Sådan styrker vi unges trivsel gennem erhvervsdannelse

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Trivsel blandt børn og unge er fundamentet for, at næste generation kan videreføre et stærkt samfund. Derfor er det positivt, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye samler aktører til årets Sorø-møde og sætter fokus på netop trivsel under overskriften ”Mindre skærm – bedre fritidsliv”.

Trivselskommissionens rapport fra tidligere i år viser et blandet billede: De fleste børn trives, men en voksende gruppe, især unge fra hjem med færre ressourcer og lavere uddannelsesbaggrund, mistrives. Dem lykkes vi ikke med at løfte godt nok. Det ansvar må vi tage på os.

I erhvervslivet ved vi, at trivsel ikke kun handler om fritid og færre skærme, men også om at finde mening og værdi i at gøre en forskel i det virkelige arbejdsliv. Det oplever vores 18.000 medlemsvirksomheder dagligt gennem fritidsjob, praktik og lærepladser, hvor unge oplever, at deres indsats gør en forskel.

Dannelse handler ikke kun om bøger, taleundervisning og mødet med kunst og kultur. Den opstår også, når elever mærker, at det, de lærer, giver mening i virkeligheden i et rigtigt job, hvor viden og færdigheder bruges til at gøre en forskel for andre.

Derfor bør det erhvervsrettede tænkes ind som en naturlig del af undervisningen som en vigtig vej til mening og trivsel. Netop det erhvervsrettede er noget, folkeskolen længe har haft svært ved at tilbyde især de skoletrætte, som sandsynligvis tilhører den gruppe, Trivselskommissionen peger på som særligt udsatte for mistrivsel.

At unge oplever øget trivsel i takt med mere virkelighedsnær og erhvervsrettet undervisning, bekræftes af tal fra Danmarks Evalueringsinstitut: Elever på erhvervsuddannelser er både mere motiverede og trives bedre end gymnasieelever. Den tætte kobling til arbejdsmarkedet tænder noget i dem, som det traditionelle klasselokale ofte ikke formår.

På tre erhvervsrettede områder kan vi styrke unges trivsel: fritidsjob, juniormesterlære og digital dannelse.

Lad os starte med fritidsjob, som Trivselskommissionen også fremhæver som afgørende. Det starter ofte med et enkelt job, en opvask, en optælling eller en rengøringsvagt. Det kan lyde småt, men for mange er det her, de første gang oplever at vokse ved at bidrage og gøre en forskel.

Derfor er det positivt, at det fra årsskiftet er blevet lettere for virksomheder, især i værksteds- og produktionsmiljøer, at ansætte unge. For eksempel må ungarbejdere igen betjene softicemaskiner. De nye regler er et skridt mod en mere moderne virkelighed, som SMVdanmark har kæmpet hårdt for.

Desværre kender mange virksomheder ikke til de nye muligheder, hvilket kalder på en massiv informationsindsats fra Beskæftigelsesministeriet, som vi erhvervsorganisationer kan understøtte. Vi må også udfordre den velmenende curlingkultur, hvor forældre skærmer deres børn fra arbejdsmarkedet. At give ansvar er det samme som at vise omsorg og respekt.

Fritidsjob er mere end lommepenge. Det er en dannelsesrejse, hvor unge lærer ansvar, samarbejde og løser opgaver. Det giver dem tro på egne evner og hjælper dem til at føle sig som en værdifuld del af fællesskabet.

Fritidsjob er ikke den eneste vej. Et andet område, der kan styrke trivslen, er den nye juniormesterlære. Fra skoleåret 2025/26 kan elever i 8. og 9. klasse bytte klasselokalet ud med praktik på en erhvervsskole eller i en virksomhed i op til to dage om ugen.

Det kan blive en gamechanger for unge, der mistrives i en hverdag med bøger, prøver og mange stillesiddende timer. For mange vil det være første gang, de oplever succes og får tændt en gnist.

Desværre viser en aktindsigt, vi har lavet, at det går alt for langsomt mange steder. Over 13 pct. af kommunerne har ikke tilmeldt én eneste elev, og næsten en tredjedel har nul eller kun få deltagere. Paradoksalt nok er det især i de kommuner, hvor flest familier har færre ressourcer og dermed størst behov for støtte, at der er gjort mindst for at få den nye ordning i gang.

Heldigvis viser andre vejen. I Rebild er hver 10. elev i en årgang tilmeldt juniormesterlære, og i Vejen har man også opnået høj deltagelse gennem et tæt samarbejde med lokale erhvervsorganisationer.

Fælles for begge kommuner er et klart politisk håndslag om at få juniormesterlære til at lykkes, bakket op af målrettede investeringer i partnerskaber mellem skole, erhvervsliv og forvaltning. Samtidig har man valgt en model med trygge rammer, hvor eleverne bliver i deres stamklasser i stedet for at skifte skole eller klasse, som det kræves i andre kommuner.

Det virker og bør inspirere andre. For at undgå, at juniormesterlære ender som en papirtiger, bør alle kommuner udpege en erhvervsplaymaker, dvs. en engageret koordinator, der bygger bro mellem folkeskoler og erhvervsliv, etablerer praktikpladser og hjælper elever og forældre med at finde vej til virksomhederne.

Samtidig skal eleverne sikres muligheden for at blive i deres vante klassefællesskaber. Her er opfordringen, at alle kommuner politisk forpligter sig ved at sætte konkrete mål om mindst 5 pct. deltagelse pr. årgang og gerne mere. Kun med klare kommunale prioriteringer og forpligtende mål kan juniormesterlære blive en landsdækkende trivselsindsats med reel effekt.

Det tredje område, jeg vil fremhæve, er det ofte oversete potentiale i digital dannelse. Temaet på årets Sorø-møde med den omfattende skærmtid er relevant, da mobilen fylder meget i unges liv. Trivselskommissionens anbefaling om mobilfri skoler er et vigtigt skridt mod mere ro og fokus, men der bør tilføjes et vigtigt ”men”.

Skolerne skal ikke kun lære de unge at lægge mobilen væk, men også at bruge den klogt og ansvarligt. Mobilen er i dag ikke bare underholdning, men et centralt redskab til læring og arbejde. Den rækker langt ud over spil og sociale medier og bruges effektivt på arbejdsmarkedet: Montører dokumenterer med billeder, håndværkere planlægger via apps, og lagermedarbejdere styrer logistikken digitalt.

Vi skal sige ja til mobilfri skoler, men uden at ende i skærmforskrækkelse. Vi skal tage udgangspunkt i de unges virkelighed og lære dem at mestre nye teknologier konstruktivt.

Samtidig har vi et ansvar for at klæde de unge på til at færdes sikkert og etisk på sociale medier. De skal forstå digitale fællesskaber og navigere uden om faldgruber. Uden teknologisk mestring risikerer vi lavere trivsel og dårligere forberedelse til fremtidens arbejdsmarked.

Derfor er det positivt, at teknologiforståelse nu er valgfag i folkeskolen, men det bør gøres obligatorisk og inkludere digital dannelse. Det er nøglen til bedre læring og højere trivsel.

På årets Sorø-møde vil jeg opfordre til, at vi nuancerer samtalen om trivsel, så den ikke kun handler om færre skærme. Vi skal anerkende erhvervsdannelse som en vigtig kilde til mening i mange unges liv. Det handler ikke kun om at forberede sig til et job, men om at opleve, at ens evner skaber værdi for noget eller nogen i virkeligheden.

Vi skal gå fra ord til handling: Ved at åbne flere døre til fritidsjob, styrke juniormesterlære og satse på digital dannelse kan vi skabe en skole- og fritidsverden, der favner hele spektret af unge og ikke kun dem, der trives i klasselokalet.

Sorø-mødet er en oplagt mulighed for at tage næste skridt væk fra et ensidigt dannelsesideal og hen imod en mere mangfoldig tilgang, hvor flere unge får mulighed for at lykkes på deres egne præmisser.

Bundlinjen er, at det simpelthen er godt givet ud at investere kræfter i, at endnu flere unge trives.