op. Forskere fra rumforskningslaboratoriet ved Pulkovo-observatoriet i Skt. Petersborg spår, at det er slut inden for nogle årtier. En ny "lille istid" vil indtræde senest mellem år 2055 og 2060 og vare mellem 45 og 65 år. Allerede fra 2008 vil der kunne iagttages et beskedent fald i de globale temperaturer, hvilket ifølge russerne skyldes ændringer i den solare indstråling.

Den globale opvarmning skyldes ikke udledningen af drivhusgasser, men derimod ændringer i den solare indstråling. Ifølge russerne kommer vi til at opleve en nedfrysning, uanset om alle verdens lande sætter en stopper for udledning af drivhusgasser eller ej. Det vil betyde, at nordeuropæiske lande vil opleve næsten sibiriske temperaturer om vinteren.

Russerne får støtte af den danske forsker Henrik Svensmark ved Danmarks Rumcenter. Svensmark mener ligesom russerne, at det er stråling fra Solen, der er skyld i hovedparten af den nuværende globale opvarmning, da vi lige nu ser den højeste solaktivitet i 1.000 år. Høj solaktivitet giver lav kosmisk stråling, og lav kosmisk stråling giver få skyer, der igen betyder varmere klima. På længere sigt kan solen være på vej i dvale, hvorfor en ny "lille istid" kan vente os.

Her I USA er tilgangen hos NASA's Goddard Institute for Space Studies i New York en noget anden. Hos NASA ses en vedvarende hidtil uset opvarmning af kloden primært som følge af den øgede mængde af drivhusgasser i atmosfæren. NASA vurderer, at opvarmningen er værst på den nordlige halvkugle og i de arktiske egne. For den nordlige halvkugles vedkommende var 2007 det varmeste år nogen sinde med en gennemsnitstemperatur, der var 1,9 grader fahrenheit (1,1 grader celsius) over gennemsnittet for perioden 1951-1980. Her tales der ikke om kommende istider, som der gøres længere østpå, men derimod om et stort klimaskift i en verden, hvor gennemsnitstemperaturerne i større egne af kloden sjældent varierer mere end nogle få hundrededele af en grad.

De forskelligrettede tendenser på tværs af Atlanten kan virke forvirrende. Forståeligt! Men egentlig er forskelligheden blot et udtryk for menneskets søgen efter én simpel forklaring på klimaets kompleksitet af udslagsgivende processer og indbyrdes relationer. Den simple løsning findes ikke. Skal årsagen til klimavariationerne ses i et noget længere tidsperspektiv? Sandsynligvis! Kan årsagen skyldes den samtidige kulmination af CO -2 -udviklingen i atmosfæren, aktiviteten på solens overflade og den solare indstråling som følge af jordens bevægelse om solen?

Sidstnævnte er beskrevet ved den cykliske variation i jordens kredsløb om solen: excentricitet (jordens bane omkring solen varierer fra at være næsten cirkulær til moderat elliptisk), inklination (jordens omdrejningsakse i forhold til ellipseplanet varierer mellem 21,39 og 24,36 grader) og præcession (retningen af jordens rotationsakse, hvor aksen svinger rundt i en bevægelse, der beskriver en kegle ligesom en snurretop).

De tre såkaldte Milankovitch-cykler svinger over en periode på henholdsvis 100.000, 41.000 og 21.700 år. De tre cykliske perioder synes voldsomme i tid set i relation til nutidige klimaforandringer. Men i en holistisk betragtning, bør de vel ikke negligeres.

De kombinerede effekter af excentricitet, inklination og præcession giver tilsammen en yderst kompleks variation af den solare indstråling over klodens breddegrader.

Milankovitsch-cyklerne udgør ikke alene den endegyldige forklaring på klimaets variationer. Men kan det kombinerede signal fra disse tre i kombination med drivhusgasudviklingen (CO -2 og vanddamp) i atmosfæren og aktiviteten på solens overflade forårsage de klimaforandringer, som kloden har været genstand for siden 1850'erne? En stigning der frem til i dag globalt ligger på omkring 0,7 grader celsius. Eller er sådan en kombinationsforklaring blot endnu en tanke og endnu et letkøbt forsøg på at sætte klodens komplekse klimadynamiske processer i system?

Er det realistisk at tro, at Milankovitch-teorien har en finger med i klimaproblemstillingen? Eller er det ene og alene CO -2 -koncentrationen og/eller aktiviteten på solens overflade, der dominerer klodens klima?

Svaret på disse spørgsmål afhænger i høj grad af, om vi i fremtiden ser en ubrudt fortsættelse af den globale opvarmning.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Efter #MeToo – nu er det på tide, at #MændTaler
Roger Matthisen, ligestillings- og mangfoldighedsordfører for Alternativet | Henrik Marstal, kønsdebattør og folketingskandidat for Alternativet
Kronik: Mennesket skal sættes før systemet
Torsten Gejl, socialordfører (AL) | Carl Holst, socialordfører (V) | Helle Øbo, adm. direktør AskovFonden
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Så har politikerne igen løjet over for os.

Lars Boje Mathiesen
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen.

Blog: Hvide piger ”lette mål” for udnyttelse.

Morten Uhrskov Jensen
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her