Techindustrien er ved at æde os op. Hvornår kommer opgøret?

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Da jeg forleden fik lejlighed til at scrolle igennem mine hypnotiske Facebook-reels, blev jeg atter mindet om en bekymrende tendens.

Gennem selvforstærkende algoritmer er tematikken i de korte videoer på min profil reduceret til klip fra WWE-wrestling, madlavning og sundhedstrends, og midt i al den maniske scrollen var der en video, der fangede min opmærksomhed. Det var en kortklippet, kantet herre, der stod på en scene og forklarede, hvad der skete i kroppen, når man dyrkede motion under faste.

Videoen så professionel ud og lignede noget, der ved første øjekast godt kunne minde om en TED-talk.

Undervisningen omkring metabolisme og træningsfysiologi på medicinstudiet lå langt tilbage, men der var alligevel en del af det, han sagde, som fik mig til at rynke på næsen.

Et par videoer senere kom endnu en tilsyneladende professionel prædiken fra en anden tilsyneladende professionel prædikant. Manden sagde vitterligt præcist det modsatte af, hvad herren i den forrige video havde sagt. Kort opsummeret mente den første mand, at træning på tom mave var skidt, og den anden mand mente, at det var noget nær det bedste, man kunne foretage sig.

Uanset pointen og temaet rammer disse to videoer ind i en helt forfærdelig tendens på sociale medier med spredning af divergerende information og til tider direkte misinformation.

Denne tendens har nået helt nye højder, efter at folk for alvor har fået øjnene op for AI, og dagligt bliver jeg eksponeret for mange videoer med ikke-videnskabeligt understøttede pointer, der fremlægges som banebrydende og nærmest hemmeligholdte statshemmeligheder, eller direkte plagieret indhold, som findes i et utal af forskellige varianter med mere eller mindre kompetente karakterer, der ikke aner, hvad de selv taler om.

For lidt over et år siden skrev jeg om denne problematik og forudså som så mange andre en fremtidig forværring ifm. med Mette Frederiksen og Christel Schaldemoses bud på en lovgivning, der skulle sikre, at vores børn ikke havnede i techgiganternes kløer.

På daværende tidspunkt var resterne af Joe Biden stadig præsident, og masken var endnu ikke faldet af det techno-oligarkiske amerikanske imperium. Til Trumps indsættelsestale tilbage i januar blev katten dog flået ud af sækken, da det lille sammenrend af techmilliardærer symbolsk stimlede på række foran deres udøvende stråmand.

Der blev det for alvor tydeligt, at techgiganterne ikke bare har kløerne i vores børn, men også i verdens mest magtfulde organ: den amerikanske regering.

Det betyder, at vi nu skal stole på, at en af planetens mest korrupte og deregulerede regeringer, som stadig holder det tiltagende irrelevante EU i kort snor og kvælerhalsbånd, har tænkt sig at regulere deres allerrigeste og mest magtfulde støtter – vel at mærke i en tid, hvor det teknologiske kapløb og den nye kolde krig mod Kina er på sit mest sprængfarlige punkt til dato.

For hvor meget er der sket i EU omkring regulering af techgiganterne? Ingenting.

Hvor meget kommer der til at ske? Ingenting.

Den amerikanske regering, EU og samtlige statsledere i Vesten ved godt, at glansbilledet er ved at krakelere, og det eneste, der kan forhindre civil opstand, er adfærdsregulerende kontrol over befolkningen gennem massehypnose foran skærmene.

Derfor er algoritmerne designet til at fastholde vores opmærksomhed og aflede den fra virkelighedens verden uanset konsekvenserne. Vi ved blandt andet, at Meta har designet sine platforme til at gøre børn afhængige, mens Netflix’ CEO har udtalt, at Netflix’ største konkurrent er menneskets søvnbehov.

De mest tilbøjelige til at lade sig synke ned foran skærmene er de unge, der i Danmark bruger ca. 2 timer og 40 minutter dagligt på sociale medier, og blandt danskere i alderen 16-34 år bruger over halvdelen sociale medier som deres primære nyhedskilde. Altså er det hos de mest revolutionære kræfter i samfundet – de, der kunne bære os igennem fremtiden – også der, hvor adfærdskontrollen har sit skarpeste tag.

Forleden kunne vi læse om palæstinensere, der forsøger at snyde algoritmerne ved at lave dansevideoer midt i destruktionen for at holde forbindelsen til omverdenen.

Et mere komisk eksempel tilbage i februar var, da Elon Musks egen chatbot, Grok, gav et bud på, hvem der spredte mest misinformation på X, og det var ingen ringere end ejeren selv: Elon Musk.

Hvor morbidt det end lyder, så tvinger dystopiske tider os til at tale dystopiens sprog, men uanset hvor meget vi råber, kan vi aldrig overdøve algoritmernes aktionærer, som i sidste ende er herrer over, hvad vi bliver eksponeret for på sociale medier.

Og i forhold til konflikten i Gaza afslørede FN-rapportør Francesca Albanese i sin rapport ”From economy of occupation to economy of genocide”, at Alphabet (Google) og Amazon har tjent 1,2 mia. på cloud- og AI-løsninger til Israel i forbindelse med krigen, mens andre kæmpe techfirmaer som IBM, Microsoft og HP også nævnes i rapporten.

Mette Frederiksen og Christel Schaldemose ønskede et opgør med techmilliardærerne, som i den grad lader vente på sig – og med god grund. For et opgør med techmilliardærerne vil betyde et opgør med USA, som den europæiske finanselite har investeret alt i.

Når Mette Frederiksen siger, at der ikke må komme et A4-ark imellem Danmark og USA, er det, fordi hun – såvel som resten af EU – er oligarkernes lakaj. Vi fortsætter med at kysse ringen, fordi den økonomiske elite ikke tillader os andet.

Så hvad er jeres plan? Lige nu er gruppen af unge, der ikke er i arbejde eller uddannelse, lige knap dobbelt så stor som målet hos Undervisningsministeriet, men hvad gør I, når de algoritmer, som vi alle rundhåndet fodrer dagligt, ender med at sluge så mange job, at vi efterhånden gør os selv overflødige?

Hvem skal brødføde de fremtidige generationer, når kunstig intelligens skubber alle væk fra foderbrættet?

Tidligere Google-topchef Mo Gawdat udtalte forleden i et interview, at AI ikke bare kommer efter entry-level arbejde, men kommer til at fortære alt der er, indtil verden er styret af maskiner i hænderne på en lille klike af oligarker. Med andre ord holder ca. 10 personer omkring 8 milliarder menneskers fremtid i skak, fordi ejerskabet af produktionsmidlerne tilhører oligarkiet. Er det virkelig en fremtid, I ønsker?

Vi skal forlange en bedre verden for vores børn og ikke reducere dem til digitale avatarer, der ikke har en chance for at navigere i misinformationens jungle på sociale medier.

Vores dopaminnerve, der styrer hjernens belønningssystem, bliver dagligt kidnappet af profitsøgende piratfisk, der vil gøre alt for at se formuen vokse. Så kære regering, kære EU, hvad er jeres plan?