Fortsæt til indhold
Kronik

Dåben er ikke det rene vand: Forslag om nyt ritual har skabt debat

Dåbskommissionens høringsrunde er slut og har vist en overvældende interesse for at engagere sig i fremtidens dåbsritual. Der er meget teologi på spil, men ordene og ritualet betyder også noget for kirkegængerne.

Thomas Reinholdt RasmussenBiskop over Aalborg stift og formand for Dåbskommissionen

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvordan skal folkekirkens dåbsritual se ud i fremtiden?

Det spørgsmål har sat gang i en af de mest omfattende samtaler om dåben i nyere tid, og nu tegner der sig et billede af praksis, erfaringer, holdninger og ønsker.

Den nuværende dåbskommission blev nedsat af regeringen på anmodning af biskopperne i foråret 2023. Kommissionen skulle arbejde med forståelse af dåben og brugen af dåbsritualet i folkekirken på baggrund af, at mange sogne og præster gennem de sidste 15-20 år har tilført dåbsritualet en række nye tiltag, ligesom nye dåbsformer har set dagens lys. Dåbsformer som kunne være kort tilspørgsel, inddragende og symbolske tiltag og drop in-dåb.

Målet med kommissionens arbejde var en større ensartethed i folkekirkens dåbspraksis, og i april 2025 fremlagde den sin midtvejsrapport.

Rapporten redegjorde for dåben og dens brug og indeholdt samtidig tre ritualmodeller, der kunne afprøves i folkekirken fra april til december 2025. De tre ritualmodeller var variationer inden for det kendte ritual, men indeholdt forskellige forslag til nye bønner, bibellæsninger og måder at spørge på, der alle var med til at fortolke dåben.

Sideløbende med afprøvningen af de tre modeller åbnede kommissionen for en bred offentlig høring - eller samtale - hvor præster, menighedsråd, fagpersoner og resten af befolkningen kunne bidrage med erfaringer og holdninger til, hvordan dåbsritualet skal se ud i fremtiden.

Som led i afprøvning og høring udsendte kommissionen et stort spørgeskema til alle landets præster med opfordring til at svare, uanset om de havde afprøvet et ritual eller ej. Endelig blev der gennemført kvalitative interviews i 30 udvalgte pastorater, forsøgssogne, tre i hver af folkekirkens ti stifter, som havde forpligtet sig på at afprøve en eller flere af ritualmodellerne.

Ved høringens afslutning havde omkring 1.300 privatpersoner, 150 menighedsråd, en række folkekirkelige organisationer, foreninger og institutioner samt omkring halvdelen af folkekirkens præster bidraget. I alt foreligger der nu 2.300 svar, som skal gennemarbejdes. De foreløbige opgørelser peger på en høj grad af generaliserbarhed og repræsentativitet.

Det er imponerende. Det vidner om en stor og levende interesse for dåben, dåbens brug og for folkekirkens liv generelt. Det har ført til vigtig offentlig debat i aviser og andre medier, også i nærværende avis. Folkekirken har offentlighedens interesse og det ovenikøbet om et centralt og til tider endog komplekst teologisk emne.

Hvis man alene ser på høringen, så står folkekirken og dens liv stærkt.

Langt størstedelen af svarene placerer sig inden for de tre ritualmodeller. Det vidner om, at kommissionen med modellerne har fået beskrevet den folkekirkelige dåbspraksis, så det store flertal kan se sig i dem.

Samtidig med at man ønsker at fastholde den nuværende ritualstruktur, så er der også et ønske om en vis variationsmulighed. Der er et ønske om bønner, der kan kontekstualiseres, f.eks. ved dåb af kommende konfirmander; en dåbsform, der i øvrigt er i stigning. Og om en vis variation i bibellæsninger, der på samme måde kan kontekstualiseres alt efter situationen.

Den nuværende takkebøn står stærkt. Den har der været blæst om. Særligt udtrykket i bønnen, hvor der bedes om, at Gud i dåben gør os til sine børn. Det er et udtryk, der er særegent for ritualet, og som svarene viser, at man generelt er glad for. Man hører udtrykket som et tilsagn til den enkelte om, at man hører til som et barn.

Det er også klart, at udtrykket rejser nogle centrale teologiske spørgsmål, hvad flere svar også vidner om, fx om forholdet mellem skabelse og frelse. Men det har ikke afskrækket det brede flertal. De centrale spørgsmål vedrørende begrebet barnekår og dets teologiske sammenhæng vil dåbskommissionen arbejde videre med i det kommende år og også søge at redegøre for i sin endelige rapportering.

Høringen viser også noget om den almindelige folkekirkelige dåbspraksis. Folkekirkens dåbsritual er stadfæstet i den Kgl. autoriserede Ritualbog fra 1992, men kun 13 pct. af præsterne følger Ritualbogens dåbsritual til fulde.

For eksempel undlader 75 pct. det såkaldte indledende spørgsmål til ritualet: ”Er barnet hjemmedøbt?” Spørgsmålet er med til at understrege, at dåben ikke er en kirkelig institutionel ejendom, men er noget alle døbte er givet. Det har altså noget med kirkesyn at gøre. Men spørgsmålet er selvfølgelig om det indledende spørgsmål høres sådan.

Og 35 pct. af præsterne benytter til tider det, der kaldes ”kort tilspørgsel”; altså hvor menigheden i fællesskab siger trosbekendelsen, og så tilspørges dåbskandidaten med en kortere udgave.

Det gøres måske, fordi der er mange dåb i kirken, og det føles upraktisk at sige den hele bekendelse til hver enkelt kandidat, men det kan også skyldes, at kirken kan have dåb næsten hver søndag, og at menigheden derved sjældent får mulighed for at bekende troen ved gudstjenesten. Den nuværende ritualbog åbner ikke mulighed for at bruge kort tilspørgsel.

Kan man fremlægge et ritual, der tager højde for dette samt kontekstualiserede bønner og bibellæsninger, kan man få det store flertal af præsterne tilbage til Ritualbogen.

Det kan selvfølgelig også gøres ved, at biskopperne blot beordrer præsterne tilbage i Ritualbogen. Det vil være utypisk i dansk tradition. Hvorfor ikke i stedet høre, hvad de mange præster, der ikke følger Ritualbogen på alle punkter, ønsker, og undersøge, om det kan lade sig gøre inden for bekendelsen? Det vil være langt mere i tråd med almindelig dansk folkekirkepraksis.

Mange høringssvar kredser også om sproglig revision eller fornyelse. Dåbskommissionens forslag til sproglige opdateringer af enkelte led kan mange steder accepteres. Dog har kommissionen foreslået, at tilspørgsel ved døbefonten lyder ”Vil du døbes”, i stedet for ”Vil du døbes på denne tro?”. Det er ikke faldet i god jord, og mange mener, at det er for kort og for abrupt.

Det er også klart, at der er teologi på spil. Meget af den teologi kan rummes inden for evangelisk-luthersk kristendom. Det kan være ønsker om en større vægtlægning på det skabte liv; altså på erfaring. Der kan være ønsker om et ritual, der ser mere ud mod det liv, der skal leves i nutid og fremtid.

Der er få, der ønsker et egentlig opgør med luthersk dåbsteologi. Dåbsteologien i Danmark står stærkt, men med et generelt ønske om større grad af variation i dåbsritualet.

Dåbskommissionen skal arbejde nu på baggrund af en omfattende høring af både kvalitativ og kvantitativ karakter. Samtalen har givet en række pejlemærker for, hvor præster, menighedsråd, fagfolk og befolkningen ønsker, at et kommende dåbsritual skal bevæge sig hen.

Det er et kendt ritual med en vis forsigtig variation, som bevarer den nuværende indledende bøn sammen med andre muligheder. Samtidig tegner der sig et ønske om lidt flere muligheder for bibelske læsninger, kort tilspørgsel ved døbefonten og en sproglig opdatering af ritualet.

Dåbskommissionen skal arbejde frem til første kvartal 2027 og senest den 31. marts 2027 aflevere sin betænkning til kirkeministeren.

Hvis biskopperne som tilsynsmyndighed i folkekirken kan godkende det udarbejdede ritual, vil det blive fremlagt for Hans Majestæt Kongen til autorisation og derved brug ved dåb i folkekirken.

Målet er, at det store flertal af præster og menigheder vil kunne se sig selv i ritualet og således anvende det, og derved at folkekirken har et enslydende fælles dåbsritual for hele landet.