SVM-regeringen mangler den politiske vilje til at prioritere landdistrikterne

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Jyllands-Posten har i en række artikler beskrevet, hvordan affolkningen i vores landområder kun kommer til at fortsætte i fremtiden.

Selv kommuner som Herning, Viborg og i Vordingborg, hvor jeg selv bor, kommer til at opleve fald i befolkningstallet. Allerede i dag har omkring 20 kommuner årligt færre indbyggere, og prognoserne siger nu, at det i fremtiden vil dreje sig om hver anden kommune.

Affolkningen i vores landdistrikter og små bysamfund er som sådan ikke noget nyt. Og reaktionen i JP fra den fungerende minister for landdistrikter, Thomas Danielsen, er heller ikke overraskende.

Han siger ganske vist, at han ikke vil opgive landsbybysamfundene, men når det kommer til konkrete forslag til, hvad regeringen vil gøre politisk for, at afviklingen standses, så bliver det en sludder for en sladder.

Det er desværre meget symptomatisk for regeringens landdistriktspolitik. Regeringen har, siden Venstre indgik ægteskab med Socialdemokratiet, af og til talt om vigtigheden af et Danmark i balance. Og man har da også lavet en halvtynd omgang af et landdistriktsudspil. Det er i og for sig fint nok.

Men det grundlæggende problem med SVM’s politik er, at man gang på gang indgår aftaler, der gør det sværere at bo og leve uden for de store byer.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, og viceborgmester i Thisted, Jens Kr. Yde, taler for eksempel begge om vigtigheden af uddannelsesmuligheder uden for de store byer. Her er det vigtigt at huske på, at den nuværende regering som noget af det første skrottede udflytningen af de fire store velfærdsuddannelser, der ellers ville gøre det muligt at blive boende og uddanne sig der, hvor man er vokset op.

Hvis landdistrikterne skal være attraktive, så kræver det selvfølgelig også, at det er til at få et arbejde. Men når regeringen med Venstre indfører en CO₂-afgift på landbruget, en CO₂-afgift på fiskeriet og en kilometerafgift på vognmændene, så vil det jo komme til at koste tusindvis af vigtige arbejdspladser i vores landdistrikter.

Jeg bor selv i gåafstand til en af Sydsjællands største mælkeproducenter, som kommer til at blive ramt af regeringens CO₂-afgift. Det er simpelthen under al kritik, at et landbrug som det, der skaber arbejdspladser, som bidrager lokalt til aktivitet, og som hver eneste dag sørger for, at der produceres mælk til danskernes morgenbord – vel at mærke langt mere klimavenligt end andre lande – skal køres rundt i manegen, bare fordi de forsøger at passe deres arbejde.

I disse uger, hvor landmændene knokler løs med høsten, og hvor vi, der bor på landet, i den grad ser det store arbejde, som landmændene lægger i deres fag, så er det skammeligt at være vidne til den hetz, som de skal ligge under for i klimaets navn.

Og så klinger det altså noget hult, når Thomas Danielsen siger, at han ikke vil stå i vejen for vækst og virkelyst – for den siddende regering modarbejder netop vækst og virkelyst i landdistrikterne med deres afgiftstyranni mod hårdtarbejdende danskere.

Der er intet fokus fra regeringen på, at dens første politik alt for ofte rammer pilskævt i balancen mellem land og by. Og når det fokus mangler, så går det galt.

Det kommer også meget tydeligt til udtryk i klimadebatten, hvor regeringen med Moderaternes klimaminister, Lars Aagaard, og Venstres landdistriktsminister, Morten Dahlin, i spidsen hamrer løs med lovgivning, der gør det nemmere at opsætte vedvarende energianlæg, og samtidig er fuldstændig ligeglade med, at dyner af solceller og vindmøller er med til at lukke for ilten i lokalsamfundene og efterlader borgere i usælgelige huse, der er faldet markant i værdi. Og det er vel at mærke netop i de områder, hvor prognoserne for befolkningstallet ser grelle ud.

Både regering og kommunalbestyrelser – ofte anført af Venstre – opsætter enorme jernmarker, glemmer borgerinddragelsen og lader opstillere presse borgere i lokalområderne. Det er ærligt talt fuldstændig ude af kontrol – og regeringen trækker bare på skulderen.

Jeg tror ikke på, at der er nogen mennesker, der flytter på landet for at sidde på deres terrasse og ”nyde” udsigten ud over en mark af sorte paneler.

Jeg flyttede selv tilbage på landet på grund af kornmarker, ro og rådyr i baghaven. Ikke for at glo ind i de flere hundrede hektar solceller og seks vindmøller i 150 meters højde, der eksempelvis er på vej i mit eget lokalområde.

Og i klimadebatten er netop dette parameter – hvordan VE-anlæg påvirker lokalsamfundene – blevet glemt. Både af kommunalbestyrelserne, der sidder i hovedbyerne og tager beslutningerne, og af regeringen, der spytter den ene lov efter den anden ud, hvor opsætningen af VE-anlæg skal gå hurtigere, nemmere og smidigere på bekostning af borgerne.

Der er en anden vej. Vi kan komme rigtig langt ved at insistere på, at vi vil landdistrikterne.

På klimaområdet vil vi i Danmarksdemokraterne tage fat på alternativer til de enorme energianlæg, der smadrer landdistrikter. For eksempel ved at undersøge, hvor mange solceller vi kan få op på tagene, hvor de ikke generer nogen. Det kan lade sig gøre. Det har eksperter blandt andet talt for her i Jyllands-Posten.

På landdistriktsområdet generelt har vi foreslået at indføre et filter på dansk lovgivning, hvor det skal være obligatorisk at screene loven for, hvilken indvirkning den vil have på land kontra by. Det gør man allerede på klimaområdet, og hvis man virkelig vil landdistrikterne, ville dette være et fornuftigt greb.

Vi har i Danmarksdemokraterne også foreslået at sætte en forundersøgelse i gang, der skal munde ud i en udflytning af 10.000 statslige arbejdspladser. Tal fra Balance Danmark viser, at fordelingen stadig er pilskæv, og at det kun er blevet markant værre med fordelingen af de statslige arbejdspladser under den siddende regering.

Derudover skal vi skabe grobund for et sundt erhvervsliv. Lige nu drukner de små og mellemstore virksomheder i bureaukrati. Det er tømreren, VVS’eren, entreprenøren og alle de andre virksomheder i Produktionsdanmark, det går ud over, når politikerne finder på nye regler og papirarbejde.

Der har vi i blå blok foreslået en bindende bureaukratilov med klare mål for at nedbringe antallet af embedsfolk og økonomiske byrder på erhvervslivet. Det ville skabe en stor lettelse i landdistrikterne for de små og mellemstore virksomheder, der drukner i papirarbejde, og som skal afsætte mange mandetimer til at håndtere det.

Der er så meget virkelyst i Danmark – også uden for de store byer. Men det kræver, at borgerne får lov. Og den mulighed halter gevaldigt i øjeblikket.

Der er meget, vi kan gøre politisk. Både på boligområdet, med den kollektive transport og med generel lovgivning, der hæmmer udviklingsmulighederne. I Danmarksdemokraterne har vi et helt kartotek af forslag, som man kan tage fat på – og flere forslag på vej.

Det er ikke nok, at politikere bare går rundt og bekymrer sig over landdistrikternes tilstand. Det er heller ikke nok, at man en gang imellem strør nogle små krummer af hjælp til landdistrikterne ud for at foregive, at det er en prioritering.

Det kræver meget mere. En målrettet indsats. Et vedvarende fokus. Det har SVM-regeringen desværre ikke.

Hvis regeringen ikke snart vender sin landdistriktsskadelige politik til en positiv én af slagsen, så vil affolkningen af landdistrikterne kun tage til.