Må vi præsentere: Erhvervsdemokratiet

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

En ny geopolitisk virkelighed har ført til toldkrig, klimakonflikter og forsvarsoprustning, men også et fundamentalt behov for at definere os selv, vores demokrati og vores kultur. Uanset om man kalder det åndelig eller demokratisk oprustning, så kan vi i hvert fald blive enige om, at vi lever i en tid, hvor det kan være værdifuldt at kende omfanget og holdbarheden af hele vores demokratiske robusthed.

Derfor må vi pinedød styrke, professionalisere, udvikle og ja opruste alle vitale dele af vores demokrati.

Demokrati er ikke kun noget, der kommer til udtryk ved et kryds på en stemmeseddel hvert fjerde år. Det er noget, der lever i hverdagen, i fællesskaber og i vores erhvervsliv. Også her kan danskerne være med til at forme beslutninger og tage ansvar sammen. Men det kræver, at vi taler om det. At vi har et fælles sprog, en fælles forståelse og fælles ambitioner for det demokrati, der er i erhvervslivet. Det, vi kalder erhvervsdemokratiet.

Derfor præsenterer vi sammen en ny ramme og model for at forstå det demokrati, der eksisterer i de tusindvis af demokratiske virksomheder, som millioner af danskere er medlemmer og medejere af. Det kræver nemlig et stærkt og levende demokrati at stå imod presset og løse de store udfordringer, Danmark står over for.

Erhvervsdemokratiet er opstået virksomhed for virksomhed – altid med øje for at løse danskernes problemer. Om det så var usikkerheden efter Københavns brande, manglende elektrificering på landet, giftige og dyre fødevarer eller herremændenes ågerpriser, så har svarene været erhvervsdemokratiske.

Derfor går der en lige linje fra fortidens problemløsning og til det, vi i dag kender som Forenet Kredit (ejerforeningen bag Nykredit og Totalkredit), Norlys, TryghedsGruppen (hovedejer af Tryg Forsikring), Velliv Foreningen (der ejer pensionsselskabet Velliv), Andel, Arla, Coop og landets mange medlemsejede forsikrings-, forsynings-, bolig- og pensionsvirksomheder.

I dag blomstrer erhvervsdemokratiet i form af tusindvis af andels-, forbruger-, forenings- og medarbejderejede virksomheder over hele landet. 10 pct. af den samlede økonomiske omsætning i Danmark kommer herfra.

Samtidig er 98 pct. af de voksne danskere med i én eller flere demokratiske virksomheder – via banken, el- eller varmeselskabet, forsikring eller realkredit. Her har danskerne ret til at stemme og stille op til repræsentantskaber og bestyrelser.

De demokratiske virksomheder er forankret i vores fortid og nutid, men kan også gå en stærk fremtid i møde. I 2023 stod et samlet Christiansborg bag en banebrydende politisk aftale, der forbedrer vilkårene for eksisterende og kommende demokratiske virksomheder.

Med dette historiske løft følger også et ansvar. Et ansvar, som landets store demokratiske virksomheder må tage på sig. Danskerne skal vide, hvad de kan deltage i – og hvad det går ud på at være medlem og medejer. Mange flere skal kende til mulighederne i demokratiske virksomheder.

Men en sådan invitation og mission kræver et skarpere svar på, hvad ”vores” type demokrati går ud på.

Hvis man skal vurdere og forstå erhvervsdemokratiet, men udelukkende bruger det politiske styre som målestok, misforstår man helt grundlæggende, hvad det er. Derfor er det vigtigt at vide, hvad der adskiller og definerer erhvervsdemokratiet. For demokrati er meget mere end Christiansborg.

Først og fremmest skal forretningen fungere. Demokratiske virksomheder agerer på et konkurrencepræget marked, hvorfor de demokratiske beslutninger må og skal træffes i balance med behovet for en sund forretning.

Det næste kendetegn handler om stemmeafgivelsen og kan groft forstås på den måde, at demokratiske virksomheders demokratiske legitimitet ikke alene kan måles i, hvor mange der stemmer til generalforsamlingen. Denne pointe vender vi tilbage til.

Derudover er der i erhvervsdemokratiet ofte en form for sekundær ”stemmeafgivelse” gennem udmeldelse. Folk kan altså stemme med fødderne og stoppe med at være kunde, andelshaver eller medejende medarbejder i en demokratisk virksomhed.

Hvis du arbejder med udvikling af medlemsdemokrati – eller i spændingsfeltet mellem demokrati og forretning – i en af landets flere tusinde demokratiske virksomheder, har der indtil nu ikke været et værktøj til at forstå erhvervsdemokratiet internt i en virksomhed.

Du kan ikke meningsfuldt dykke ned i magtudredningen, de utallige governance- og input/output-modeller fra styrelser, kommuner, ministerier og virksomheder eller anden forskning for den sags skyld.

Det ændrer vi på nu. Vores bidrag skal hjælpe demokratiske virksomheder med at kortlægge og forstå deres demokratiske legitimitet. Tag for eksempel spørgsmålet om valgdeltagelse:

Hvor vi til folketingsvalg ofte når over 80 pct., ligger stemmeprocenterne i valg til repræsentantskaber og bestyrelser i det danske erhvervsdemokrati i gennemsnit omkring 9 pct. Det kan hurtigt skabe panik hos både medier, medlemmer og ikke mindst hos de demokratiske virksomheder – også selvom den gennemsnitlige stemmeprocent er tårnhøj i Danmark sammenlignet med udlandet.

Stemmeprocenten kan fortælle mange historier. Derfor er det vigtigt at slå fast, at en lav stemmeprocent ikke er det samme som lav legitimitet. Derimod kan den være udtryk for både høj tillid og tilfredshed – men også for apati.

Nogle medlemmer stemmer ikke, fordi de er tilfredse med status quo, mens andre ikke stemmer, fordi de ikke føler sig inviteret ind eller måske slet ikke ved, at det er en mulighed. Samtidig bliver høj valgdeltagelse ofte udlagt som engagement, men det kan også være udtryk for utilfredshed. Derfor er det vigtigt at forstå, hvorfor folk stemmer – eller ikke stemmer.

Målet er, at vores bidrag kan være med til at nuancere den indsats, som demokratiske virksomheder står over for, så det ikke kun kommer til at handle om at maksimere antallet af stemmer, men om at tydeliggøre, hvad medlemmerne reelt har af indflydelse, hvordan de udøver den, og hvad det betyder.

Demokratiske virksomheder er opstået som et svar på komplekse, kollektive udfordringer. Det behov er ikke forsvundet. Tværtimod står vi over for store samfundsudfordringer. Et stærkt og levende erhvervsdemokrati handler om at fremtidssikre vores evne til at løfte disse opgaver gennem fællesskabet.

Jordskælvet, som vores vestlige demokratier er blevet ramt af, har fået store politiske tænkere såvel som statsledere til at opfordre til en større og dybere samfundsdeltagelse. Netop det potentiale rummer de demokratiske virksomheder.

Så næste gang du tjekker din bankkonto, betaler din varmeregning eller køber ind med medlemskortet, så husk: Du har en stemme. Du har indflydelse. Og du er en del af noget større. Lad os bruge det.