Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Kronik: Er kritik ikke længere tilladt i Sverige?

Den svenske lov om hetz mod befolkningsgrupper er et godt eksempel på, hvordan den nye morals vogtere har skabt et magtinstrument, hvormed de kan påtvinge befolkningen deres egen opfattelse og samfundsmoral. Ved hjælp af trusler og afstraffelse forsøges det ovenfra at indføre en ny samfundsmoral, skriver dagens kronikør.

Er kritik ikke længere tilladt i Sverige? Den skånske rapduo Emilush & Caustic blev meldt til politiet for at have udbredt fjendtlige sange om politiet. To professorer ved Uppsala Universitet fik sparket, da de offentligt kritiserede arbejdsmiljøet ved matematisk institut. Da en lærer ved lærerseminariet i Stockholm sagde til de studerende, at det ikke var normalt at være homoseksuel, blev han meldt til politiet af de studerende. Seminariet betalte hver studerende 25.000 kroner for ikke at gå videre med sagen. Kommunalbestyrelsesmedlem Dahn Pettersson fra Burlöv ved Malmø blev ved byretten dømt for at have påstået, at 95 pct. af al heroin, der når Sverige, kommer ind via Kosovo. En gammel dame i Varberg blev idømt en bøde, fordi hun havde kaldt en sorthåret mand perker ( svartskalle). En bager i Sjöbo blev meldt til politiet, fordi han kaldte trøffelkugler negerbullar, hvilket er en ældgammel betegnelse for disse chokoladekugler.

De højreradikale Sverigedemokraterna kunne ikke holde kongres i Sverige, fordi ingen turde udleje lokaler til partiet. De, der godt ville, modtog trusler og bakkede ud. I socialnævnene er det ikke tilladt at nære kritiske synspunkter om, at lesbiske kvinder vil adoptere børn. Restauratører må ikke sige til bøsser og lesbiske, at andre gæster synes, at de er irriterende på grund af deres åbenlyse kissemisseri i restauranten. Man må ikke påstå, at homoseksualitet og hiv har noget med hinanden at gøre. Svenskere må heller ikke længere kritisere bøsser. Det betragtes som hetz mod en befolkningsgruppe! Sverige har en særlig ombudsmand, kaldet Homo, som tager sig af kritik mod og respektløshed over for homoseksuelle.

I multikulturalismens navn vil ledende politiske kredse forhindre, at svenskheden kommer for stærkt til udtryk. Staten har indført nye kategorier af krænkelser: hetz mod befolkningsgrupper og hadeforbrydelser. Disse forbrydelser betragtes som særligt alvorlige og indebærer strengere straffe. Al kritik af et mindretal kan havne i denne kategori. Som befolkningsgruppe regnes da enhver gruppe af mennesker, som har noget til fælles og opfatter sig som gruppe undtagen svenskere. Et flertal kan ikke udsættes for en hadeforbrydelse.

Det politisk korrektes vogtere findes mange steder. Det kan være en rektor i Klagshamn nær Malmø, som forbyder eleverne at være iført svenske, blågule fodboldtrøjer på klassebilledet, eftersom det kan opfattes som fremmedfjendsk. Rektoren har formentlig også låst skolens svenske flag inde. Det kan være en leder hos bilinspektionen. En kristen mand, som sagde »Gud velsigne dig« til kunderne hos bilinspektionen i Vetlanda, er blevet tvunget til at vælge mellem at sige op eller holde mund om Gud. I Sverige bør skoleafslutningen ikke længere finde sted i kirken med salmesang om ”Den blomstertid nu kommer”, eftersom det kan genere dem, som har en anden tro.

Meningskontrollen kommer også til udtryk i mange andre sammenhænge. Der er adskillige eksempler på, at ansatte er kommet i forlegenhed, når de har været for åbenhjertige og kritiske over for chefer eller arbejdsvilkår. Den interne revisor i Länsstyrelsen i Malmø fik sparket, fordi han var for kritisk over for en af cheferne i en revisionsberetning. Det er kommet så vidt, at der i fagforeningskredse tales om den nye stilhed. Forsvarets radiotjeneste bliver måske nødt til at aflyse al teletrafik til og fra landet samt kontrollere vor epost.

For nylig blev det afsløret, hvordan det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, samarbejder med boligselskaber om at få oplysninger om beboerne. Britisk politi havde mistanke om, at svenskeren Abdu Raouf Wadman (konvertit) var med i et netværk med forbindelse til Al Qaida. Sagen blev behandlet for lukkede døre, og hans computer blev beslaglagt. Nogle unge, som for sjov skrev blogs, der blev tolket som støtte til islamiske terrorister, kom i Säpos søgelys.

Säpos redegørelser har fået konsekvenser for enkelte. Nu bliver det meget værre. Samarbejdet i EU og med USA har ført til omfattende aflytning. Europæisk politi må nu gribe til hemmelig aflytning, og det, som tilfældigt kommer for dagen i forbindelse med aflytningen, kan også anvendes. Tele- og internetoperatører skal nu lagre alle trafikdata i ét år. Et forslag om at tillade overvågning og telefonaflytning i Sverige uden mistanke om nogen lovovertrædelse er vedtaget, men stillet i bero. Vi er altså på vej mod et kontrolsamfund så omfattende og effektivt, at George Orwell ikke kunne forestille sig det, da han skrev sin berømte bog ”1984”. Vore dages overvågning er mindst lige så effektiv som den, vi ser i filmen ”Enemy of the State”.

Hvad flyrejser angår, er kontrollen minutiøs og i bogstavelig forstand kropsnær. Kameraovervågning er tilladt flere og flere steder og i øget udstrækning. Vi er på vej til at få tusindvis af fartmålere sat op langs vejene. Vejdirektoratet har foreslået, at alle bilister skal fotograferes, så det kan ses, om opportunister kører for stærkt mellem kameraerne. Nye pas rummer en masse skjult information om os, og registrene bliver fyldigere og fyldigere. Al data- og teletrafik kontrolleres nu af USA. Vi skal blot have været inde og kigge på en islamistisk hjemmeside, før vi står i fare for ikke at få indrejsetilladelse i USA. Hvis man er havnet i databasen ”System to Assess Risk” (STAR) som mistænkt, kan det blive umuligt at flyve mere.

Men staten har tilsyneladende et janusansigt. Janus var en romersk gud, som blev afbilledet med to ansigter, eftersom guden havde dobbeltnatur. Samtidig med, at politikere og bureaukrater har indført strengere kontrolforanstaltninger, har de mere eller mindre slækket tøjlerne på mange områder og indført en tilsyneladende »laissez-faire-politik«.

Den svenske socialstyrelse ønsker, at amtsrådene ( landsting) skal være forpligtede til at udføre omskæring af drenge. Forklaringen er, at dette kulturelt og religiøst begrundede indgreb nu sker vilkårligt, og at det er bedre, at det udføres under statslig kontrol. Der er hverken medicinsk argument for kvindelig eller mandlig omskæring. Dette er et af flere eksempler på en strategi, som den svenske stat er begyndt at praktisere, nemlig beskyttelse af minoriteters særlige karakter. Etniske og religiøse minoriteter vil have egne skoler, hvor børnene får den samfunds- og verdensopfattelse, som stemmer overens med forældrenes. Derfor tillades religiøse daginstitutioner og skoler, og staten yder støtte.

Da vi ikke længere har en moral, som fordømmer seksuel afvigelse, har staten fuldt ud accepteret dette fænomen, og desuden straffes kritik deraf. Kirken bliver sandsynligvis inden længe tvunget til at vie såvel bøsser som lesbiske, dvs. homoseksuelle par. Pædofile omfattes dog ikke af den seksuelle frihed, men jages med lys og lygte af samfundets vogtere, bare de har nøgenbilleder af børn på deres computer. Forældre kan knap nok tillade sig at have nøgenbilleder af deres børn. Der findes ikke længere en norm for, hvad en familie er.

Derfor kan alle mulige samlivsformer betragtes som ”en familie”, og Riksdagen skal uden tvivl tage beslutning om kønsneutralt ægteskab.

I konsekvens af laissez-faire-politikken burde både alkohol og hastighed være fri, eftersom store minoriteter smugler og kører stærkere end tilladt. Hospitalerne burde tage sig af den kvindelige omskæring, eftersom den er vigtig for visse minoriteter, og prostitution burde finde sted under ordnede forhold.

Laissez-faire-holdningen til det politisk korrekte på visse områder indebærer ikke, at staten er lige så imødekommende, når det drejer sig om samfundskritik. Ytringsfriheden betragtes som grundlæggende for demokratiet, men den er ved at blive indskrænket af nye krav om ”høringsfrihed”. Det betyder, at enkeltpersoner og grupper, som vil være i fred, fremsætter krav om at blive fri for at høre på kritik. Svenskerne må altså ikke sige noget, som ikke tåles af visse sarte personer og grupper og et lag af svenske jurister og dommere, som værner om det politisk korrekte.

Den svenske lov om hetz mod befolkningsgrupper er et godt eksempel på, hvordan den nye morals vogtere har skabt et magtinstrument, hvormed de kan påtvinge befolkningen deres egen opfattelse og samfundsmoral. Ved hjælp af trusler og afstraffelse forsøges det ovenfra at indføre en ny samfundsmoral. Svenskerne må ikke længere kritisere religiøse og kulturelle handlinger, etnicitet eller en vis seksuel adfærd eller en hvilken som helst flerhed af mennesker, som på svensk nysprog betragtes som en befolkningsgruppe, og som det er synd for.

De humanistiske frihedsidealer er blevet vendt om. Svenskerne gør nu klogt i i alle sammenhænge at tie med deres politisk ukorrekte meninger om andre menneskers opførsel. Den svenske lovgivning om hetz mod befolkningsgrupper har svigtet grundlæggende principper i en demokratisk retsstat om objektive love.

I stedet er Sverige havnet på et dårligt funderet underlag af subjektive tolkninger hos de ansvarlige ved myndighederne. Disse og ledende politiske kredse forsøger at påtvinge befolkningen deres helt egen postmoderne samfundsmoral, karakteriseret ved værdirelativistisk mangfoldighed.

At politikere og myndigheder vil kontrollere, hvilket meninger medborgerne giver udtryk for i visse samfundsspørgsmål, er et politisk fænomen, som vi genkender fra diktaturer. Men Sverige er vel ikke noget diktatur?

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Maj 68 er en mediemyte
Torkil Fonsmark
Slut 1960’erne var en underholdende tid. Men når yngre kolleger har udtrykt misundelse over, at de ikke levede i den tid, må man dog konstatere, at så vildt var det altså ikke.
Bekymrede læger: Vi kan ikke regne med informationen fra Lægemiddelstyrelsen

Kristine Rasmussen, hoveduddannelseslæge | John Brodersen, professor | Mats Lindberg, speciallæge | Lisbeth Sandal Kortegaard, speciallæge | Thorsten Schumann, speciallæge

Patienternes interesser skal sættes før industriens.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her