Advarsel: Begynd ikke på medicinstudiet
Velfærdsstaten har mistet tålmodigheden med lægerne og opbygger nu en pulje af ledige læger. Og med den overproduktion er der god grund til at advare unge, der tænker på at begynde på medicinstudiet: I bliver alt for mange.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Kære unge menneske med gode karakterer og studenterhue inden for rækkevidde. Tænker du på at bruge dit gode hoved og gennemsnittet til at læse medicin?
Så overvej seriøst at finde noget andet. Selv om lægeprofessionen stadig er attraktiv nu, så vil du om seks-syv år blive kandidat på et tidspunkt, hvor ledigheden blandt læger er stigende og ganske høj.