Fortsæt til indhold
Kronik

Jeg fik gode karakterer i gymnasiet. Og ja, alligevel læser jeg til sygeplejerske

Husk, at I så ned på sygeplejerskefaget, når I en dag selv får brug for én. Det kniber med respekten for faget – og Danmark har på mange måder sovet i timen. F.eks. er kun 4 pct. af uddannede sygeplejersker mænd.

Nicolaj Laue JuhlForperson, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

»Hvorfor gider du at læse til sygeplejerske, når du har så gode karakterer fra gymnasiet?«

Det spørgsmål blev jeg stillet, da jeg søgte ind på sygeplejeuddannelsen. Det vidner om en fortælling, hvor vores uddannelse betragtes som en B-uddannelse – kun for dem, der ikke kunne komme ind andre steder. Derfor er jeg ærgerlig, men ikke overrasket over det faldende ansøgertal til sygeplejeuddannelsen.

Tusindvis af unge starter snart på en videregående uddannelse. Desværre er der rekordfå, der er blevet optaget på sygeplejeuddannelsen. I år har der været et fald på 8 pct. i optaget sammenlignet med sidste år. Faktisk er de nye 3.099 sygeplejestuderende, der er blevet optaget, det laveste antal siden 2009. Med i alt 4.342 studiepladser på uddannelsen betyder det, at der kommer til at være op mod 1.243 tomme pladser, når nye studerende begynder efter sommerferien. Det er meget bekymrende og alvorligt for vores fælles sundhedsvæsen.

Alt for mange sygeplejestuderende bliver mødt med negative fordomme:

»Vil du ikke mere i livet end at tørre røv?«, »Hvorfor vælger du som mand ikke at blive læge?« eller »Alle kan yde omsorg og tage den uddannelse.«

Den manglende respekt gør ondt – og det skal vi ikke finde os i. At nedgøre vores profession er ikke bare respektløst over for os, men også over for de patienter og borgere, vi hjælper hver dag.

Vi tager ikke “én for holdet”. Vi har valgt en sundhedsfaglig uddannelse, der vækker vores nysgerrighed, fuld af høj faglighed og meningsfuldhed.

Jeg blev derfor både berørt og trist, da jeg så ”Aftenshowet” i juni med Laura og Astrid – to social- og sundhedsassistentelever, der møder så mange fordomme, at de er begyndt at tvivle på deres eget valg. De er stolte af deres fag, men det er svært at stå ved det, når omverdenen ser ned på det.

Som Peter Qvortrup Geisling, DR’s sundhedskorrespondent, sagde: »Der er noget helt skævt i Danmark, når unge mennesker, der ikke bare vil udfolde sig, have og vise sig selv – men som er unge mennesker, der har overskud til at give – at vi som samfund ikke løfter jer bedre.«

Jeg er fuldstændig enig. Vi har brug for større respekt for unge, der vælger en uddannelse tæt på mennesker – kræftsyge børn, unge i psykiatrien og ældre på plejehjem. Det er os, der holder velfærdssamfundet sammen.

Hvis du for nylig har set den anmelderroste og rørende film “Hjem kære hjem”, så forstår du, at det er hårdt arbejde og ofte svære vilkår at drage omsorg i den kommunale hjemmepleje. Det oplevede jeg også selv, inden jeg startede på sygeplejeuddannelsen, da jeg arbejdede som afløser, hvilket faktisk inspirerede mig til at vælge sygeplejen. Det er enormt givende og meningsfuldt, men følelsesmæssigt krævende, særligt hvis tid og ressourcer ikke stemmer overens med den omsorg, som vi ønsker at give til de ældre og udsatte.

Hvis vi virkelig vil bevare det velfærdssamfund, vi er så stolte af, er det afgørende, at flere unge vælger at uddanne sig til f.eks. lærer, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, socialrådgiver eller pædagog.

Vi fortjener respekt – ikke fordomme. Vi skal både kulturelt, politisk og økonomisk anerkende omsorg som en bærende værdi i samfundet. Som Emma Holten siger: »Lige nu er vi i underskud.«

Og det starter tidligt – når vi unge taler åbent om vores drømme – så anerkend os for vores uddannelsesvalg.

Vi unge ønsker at søge mod uddannelser, som skaber mening, er spændende, åbner en masse karrieremuligheder og er præget af høj kvalitet. Alt det kan sygeplejeuddannelsen og sygeplejeprofessionen opfylde.

Vi er ikke varme hænder. Vi har brug for mere respekt og mere fokus på faglighed. Sygeplejersker redder liv og yder omsorg for tusindvis af mennesker – hver eneste dag, døgnet rundt. Sygeplejersker er højtuddannede sundhedsprofessionelle, dedikerede og uvurderlige. Vi er meget stolte af vores fag.

Hvis jeg havde lyttet til de negative fordomme, havde jeg måske ikke været sygeplejestuderende i dag.

Snart begynder 3.099 nye på sygeplejeuddannelsen, og vi glæder os til at byde dem velkommen på en uddannelse fyldt med høj faglighed, lærerige praktikker og spændende karrieremuligheder. Du gør en stor forskel for andre – og du kan redde liv.

Sygepleje handler ikke om karakterer på et eksamensbevis, men om menneskelig karakter, dedikation og fagligt engagement. Du bliver en dygtig sygeplejerske, når du engagerer dig i undervisningen, i mødet med patienter og får læst pensum – og gør dig umage. Jeg glæder mig til at blive nyuddannet sygeplejerske og gøre en forskel for børn og unge, som har det svært i livet og har brug for hjælp.

Lad os være ærlige: Det er arbejdsvilkårene, lønnen og manglen på anerkendelse, der afholder mange unge fra at vælge faget – ikke sygeplejersker, der råber op om det.

Det er ikke at tale faget ned, når vi peger på de hårde arbejdsvilkår, nedslidning, travle vagter og uligeløn. Det er nødvendigt, hvis vi skal gøre arbejdslivet mere bæredygtigt og attraktivt, have tid til patienterne og borgerne – og styrke fagligheden.

Der er sket forbedringer, fordi vi har råbt op. Regionale sygeplejersker, der tager del i vagtarbejdet og har fire års anciennitet, har fået et lønløft. Der er kommet en stor sundhedsreform, en 10-årsplan for psykiatrien og en uddannelsesreform, som vi lige nu arbejder på at udvikle.

Optagelsestallene sender et kraftigt signal om, at vi har brug for mere politisk handling, hvis vi skal vende udviklingen på sygeplejeuddannelsen. Det bliver et langt, sejt træk herhjemme – mens sygeplejeuddannelsen er den mest populære uddannelse i Norge med næsten 14.000 ansøgere, og det skaber håb.

Hvis vi skal have flere til at søge ind på sygeplejeuddannelsen, kræver det, at vi hæver grundlønnen til ligeløn. En nyuddannet sygeplejerske i yderområder får 27.377 kr., og jeg forstår godt, at nogle unge mennesker fravælger sygeplejen på baggrund af løn. Vi vil ikke have kvindeløn, vi vil have ligeløn. Vi skal have et arbejdsliv, som er mere attraktivt og bæredygtigt med plads til frihed og familieliv.

Vi skal styrke brobygningen til sundhedsuddannelserne på den nye epx-ungdomsuddannelse. Vi skal have bedre økonomiske vilkår under uddannelsen, bedre mulighed for fleksibilitet og en markant investering i praktikken med mere vejledning, læring og kvalitet.

I Norge har målrettede rekrutteringsindsatser haft stor succes med at få flere mænd til at søge ind på sygeplejeuddannelsen i hele Norge – for eksempel på OsloMet, Norges største sygeplejeuddannelse. Her er næsten en af tre af dem, der får tilbudt en studieplads, mænd. Det er ny rekord, ifølge universitetet.

I Danmark halter det gevaldigt. Kun 9 pct. af de sygeplejestuderende er mændog kun 4 pct. af sygeplejerskerne er mænd. Danmark har sovet i timen. Vi har brug for målrettede rekrutteringsindsatser, så flere mænd får lyst til at vælge uddannelsen.

Alt det vil vi selvfølgelig presse på for ved kommunal- og regionsrådsvalget i efteråret, OK26 i foråret og det kommende folketingsvalg.

Held og lykke til alle jer, der snart starter på en videregående uddannelse. Det skal nok blive en fantastisk dannelsesrejse.