Bliver det et nyt Ungarn, hvis Orbán taber? Kun i et vist omfang
Hvis Péter Magyar sejrer over Viktor Orbán ved det ungarske valg den 12. april, kan vi forvente et mere samarbejdsvilligt Ungarn i Europa. Men man skal modstå fristelsen til at tro, at landets europapolitiske positioner vil ændre sig fra den ene dag til den anden.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
I årevis har Viktor Orbán været synonym med ballade og besværligheder i Bruxelles.
Hans illiberale demokratikurs, tætte bånd til Vladimir Putin og Donald Trump og stejle holdninger til migration og grøn omstilling har gentagne gange bragt ham på kollisionskurs med de øvrige europæiske lande.
I Bruxelles og mange andre europæiske hovedstæder lever håbet derfor om, at alt bliver lettere, hvis Viktor Orbán og Fidesz-partiet mister magten ved valget den 12. april, og det fremover bliver rivalen Péter Magyar, der indtager Ungarns plads ved topmødebordet.
Man kan godt forvente, at et Ungarn med Magyar i spidsen bliver mere samarbejdsvilligt og mindre konfrontatorisk i sin tilgang til EU-samarbejdet.
Men det er fejlagtigt at tro, at Ungarns EU-politiske position forandrer sig fundamentalt.
For første gang siden Viktor Orbán generobrede magten i 2010, står ungarerne reelt over for udsigten til et regeringsskifte. Mod alle odds er det lykkedes den tidligere Fidesz-loyale Péter Magyar at træde frem som en troværdig udfordrer til Orbán-dynastiet, som gennem næsten to årtier har siddet tungt på magten og indrettet statsapparatet til dets egen fordel.
Péter Magyar og hans Tisza-parti fører stort i meningsmålingerne og går til valg med løfter om at bekæmpe Fidesz’ udbredte korruption og genetablere et konstruktivt forhold til EU.
Magyar har lovet ungarerne, at han vil indlede forhandlinger med EU-Kommissionen for at få frigivet de mange milliarder euro, som tilbageholdes på grund af Ungarns gentagne brud på retsstatsprincipperne.
Selvom Magyar er stærkt kritisk over for den korruption, der gennemsyrer Fidesz-eliten, er det netop hans fortid i partiet, der gør ham til en overbevisende figur for mange vælgere.
Magyar er mangeårigt tidligere medlem af Fidesz, hvilket giver ham en særlig troværdighed blandt konservative ungarere. Han forsvarer det samme kristen-konservative værdigrundlag og fremstår ikke som en del af den ”woke” opposition, som store dele af befolkningen stadig opfatter som lige så korrupt som Fidesz.
I modsætning til Orbán er Magyar ikke kategorisk imod Ukraines optagelse i EU, men ser man nærmere på Tiszas partiprogram, er det bestemt heller ikke pro-ukrainsk.
Tisza er skeptisk over for en mere fleksibel tilgang til Ukraines optagelse og slår fast, at optagelsesprocessen skal være meritbaseret.
Da modstanden mod et ukrainsk EU-medlemskab fortsat er stor i den ungarske befolkning, har Magyar lovet en folkeafstemning om spørgsmålet.
Partiprogrammet slår fast, at man ikke længere vil blokere for EU’s økonomiske støtte til Ukraine, men Tisza afviser fortsat enhver form for militær støtte, dvs. våben og mandskab.
Det vidner om en svær balancegang for Magyar, der både skal imødekomme sine europæiske kollegaers forventninger om et mere konstruktivt samarbejde og samtidig forsikre tidligere Fidesz-vælgere om, at han sætter Ungarns interesser højere end Ukraines og EU’s.
Orbàn har ikke overraskende brugt en stor del af valgkampen på at fremstille Magyar som Bruxelles’ lydige marionetdukke i forsøget på at fastholde sine vælgere.
Når det gælder migrationspolitikken, tegner der sig ingen markant kursændring med en Magyar-regering. Alt tyder på, at han vil videreføre Orbáns stramme linje. Tisza har allerede erklæret sig imod EU’s migrations- og asylpagt og har ingen planer om at afskaffe Ungarns omstridte grænsemur, der siden flygtningekrisen i 2015 har stået som et fysisk og symbolsk værn mod migranter.
En analyse fra Eulytix, udarbejdet for tænketanken European Policy Center, viser, at Tisza-partiets medlemmer i Europa-Parlamentet oftest stemmer sammen med andre pro-europæiske kræfter, men når det kommer til emner som migration, landbrug og Ukraine, er stemmemønstret langt mere lig Fidesz’.
Hvis Magyar vinder valget, har han lovet at genoprette retsstatsprincipperne i Ungarn med det klare formål at få adgang til de EU-midler, som EU-Kommissionen i årevis har tilbageholdt.
Erfaringer fra Donald Tusks regering i Polen viser dog, hvor vanskelig og langsommelig en proces det er at genopbygge et stærkt demokrati og genetablere uafhængige institutioner, når den tidligere magtelite har indrettet statsapparatet efter egne interesser.
Med andre ord: Orbán og Fidesz-partiets tidligere beslutninger og prioriteter vil fortsat være dybt indlejret i de ungarske institutioner og medier, selvom Magyar og Tisza overtager regeringsmagten.
Der er en betydelig risiko for, at Magyars reformprogram går i stå, og det vil ikke kun underminere hans troværdighed over for de europæiske kollegaer, men også true et af hans allerstørste valgløfter, nemlig at bringe EU-midlerne hjem til ungarerne.
Der er ingen tvivl om, at en Magyar-sejr vil være et historisk vendepunkt og en mulighed for Ungarn til at skabe et mere konstruktivt forhold til resten af Europa.
Men man må ikke undervurdere de udfordringer, Magyar står over for efter valget, når valgløfterne skal udmøntes i konkret politisk handling i et system, der bærer Fidesz’ fingeraftryk overalt.