Fundamentet for vores trivsel skal styrkes nu

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Danmark står foran dannelsen af en ny regering, og allerede på valgnatten satte Mette Frederiksen en klar markør: Unges mistrivsel er noget, der skal gøres noget ved.

Det var bemærkelsesværdigt, at netop dette tema trådte frem som et af de få, hun fremhævede – og som hun også tidligere har erkendt, at der ikke er gjort nok ved, særligt for de børn og unge, der kæmper med angst, skolevægring og mistrivsel.

Den kommende folkesundhedslov rammer et tidspunkt, hvor Danmark i dén grad har brug for at styrke sit fundament for mental sundhed. De nyeste tal fra Sundhedsprofilen 2025 viser igen en stigning i mistrivsel i stort set alle aldersgrupper. Vi kan ikke længere behandle denne udvikling som et forbigående udsving. Kurven har bevæget sig støt opad i mere end 10 år.

Vi står i et paradoks: Som befolkning har vi aldrig været rigere, bedre uddannede eller mere materielt velstående. Vi lever længere og har flere muligheder end før.

Alligevel er det mentale helbred på vej ned – år for år, måling efter måling. Siden 2010, hvor vi begyndte at måle systematisk på befolkningens mentale sundhed, er andelen med dårligt mentalt helbred steget næsten hver gang. De største stigninger ligger hos unge og yngre voksne, og især unge kvinder rapporterer et niveau af stress og mistrivsel, der bør få os til at stille grundlæggende spørgsmål.

Vi må spørge os selv, hvilken historie vi fortæller om vores trivsel – og hvilken vi i højere grad burde fortælle og styre efter. Det er vigtigt at anerkende, at mange trives godt. Ikke alle unge mistrives, og ikke alle voksne lever i et konstant følelsesmæssigt stormvejr.

Men vi ser tegn på en udvikling, hvor midten skrumper, mens yderpolerne vokser. Der bliver både en smule flere med høj trivsel – og en del flere med lav. De sidstnævnte stiger hurtigere. Det betyder voksende ulighed i mental sundhed: Bedre økonomi og længere uddannelse hænger systematisk sammen med bedre trivsel.

Når unge kvinder i dag rapporterer langt højere stressniveauer end unge mænd, skal vi tage det alvorligt. Men vi skal også spørge, om vores sprog og måleredskaber bedre opfanger kvinders mistrivsel end mænds. For samtidig med at det ser ud, som om mænd ”trives bedre”, ved vi, at mænd oftere dør af selvmord, sjældnere søger hjælp og er overrepræsenterede i overforbrug af rusmidler.

Måske er to sandheder på spil: at mange unge kvinder kæmper med dårlig trivsel – og at unge mænd ikke bliver spurgt eller mødt på de rette måder.

For det andet skal vi være opmærksomme på, at mental sundhed ikke er som vejret: Det regner ikke mere, fordi vi taler om regn. Men med mistrivsel kan opmærksomhed spille en rolle. Jo mere vi taler om den, desto mere opsporer, fortolker og rapporterer vi den. Derfor skal vi være særligt omhyggelige, når vi undersøger og formidler tal om trivsel og mistrivsel, så vi ikke forstærker problemerne i den måde, vi taler om dem på.

Balancen bliver derfor afgørende: Vi skal kunne sætte fokus på den gruppe, der mistrives konsekvent og langvarigt, og som risikerer livslange konsekvenser for uddannelse, arbejde og helbred – uden at blande denne svære mistrivsel sammen med de almindelige og forventelige bump på vejen, som hører livet til for de fleste.

Vi har en tendens til at lede efter én forklaring. Men her leder vi forgæves. Vi får ingen ”rygning og lungekræft”-forklaring på mistrivsel. Her er i stedet et væv af faktorer, som kan spille ind i større eller mindre grad: et accelererende uddannelses- og arbejdsliv, skærme og sociale medier, høje idealer om præstation i alle livets forhold, forstyrret søvn, global uro, klimaødelæggelser og måske en dybere oplevelse af magtesløshed og manglende tro på fremtiden. Mistrivsel på befolkningsniveau skyldes næppe én ting – men summen af mange.

I årtier har vi primært været optaget af systemer, der skal gribe os, når vi falder: behandlingstilbud, psykiatri og tilbage-til-arbejde-forløb. Alt sammen uhyre vigtigt – og i mange år underprioriteret – men også utilstrækkeligt, hvis vi skal vende udviklingen. Et moderne samfund har brug for et solidt fundament for trivsel og mental sundhed – så vi indretter hverdagen på måder, der holder os oppe, så vi ikke falder.

Her peger vi på tre greb, der kan styrke fundamentet:

Bedre strukturel beskyttelse mod faktorer, der skaber eller forværrer mistrivsel. Vi er nødt til at gribe ind over for kræfter, der påvirker mental sundhed negativt – fra sociale medier og algoritmer designet til afhængighed, til utryg barndom og fattigdom, til et arbejds- og uddannelsessystem, der aldrig helt holder op og sjældent sætter tydelige grænser for, at dagens arbejde er afsluttet. Beskyttelse handler ikke kun om regler, men også om normer, arbejdstid, tempo og om at have voksne og fagpersoner nok omkring børn, unge og ældre.

Fremme af de positive faktorer, der skaber trivsel. Vi ved, hvad der virker – engagement, fællesskab, tryghed og mening – det er veldokumenteret. Alligevel fylder disse faktorer forsvindende lidt i vores strukturelle indsatser. Kommuner og civilsamfund har en nøglerolle: natur, idræt, fritidsliv og kultur er ikke luksus – det er fundamenter. Kulturel deltagelse – som fælleslæsning, korsang, dans og musik – har f.eks. dokumenterede effekter på trivsel og fællesskab. Vi kan investere langt mere i dem, facilitere samarbejde på tværs af fagområder og sikre adgang for alle, f.eks. via kultur- og fritidspas.

Bedre tilgængelighed af førstehåndsredskaber til trivsel. Der er grund til at være påpasselig over for skærmbrug som faktor i udvikling af mistrivsel. Men digitalisering kan også sikre bredere tilgængelighed af viden og hjælp. Digitale platforme som Mindhelper for unge – og det kommende Bedre Trivsel-univers for voksne i regi af Sundhed.dk – har et stort potentiale. Målet er at give borgere og fagpersoner konkrete, brugbare redskaber, når behovet opstår, og hjælpe med navigation til tilbud i kommuner, regioner og civilsamfund.

Sådan kan vi bygge bro mellem det enkelte menneske, fagprofessionelle og civilsamfund og sænke tærsklen for at søge hjælp, så problemer ikke vokser sig store. Dette potentiale undersøger vi bl.a. i det igangværende Mindhelper-studie, som er et samarbejde mellem Center for Digital Psykiatri og Statens Institut for Folkesundhed. Digital behandling er ikke for alle, men erfaringer og forskning peger på, at digitale platforme bør indgå som en vigtig del af fundamentet for trivsel og mental sundhed.

For at komme derhen kræver det også, at vi styrker den viden, vi styrer efter: mere sammenlignelige målinger, bedre data på køn og sociale skævheder og konsekvent evaluering af indsatser – også når resultaterne er ubehagelige.

Den kommende folkesundhedslov giver os en mulighed, vi ikke må lade sejle forbi: at beslutte, at trivsel ikke kun er individets anliggende, men et fælles ansvar. At mental sundhed har værdi i sig selv – ikke kun som et middel til produktivitet. At velstand ikke alene skal være vores kompas.

Det er tid til at gentænke, hvad vi som samfund anser for fremgang. Måske er det ikke flere timer, højere tempo og større forventninger, der skal definere vores succes – men evnen til at skabe samfund, hvor mennesker kan trives og udvikle sig.

Hvis vi vil vende udviklingen, skal vi bygge et fundament med dokumenterede greb, der både beskytter, fremmer og støtter. Det skal bygges nu, før endnu en generation fortæller os, at de ikke kan holde trit med det samfund, vi har skabt.