Hvem er ATP egentlig til for?

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

ATP – Arbejdsmarkedets Tillægspension tabte 700 mio. kr. i første kvartal i år, men der bliver ikke rigtig dykket ned i de mulige forklaringer på, at det er gået så galt. Eller er vi bare nået dertil, at det er med ATP som med vejrudsigterne, at vi på trods af nok så mange analyser alligevel ikke kan ændre noget som helst?

Både Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Finans.dk og Børsen gik ellers ind i kampen med knopperne først, efter at ATP fremlagde sit årsregnskab for 2024. Og med god grund, for ATP var sidste år lige så pivringe til at tjene penge som i de foregående år, alt imens bestyrelsen sidder på hænderne og har munden plastret til.

Siden 1964 har danske lønmodtagere været tvunget til at indbetale et årligt beløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension – i år er det 3.464 kr. pr. person. Med 5,6 millioner ”sponsorer” triller der i år i underkanten af 20 mia. kr. ind på ATP’s konto. Den ansatte betaler selv en tredjedel, mens arbejdsgiveren betaler to tredjedele, og alene fra organisationerne i Det Faglige Hus og vores medarbejdere blev der sidste år sendt 1,4 mio. kr. til pengetanken i Hillerød.

ATP’s formue administreres af en udvalgt skare af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, DA og FH, Finansministeriet, KL og Danske Regioner, som kan skalte og valte med formuen, som det passer dem.

Det er, som om der hersker en generel holdning i ”vennekredsen”, at det ikke betyder alverden, at man mister forholdsvis meget mere på karrusellerne, end der tjenes ind på gyngerne, så længe der stadig er over 700 mia. kr. i kassen, og danskerne fortsat er tvunget til at spæde til.

Hele idéen med ATP gav mening, dengang vi ikke havde arbejdsmarkedspensioner i Danmark. Når en arbejder kun havde folkepensionen at leve af efter et langt, aktivt arbejdsliv, var det kærkomment med et par hundrede kroner ekstra om måneden fra ATP, indtil man dør.

Aktuelt udbetales der i snit knap 1.375 kr. om måneden eller ca. 850 kr. efter skat, men efter de senere års voldsomme prisstigninger på blandt andet energi og fødevarer får ATP’en hurtigt ben at gå på.

Jamen der er stadig en stor gruppe på i alt 23 pct. af 18-64-årige, som ikke har andet end folkepensionen og ATP at leve af, når de ikke længere får løn ind på kontoen, og 40 pct. af de voksne danskere har en ratepension, der typisk udløber 10-15 år efter pensionisttilværelsen, lød det tidligere på året fra ATP’s formand, økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, og fondens adm. direktør, Martin Præstegaard, da de i Børsen argumenterede for ATP’s fortsatte eksistensberettigelse.

På en eller anden måde rammer de hovedet på sømmet, men de rammer et helt andet søm end det, som de sigtede efter. Når Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation opretholder arbejdsmarkedspensioner som deres opfindelse og en del af overenskomsterne i monopolforetagendet ”den danske model”, vil der i Danmark være en kæmpestor, økonomisk ulighed blandt landets pensionister, afhængig af om de har haft en pensionsopsparing eller ej.

Ved udgangen af 2024 var der 117.000 danskere, der havde sparet nul kroner op til deres pension. Heraf var over 15.000 ældre end 50 år, dokumenterer et opslag hos Danmarks Statistik.

Jeg har en stærk fornemmelse af, at en meget stor del af det ikke-overenskomstdækkede Danmark består af lønmodtagere, der er så lavtlønnede, at de heller ikke har råd til at spare op på egen hånd. I mine ører lyder det derfor hult, at eksempelvis 3F konstant skriger op om social dumping, når de samtidig nægter at se på arbejdsmarkedet i en bredere sammenhæng, blandt andet store sociale uligheder blandt landets pensionister.

Når arbejdsmarkedets parter nu ikke vil påtage sig dette samfundsansvar, kunne man formode, at Folketinget var parat til at tage over og sikre, at der ikke ligefrem skabes et ”pjalteproletariat”, hverken på arbejdsmarkedet eller blandt landets pensionister. Vi lovgiver gerne om ferie og barsel, men pensionen tør Folketinget åbenbart ikke røre ved. Men der er ingen vej uden om, den enkeltes opsparing eller mulighed for at spare op er altså et væsentligt element i diskussionen om den fremtidige tilbagetrækningsalder.

Ifølge Finans.dk er ATP’s formue skrumpet med 229 mia. kr. i løbet af de seneste tre år. Det svarer til, at hvert medlem har mistet 40.000 kr. I denne sammenhæng bør det nævnes, at danskernes opsparing i ATP kunne have været ca. 400 mia. kr. højere, hvis ATP siden finanskrisen havde investeret som andre pensionskasser.

Nu er ATP ifølge dem selv ikke en ”almindelig” pensionskasse, men lad mig så sammenligne ATP med den norske oliefond, der i 2024 fik et afkast på 9 pct., mens de danske tvangsopsparere fik et afkast på -0,6 pct., altså minus 0,6 pct.

ATP har ikke engang været i stand til at generere et overskud, der skal modsvare inflationen, og det kommer ATP heller ikke til foreløbigt, kan jeg forstå. Det fremgår ellers af ATP-loven, at ATP skal »tilstræbe« at inflationsregulere pensionerne.

Var det her foregået et hvilket som helst andet sted inden for finansverdenen, havde det fået alvorlige konsekvenser for både ledelsen og den åbenbart handlingslammede bestyrelse.

Bestyrelsen har jeg været inde på, men hvad så med ledelsen? Kan en del af forklaringen på den elendige forvaltning af danske lønmodtageres penge findes allerøverst i ledelsen, nemlig Martin Præstegaard? En mand, som nok ikke har den store fornemmelse for eller erfaring med købmandskab, men som tværtimod har mange års erfaring med at bruge andre folks penge fra sit tidligere job som departementschef i Finansministeriet.

Eller er han og bestyrelsen underlagt et diktat fra regeringen om at fråse lønmodtagernes pensionspenge væk på urentable investeringer i blandt andet den grønne omstillings hellige navn for at lokke ”rigtige” investorer med på galejen?

ATP havde i 2022 grønne investeringer for 62,5 mia. kr. Disse skal ifølge ATP’s hjemmeside hæves til 100 mia. kr. i år og til 200 mia. kr. i 2030.

Om ATP overhovedet tjener noget på den grønne investeringsstrategi, fremgår ingen steder. Men jeg kan da konstatere, at de allerede har tabt 2,3 mia. kr. på det konkursramte svenske Northvolt, der skulle opdyrke en storskala batteriproduktion, så Europa kunne hamle op med særligt Kina.

Dertil kommer Better Energys konkurs, der koster ATP i omegnen af 1 mia. kr. Jeg tør slet ikke at tænke på, hvor meget jeg som ATP-medejer kommer til at afskrive på Green Hydrogen Systems kollaps, efter at selskabet blev taget under konkursbehandling onsdag morgen ved Retten i Kolding. ATP ejer 21 pct. af Green Hydrogen Systems og står til at miste hver eneste krone.

Og så er det, at jeg på vegne af os 5,6 millioner ejere efterlyser et svar på, hvem ATP egentlig er til for?

Mon ikke tiden er til, at vi ikke længere skal finde os i ATP-bestyrelsens tag selv-bord, men at den enkelte ATP-ejer får lov at investere sin ATP-kapital i private pensionsopsparinger eller bruge midlerne som supplement til de arbejdsmarkedspensioner, som de har i forvejen?