Jernmarker lyder næsten poetisk. Men det genopliver en kamp mellem land og by så gammel som Aakjær

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Årets ord er blevet kåret. Det blev ”jernmarker” i skarp konkurrence med ordet ”skyggeflåde”. Der var ellers flere andre udmærkede kandidater, bl.a. droner, åndelig oprustning og remigration.

Man kan diskutere, om ord skaber eller afbilder virkeligheden. I hvert fald er der en tæt kobling mellem sprog og virkelighed. Årets ord siger noget om, hvad vi er optaget af i debatter og samtaler. De populære ord er ladet med symbolsk indhold og reflekterer aktuelle tendenser i samtiden. I forlængelse af det kan man spørge, hvad årets ord er svar på; hvilke problemer, kriser og udfordringer udtrykker årets ord?

Nye ord skal i sagens natur være nye, men derfor kan de godt være gamle, men blot have opnået aktuel popularitet. Ordet ”åndelig oprustning” er f.eks. ikke nyt, men blev brugt i tiden før og efter Anden Verdenskrig.

”Remigration” eller ”skyggeflåde” er heller ikke nye ord, men ord, som i løbet af det seneste år pludselig har opnået ordmæssig stjernestatus og er blevet optaget i Den Danske Ordbog.

Vi befinder os i urolige tider. Det afspejler sprogets nye, populære ord. Det er ikke mange ord eller år siden, at ”arabisk forår” og ”vuvuzela” var årets danske ord, henholdsvis i 2011 og 2010.

Begge ord signalerede en interesse for det fremmede og for ordet ”arabisk forår” også et håb om en historisk bevægelse, som var på vej til at gøre verden til et bedre sted. Et optimistisk ord ligesom med ordet ”die Wende”. Berlinmurens fald oversat til arabisk.

I 2015 var ”flygtningestrømme” årets ord. »Wir schaffen das«, som Angela Merkel sagde. Året efter var årets ord ”danskhed”.

Flygtningestrømme og danskhed er begge ord, der siger noget om migration og svaret på det. Mens ”remigration”, som var med i opløbet om årets danske ord, spejler et andet syn på de fremmede. Nu skal de ud, sendes hjem. Måske til de nye lejre i udlandet, som EU-landene er blevet enige om.

Årets finaleord som ”jernmarker” og ”skyggeflåde”, ”droner” og ”åndelig oprustning” afspejler aktuelle kriser og konflikter i vores samtid.

Ordet ”jernmarker” har næsten en poetisk klang. Det er nyt og udgør en sammensætning af ord fra to semantisk adskilte områder. Det er en klassisk figur inden for poesien. Vi kender det f.eks. hos Michael Strunge, der bruger ordet ”natmaskinen”. Eller Benny Andersen der taler om ”horisontmisbrug” eller ”kærlighedsledning”.

Jernmarker er en original nyskabelse, der føjer adskilte områder sammen, hvormed det får ny betydning. Der kan dog bemærkes, at dem, som kårer årets danske ord, har en forkærlighed for sammensatte ord, f.eks. blev ordene ”coronopas”, ”klimatosse” og ”lømmelpakke” kåret som årets ord i henholdsvis 2021, 2019 og 2009.

Ordet signalerer et opgør eller utilfredshed med den eksisterende energipolitik og klimapolitik. Når vi sætter ekstra ord før ”marker”, tænker vi normalt på positive ord som f.eks. ”blomstermarker” eller ”kornmarker”. Natur med natur. ”Jernmarker” repræsenterer et andet natursyn. I stedet for marker med liv og næring, f.eks. korn, roer eller kartofler, har vi plastret vores marker til med jern. Industri med natur. Ordet signalerer, at det bløde og organiske underkastes det hårde.

Jernmarker er noget, de har fundet på i de fine saloner. Det er ikke dem, der får ødelagt deres udsigt fra køkkenvinduet eller får skæmmet deres naturoplevelse, når de dagligt kører fra a til b.

I stedet for at kløvermarken står i flor, og Danmark er et dejligt land, som Shu-bi-dua synger om, er der nu jern og glas, så langt øjet rækker. Det virker fremmedgørende. Med den tyske sociolog Hartmut Rosa handler fremmedgørelse om ikke føle sig hjemme i verden. Dog med den raffinerede tilføjelse, at det her handler om ikke at føle sig hjemme i sin kendte og nære verden. Og det er egentlig interessant. Det, som for nogen er symbol på et mere balanceret natursyn, virker på andre som en form for overgreb.

For dem inde i de fine saloner repræsenterer solcellemarker noget progressivt og fremskridtsvenligt. Et symbol på grøn energi og på en særlig måde at bruge naturen på. Et slags post-antropocentrisk natursyn, hvor mennesker ikke underlægger sig naturen, udnytter og ødelægger den, men tværtimod på næsten alkymistisk vis bruger dens kræfter til at fremstille energi.

Ordet ”jernmarker” repræsenterer en glidning i debatten. Sidste års ord var ”fedtemøg”. Her handler det netop om at gøre opmærksom på de problemer, som vores behandling af naturen medfører.

Nu handler det om, at vores nye, progressive, post-antropocentriske natursyn skaber problemer. Kampen mod jernmarker og vindmølleparker er en ny kamp. Det er byens kamp mod landet. Udkantsdanmark mod Storbydanmark.

Egentlig er det en gammel kamp, der her bliver genoplivet. Jeppe Aakjær kæmpede mod Hedeselskabet, der ødelagde det særlige jyske hedelandskab ved at plante træer. Det var byen eller Østdanmarks vækstfokuserede naturideal over for Vestdanmarks ideal om udsyn, store flader … »og de milehvælvede horisonter«.

Over for det naturideal stod »bøgeskovens sønner, der vil se Sjælland alle vegne«, som Aakjær formulerede det i en tale om Hedeselskabet i 1916 i anledning af selskabet fyldte 50 år. I et større perspektiv var Hedeselskabets fremfærd et overgreb på den særlige jyske folkekarakter, sådan som flere af samtidens forfattere argumenterede for fandtes.

Ordet ”jernmarker” gentager en gammel kulturkamp, der handler om at definere vores syn på naturen. Det er en kamp, der er blevet opført mange gange, sådan som kulturforsker Johannes Nørregaard Frandsen udfolder det i bogen ”Hvor ligger provinsen”.

Som nævnt lever vi i urolige tider. Nye sikkerhedspolitiske vurderinger peger på, at vi er omgivet af fjender, og selv dem, som var vores venner engang, er nu vores fjender, ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste. Ordet ”skyggeflåde” eller ”drone” er symboler på den nye, ydre trussel. Vi har at gøre med en fjende, som spiller med falske kort og bruger beskidte tricks. Vi er udsat for hybride angreb.

Droner flyver pludselig ind over lufthavne og militære installationer. Skibe flyder rundt i danske og internationale farvande. Samtidig er skyggeflåden også et symbol på Ruslands evne til at narre eller unddrage sig vores sanktioner og holde krigsmaskinen kørende. Skyggeskibe sejler under falsk flag. Skyggeflåden er en slags flyvende hollænder.

Årets to finaleord signaler både interne og eksterne konflikter. ”Jernmarker” signalerer intern splittelse i befolkningen og blandt politikere. Det er så ikke godt, at der er intern splittelse i Danmark, når vi nu ellers burde stå sammen mod ydre fjender, uanset om de kommer fra øst eller vest. Men det er nok sådan, det er.

Meningsmålingerne peger på et fragmenteret politisk landskab. Borgerlige partier sår tvivl om internationale konventioner. Liberal Alliance vil stoppe behandlingen af statsborgerskabsansøgninger. Dansk Folkeparti vil internere folk, der modtager offentlig forsørgelse og har nu også lugtet, at Arne ikke mere vil betale til Ukraine. Ukraines krig er ikke længere vores krig, medmindre de på bedste Trump-maner låner penge i banken Danmark. Sikkerhedspolitik og værdier handler om købmandskab.

Det ville være rart at pege på noget optimistisk, det er jo snart jul. Årets populære danske ord signalerer dog alt andet end julefred. I nat er en frelser født. Ham eller hende skal vi nok kigge ekstra godt efter i år omgivet af jernmarker til lands og skyggeflåder til vands.