Nye retsregler styrker pressens kildebeskyttelse af whistleblowere

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

”Whistleblowing” er den gængse betegnelse for afsløringer af ulovligheder og andre kritisable forhold ved oplysninger fra ansatte eller andre med særligt kendskab fra en arbejdsrelation.

Whistleblowing kan f.eks. handle om korruption, hvidvask, skatte- og momssvindel, farlige arbejdsforhold, forurening, falske miljødata, sundhedsskadelige produkter, omsorgssvigt, ledelsessvigt, grove krænkelser af ansatte, myndigheders snyd ved aktindsigt og vildledning af politikere og offentlighed.

EU har i de senere år stillet krav om beskyttelse af whistleblowere. En særlig whistleblowerregel om forretningsforhold i loven om forretningshemmeligheder beskytter mod retlige sanktioner og erstatningskrav og giver dermed sikre muligheder for tidligere ansatte. Whistleblowerloven beskytter mod både retlige sanktioner og repressalier i arbejdsforhold.

Beskyttelse forudsætter god tro: Whistlebloweren skal på tidspunktet for indberetning eller offentliggørelse have rimelig grund til at antage, at oplysningerne var korrekte. Whistleblowing kan ikke begrænses af lovregler om tavshedspligt eller aftaler om fortrolighed.

Virksomheder og myndigheder informerer om beskyttelse ved indberetning til en lukket whistleblowerordning. Der er derimod ikke megen information om, at beskyttelse i mange tilfælde også gælder ved offentliggørelse.

Retsreglerne gælder, uanset om en whistleblower står frem eller ønsker at være anonym. Journalister ved medier med redaktionelt ansvar kan aftale kildebeskyttelse, og whistleblowing til journalister er typisk den mest effektive vej til at få ændret på ulovlige og kritisable forhold.

Retsplejeloven har sikret, at journalister og redaktører som hovedregel er fritaget for vidnepligt, udlevering af dokumenter, beslaglæggelse og ransagning. Retsplejeloven beskytter også mod telefonaflytning, dataaflæsning og lignende indgreb i kommunikation, medmindre der er grundlag i en retskendelse.

Menneskerettighedsdomstolen har fastslået i konkrete sager, at journalisters kildebeskyttelse er en af de grundlæggende betingelser for pressefrihed, og at indgreb i kildebeskyttelsen er i strid med informations- og ytringsfriheden.

En ny EU-forordning om mediefrihed har regler, der præciserer, at journalisters kilder og fortrolige kommunikation skal være beskyttet mod alle former for overvågning. Medlemsstaterne skal sikre effektiv beskyttelse og må ikke ”inspicere” medier eller ”opsnappe” oplysninger, der kan identificere journalistiske kilder eller fortrolig kommunikation. De nye retsregler blev vedtaget sidste år og gælder umiddelbart i medlemsstaterne fra den 8. august i år.

Retsreglerne om kildebeskyttelse gælder ved medier med redaktionelt ansvar. Disse medier er omfattet af presseetiske regler, der bl.a. betyder, at oplysninger om faktiske forhold skal dokumenteres, og personer og virksomheder, der kan blive skadet ved publicering, skal have mulighed for at kommentere oplysningerne.

Gennem dokumentarserien ”Den sorte svane” afslørede TV 2 sidste år flere væsentlige tilfælde af økonomisk svindel. Erhvervsjuristen Amira Smajic stod frem som whistleblower og gav offentligheden indblik i forhold, hun kendte til som rådgiver. Afsløringerne skete ved skjulte optagelser af møder med en række personer fra flere sider af samfundet.

I juni i år sendte TV 2 to ekstra afsnit af ”Den sorte svane”. Disse afsnit viser, at Amira Smajic samtidig med arbejdet for TV 2 har arbejdet for politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) med spionage mod TV 2’s redaktionelle arbejde.

Amira Smajic affotograferede en journalists notesbog, kopierede en harddisk med oplysninger fra redaktionelt arbejde, fotograferede og gav oplysninger om terroreksperten Tore Hamming, der arbejdede med en podcast. Materialet blev videregivet til NSK, der øjensynligt var meget interesseret. Amira Smajic har selv oplyst, at hun også samarbejdede med PET. Der er ingen oplysninger om retskendelse som grundlag for overvågningen.

”Den sorte svane” viser desuden, at Amira Smajic fik detaljeret rådgivning fra NSK om en løgnehistorie, hun kunne bruge for at undgå selv at blive involveret i en sag om økonomisk svindel, hvor en anden fik en alvorlig fængselsstraf.

Disse afsnit af ”Den sorte svane” rejser meget vigtige spørgsmål om NSK’s og PET’s spionage mod redaktionelt arbejde.

Afsløringer af Amira Smajics arbejde for NSK og PET har også rejst principielle spørgsmål om kildebeskyttelse. TV 2 vidste, at Amira Smajic gav oplysninger til politiet, og lovede, at det skulle holdes fortroligt. Hun mener selv, at løftet om kildebeskyttelse er brudt, og redaktører fra nogle medier er tilsyneladende enige.

Aftaler om kildebeskyttelse skal som altovervejende hovedregel overholdes af journalister og medier – både i og uden for retssale. Spørgsmålet er, om en aftale gælder betingelsesløst uanset hvad?

Set med juridiske briller er en aftale ikke gyldig, hvis det dokumenteres, at kilden bevidst har brugt den til at plante løgne eller skade aftalepartneren. Det er næppe sandsynligt, at journalister og redaktører ved TV 2 var klar over eller kunne forudse, at Amira Smajic ville affotografere og kopiere fortrolige oplysninger fra det redaktionelle arbejde og videregive til NSK og PET. Det må falde uden for de forudsætninger, aftalen om kildebeskyttelse byggede på.

Et absolut princip om ubetinget kildebeskyttelse kan friste nogle kilder til manipulation, gøre journalister til ofre og føre til vildledning af offentligheden om vigtige forhold. Whistleblowere, der ønsker at få reelle oplysninger frem om væsentlige ulovlige og kritisable forhold, har ingen gavn af et absolut princip. De almindelige aftaleretlige regler er derimod velkendte og styrker respekten for aftaler.

Whistleblowing er ofte nødvendig for at få oplysninger frem om ulovlige og kritisable forhold. Whistleblowing er vigtig for at styrke fair konkurrencevilkår mellem virksomheder og saglig forvaltning hos myndigheder.

Det er vigtigt for whistleblowere, rådgivere og journalister at kende muligheder og regler for beskyttelse. Gravercentret har derfor publiceret en guide til whistleblowing.

For nogle whistleblowere er det afgørende at være anonym, og usikkerhed kan afskrække. Kildebeskyttelse ved kontakt til en journalist kan have afgørende betydning for at få oplysninger frem, og det er glædeligt, at den nye forordning om mediefrihed styrker kildebeskyttelsen. Hvis NSK og PET har været i tvivl, så må det med de nye retsregler stå klart, at overvågning af pressen, inklusive brug af meddelere og agenter, er forbudt, medmindre der er tale om alvorlig kriminalitet og grundlag i en retskendelse.

Det er meget vigtigt, at whistleblowere kan regne med at være beskyttede, når de i god tro giver oplysninger om ulovlige og kritisable forhold. Effektiv beskyttelse får flere forhold frem i lyset, støtter politiets arbejde med at opklare kriminalitet, har forebyggende effekt og styrker velfungerende virksomheder og myndigheder.