Enorme mængder overgrebsmateriale med børn deles på nettet. Det er EU nødt til at bekæmpe

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

EU er lige nu tæt på at miste et vigtigt teknisk værktøj i kampen mod seksuelle overgreb mod børn. For os, der arbejder med digital børnebeskyttelse, er risikoen for dette tilbageskridt dybt bekymrende.

Værktøjet består af digital scanning, som genkender fotos og videoer med overgreb mod børn, når de deles online. Og selvom den teknik i årevis har været med til at opspore millioner af filer med overgrebsmateriale, risikerer scanningen nu at bortfalde inden for EU, medmindre medlemslandene med Danmark i spidsen finder et kompromis om den såkaldte CSA-forordning (child sexual abuse, red.).

Som Jyllands-Posten for nylig har belyst, er seksuelt overgrebsmateriale med børn i dag så udbredt på selv det åbne internet, at det er menneskeligt umuligt for myndigheder og børneorganisationer at opspore og fjerne materialet uden tekniske løsninger. Det er en massiv udfordring for børnebeskyttelsen, for bag hvert et foto og hver en video findes der et barn, som ikke blot er blevet udsat for seksuelle overgreb, men også skal leve med, at materialet deles igen og igen og udbredes online.

Derfor er der meget på spil, når EU-landene om få uger mødes for at søge enighed om CSA-lovforslaget, som handler om, i hvilket omfang det skal være tilladt at bruge teknikken til at opspore overgrebsmateriale med børn, hvis det deles via digitale beskedtjenester.

Desværre har EU-landene over flere år haft svært ved at nå til enighed. Kritikken af forslaget fylder i debatten, også her i Danmark, hvor det seneste danske kompromisforslag bliver anklaget for at føre til masseovervågning og for at forhåndskriminalisere alle borgere ved at bryde den brevhemmelighed, som ligger i, at man kan sende beskeder til hinanden, uden at andre ser med.

Fra vores side er vi helt enige i, at lovforslaget rejser spørgsmålet om både retten til beskyttelse og retten til privatliv. Men modsat kritikerne ser vi et dansk kompromisforslag, som både styrker børnebeskyttelsen og tager højde for retten til privatliv, og af flere grunde støtter vi det danske kompromisforslag:

For det første er vi uenige i kritikken af, at forslaget vil føre til masseovervågning og ”chatkontrol”, som kritikere gerne kalder forslaget. Med det danske forslag må myndighederne ikke læse borgeres tekstbeskeder, og det fremgår specifikt, at scanningen ikke må svække it-sikkerhed og kryptering.

Kort fortalt foreslår Danmark, at myndighederne i EU under særlige omstændigheder skal kunne pålægge specifikke online beskedtjenester et midlertidigt påbud om at scanne efter foto, video eller links med overgreb mod børn. Lovforslaget fjerner ikke borgernes mulighed for at skrive fortroligt sammen via eksempelvis chat eller e-mail, og derfor mener vi, at kritikken om, at scanning vil forhåndskriminalisere alle borgere, er skudt ved siden af.

Det danske kompromis lægger heller ikke op til, at der per automatik skal scannes efter foto, video og links på samtlige online beskedtjenester inden for EU. Forslaget handler helt specifikt om, at myndighederne vil få muligheden for at udstede et midlertidigt påbud om scanning, hvis en konkret online beskedtjeneste viser sig at udgøre en højrisiko for deling af kendt overgrebsmateriale.

Det er desuden kun, hvis en tjeneste ikke selv gør nok for at begrænse overgrebsmateriale, at en midlertidig scanning som en sidste udvej kan komme på tale. Den scanning vil være med til at opspore og fjerne seksuelt overgrebsmateriale med børn, og den hjælp mener vi, at det er helt rigtigt, at vi som samfund giver ofre.

For det andet er scanning efter kendt overgrebsmateriale ikke et uprøvet værktøj. Det har været brugt på frivillig basis i adskillige år og har massivt styrket opsporingen af seksuelt overgrebsmateriale fra internettet. Problemet er både, at den nuværende scanning inden for EU er frivillig for techgiganterne, og at den ordning snart udløber.

Derfor er EU nødt til at finde en permanent løsning, hvor børnebeskyttelsen heller ikke hviler på noget så skrøbeligt som de store techgiganters velvilje. For at forstå, hvordan scanning efter kendt materiale virker, skal man forstå baggrunden: Hos myndigheder og i civile anmeldelsestjenester som Red Barnets AnmeldDet modtager specialuddannede medarbejdere hver dag tips om formodet overgrebsmateriale fra borgere. Det materiale analyseres, og hvis det er ulovligt, bliver det overgivet til myndighederne, og adgangen til materialet blokeres.

Materialet forsynes også med et digitalt fingeraftryk, som gør det teknisk muligt at genkende, når det deles online. Det er en hjælp til ofre, der ofte må leve med, at materialet deles vidt og bredt, og det er en aflastning af de mennesker, som ellers skal vurdere det samme materiale om og om igen.

For det tredje ser vi i det danske forslag en vigtig opmærksomhed på bekymringen fra borgere, som kunne være utrygge ved tanken om at få deres fotos eller videoer scannet. Udover scanning efter kendt overgrebsmateriale, hvor der ikke søges i billedets indhold, men alene på dets ”fingeraftryk”, foreslår Danmark også, at der i særlige tilfælde skal kunne scannes efter hidtil ukendt overgrebsmateriale.

Her vil en algoritme scanne et foto eller en video for at vurdere, om det viser seksuelle overgreb på børn. Ved denne type scanning kan det aldrig udelukkes, at materiale, som ikke indeholder seksuelle overgreb, risikerer at blive fejlagtigt opsporet, og i de tilfælde vil myndighederne skulle vurdere materialet. Vi forstår godt, hvis tanken om at få for eksempel sine egne uskyldige strandbilleder scannet kan vække bekymring.

Men vi mener, at det under de rette betingelser er acceptabelt, da scanning af ukendt materiale gør det muligt at opdage nye ofre og dermed også standse igangværende overgreb. I de tilfælde, hvor der ved en fejl opspores materiale, som ikke indeholder seksuelle overgreb, gør det danske forslag det i øvrigt klart, at den opfølgende vurdering af fotografiet eller videoen skal foregå på en måde, hvor materialet ikke kan knyttes til specifikke borgere.

Debatten om EU’s CSA-forordning er vigtig, og vi ønsker på ingen måde at underkende behovet for at finde de rette balancer. Vi mener også, at det vil være oplagt at indtænke en fast evaluering af lovgivningens effekt.

Men vores støtte til det danske kompromisforslag er klar. I forslaget ser vi, at hensynet til privatlivet er tydeligt indtænkt, og samtidig sikrer forslaget, at børnebeskyttelsen ikke lider et alvorligt tilbageslag, når den nuværende frivillige scanning næste år risikerer at ophøre.

Derfor håber vi, at EU-landene vil støtte det danske forslag.

Alternativet, hvor vi tillader, at seksuelt overgrebsmateriale med børn helt ubesværet deles på selv store mainstream online beskedtjenester inden for EU, vil være et katastrofalt svigt af de børn, hvis overgreb i dag florerer online. De børn har været udsat for en af de voldsomste forbrydelser, vi kender, og overgrebet imod dem fortsætter, hver eneste gang materialet deles online.

Det kan vi ikke tillade. Som samfund bør vi forpligte os på at bruge teknikken til vores fordel i kampen for at beskytte børn mod seksuelle overgreb.