Engel-Schmidt, du må skære igennem Israels Eurovision-løgne

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vores vigtigste public service-medie, DR, vil hverken boykotte Det Europæiske Melodi Grand Prix eller stemme for, at Israel udelukkes. Det fastholder DR efter et langvarigt pres. Det er helt uforståeligt.

Anderledes markant er meldingen fra to tidligere danske vindere af European Song Contest Emmelie de Forest og Jørgen Olsen: Israel bør ikke deltage.

»Jeg håber virkelig, at DR vil vise noget rygrad ligesom de andre fem lande, som har signaleret, at man ikke vil deltage, hvis Israel er med i 2026. Jeg håber, at Danmark vil gøre det samme og være på den rigtige side af historien,« sagde Emmelie de Forest for nylig til DR.

Og vi er enige: Israels fremfærd i Gaza har kostet tusindvis af liv – mange dør endda af sult, som er bevidst påført. Og uanset om der med Trump-Netanyahu-planen, som netop er fremlagt, måtte komme en våbenhvile, som faktisk holder, så ændrer det ikke på det ansvar, Israel bærer for det, der er sket i Gaza og stadig sker på Vestbredden. Ligesom det ikke ændrer på, at Israel stadig bryder international lov på en lang række punkter.

Til gengæld er vi kede af, at vores eget lands kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, er gået i flyverskjul, når det gælder Eurovision. Ikke mindst fordi han selv for år tilbage – i et indlæg i Politiken – efter at have besøgt Vestbredden konstaterede, at Israel er et apartheidsystem. Og det er som bekendt kun blevet værre siden.

Hverken apartheid, daglig vold mod indbyggerne på Vestbredden eller de horrible krigsforbrydelser i Gaza – endsige en sag ved Den Internationale Domstol om begrundet mistanke om folkedrab såvel som en premierminister med en arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol hængende over hovedet – rimer på et underholdningsshow, der på den måde er med til at renskure Israels image og bringe landet ind i det gode selskab.

Det burde være relativt enkelt, men desværre viser det sig anderledes. Som ofte, når det er Israel, der er tale om, fristes man til at sige. Så er det, som om spillereglerne tilpasses. Disse dobbeltstandarder fra den udenrigspolitiske scene bør ikke styre Danmarks forhold her.

Sagen om Israels deltagelse i Eurovision Song Contest udvikler sig hele tiden. Og det er nu besluttet, at EBU, European Broadcasting Union, som organisationen bag konkurrencen hedder, senere på året vil afholde et ekstraordinært møde, hvor alle de deltagende lande skal stemme om, hvorvidt Israel kan være med. Og hvor DR altså stemmer ja til israelsk deltagelse.

»ESC skal bevares som et apolitisk fællesskab,« forklarer DR.

Og så længe konkurrencen er ”apolitisk”, er DR en del af showet. Goddag mand økseskaft. Netop afstemningen viser, at Eurovision ikke er apolitisk. Historien bekræfter det samme: EBU udelukkede lande under Jugoslavien-krigene, og Rusland er i dag smidt helt ud – bl.a. fordi landets tv-station ikke lever op til EBU’s generelle regler. Det var kloge beslutninger. For det er som bekendt lande, der repræsenteres på scenen, og aggressorer, der folkeretsstridigt invaderer et naboland, kan naturligvis ikke stå på en scene og hyldes i glitter, musik og klapsalver.

Nu står vi i en situation, hvor det ikke længere blot ville være tonedøvt at lade Israel deltage. Det ville være direkte medskyldiggørende, når landet samtidig systematisk bryder internationale regler, gennemfører massive krigsforbrydelser og undersøges for folkedrab ved Den Internationale Domstol. Igen: Den virkelighed eksisterer, uanset om der måtte komme en våbenhvile eller ej.

Op til den kommende afstemning i EBU er Israel allerede begyndt at sprede usandheder om sin deltagelse. Det er desværre ikke nyt – Israels regering har længe haft et temmelig lemfældigt forhold til sandheden.

Det israelske tv-selskab KAN – der angiveligt svarer til DR – har meldt sig på banen. Men KAN er Netanyahus konstruktion: Han nedlagde i 2017 den oprindelige public service-station i Israel og erstattede den med KAN, som loyalt dækker hans krig. EBU har tidligere forholdt sig kritisk til det pres, Netanyahu-regeringen lægger på KAN.

KAN hævder i en udtalelse, at Eurovision Song Contest er et »kulturelt og upolitisk« arrangement. Men som nævnt, så viser historien, at det ikke passer. Sidste år måtte EBU også bede Israel, af alle lande, ændre teksten i sin sang, da den var for politisk. Så temmelig dårlig propaganda. Eurovision har altid haft en politisk dimension, når lande groft overtræder internationale normer.

Når KAN i udtalelsen videre kalder Israel »et af de mest populære og succesfulde« bidrag i Eurovision gennem historien, er det blot en afledning. Popularitet fritager ikke fra ansvar. Og når udtalelsen fremstiller en mulig udelukkelse som et angreb på »enhed, solidaritet og fællesskab«, vil det i virkeligheden være det modsatte: et signal om, at EBU og Europa ikke accepterer folkedrab og brud på folkeretten som en del af fællesskabet.

Normalt ville vi i Enhedslisten aldrig blande os i programvirksomhed hos DR. Der er en grund til, at vi i Danmark har et armslængdeprincip. Men Eurovision Song Contest er mere end blot et tv-program. Det er – selvom DR hævder det modsatte – en stor international tv-begivenhed, der altid har været politisk. Israelsk tv’s udtalelse understreger dette med al tydelighed.

Derfor må kulturminister Jakob Engel-Schmidt nu på banen: Hvad mener han? Han, der tidligere helt korrekt har talt om israelsk apartheid, og som i to år i medierne har kunnet følge drab på drab på uskyldige børn i Gaza.

Den allerseneste udvikling med Trump-Netanyahu-planen, der måske kan lede til våbenhvile, permanent stop for kamphandlinger og åbning for den så altafgørende nødhjælp må ikke foranledige, at EBU og deltagerstationerne flytter fokus og tænker, at nu er den hovedpine overstået. Krigsforbrydelserne, herunder målrettet udsultning af et folk, er stadig foregået, og Netanyahu har fortsat fængslingskendelse rettet imod sig. Det er dybt alvorligt og reelt. Det kan ikke ignoreres. Israel hverken kan eller skal deltage i et musikalsk fællesskabsskabende underholdningsshow.

Ikke at handle er også at handle. Og der er brug for at høre, hvad kulturministeren mener i denne sag. Både Polens og Spaniens kulturministre har allerede meldt klart ud. Det er mere end oplagt, at Engel-Schmidt rejser spørgsmålet med sine EU-kolleger under det nuværende danske EU-formandskab – og samtidig lægger pres på EBU.

Hvis ikke Israel smides ud, står hele konceptet og projektet Eurovision på usikker grund. Flere lande, heriblandt store europæiske og også nordiske som Island, overvejer eller har allerede besluttet at boykotte. Det er vitterligt at få vendt tingene på hovedet. Hvordan kan det på nogen måde være rimeligt, at lande, som ikke begår folkeretlige forbrydelser, skal trække sig.

Det er på tide at forholde sig til og se på Israel gennem de samme briller, som vi anskuer andre stater med. En ugerning er en ugerning.

Vi ønsker os flere Eurovision-sejre til Danmark som dem, Emmelie de Forest og Jørgen Olsen har bragt hjem. Men det kræver, at Eurovision består. En forpjusket Eurovision med få deltagende lande i konkurrencen er ikke et ægte Eurovision. Og ikke en, som Danmark bør støtte op om.

Og derfor skal Israel udelukkes.