Når lægemiddelpolitik bliver til industripolitik – på bekostning af patienterne

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Folketinget og regeringen har netop vedtaget en forsøgsordning med fortrolige prisforhandlinger på medicin. Ordningen betyder, at regionerne – via deres fælles indkøbsorganisation, Amgros – kan forhandle en lavere, men hemmelig pris med lægemiddelindustrien på udvalgte lægemidler. Hvis der opnås en fortrolig rabat, vil det i visse tilfælde kunne forpligte Lægemiddelstyrelsen til at give medicintilskud – også selv om styrelsens faglige vurdering ellers taler imod.

Det er naturligvis nødvendigt at beskytte regionernes økonomi, og det vil i mange tilfælde ligeledes være godt at sikre patienters adgang til nye behandlinger. Ønsket om fleksibilitet i tilskudssystemet er til at forstå, ikke mindst når lægemidler lægges ud fra hospital til primærsektor. Men samtidig rejser den vedtagne forsøgsordning en række centrale bekymringer og spørgsmål.

Den rabat, som Amgros forhandler med industrien, tilfalder regionerne – ikke patienten. Listeprisen, som danner grundlag for patientens egenbetaling, forbliver nemlig på samme niveau, på trods af den hemmelige rabat.

Det danske sundhedsvæsen er langt hen ad vejen båret af solidaritet og tillid. Vi har i Danmark en solidarisk ordning, hvor danskerne bidrager til den fælles kasse, for at alle kan få en god behandling. Derfor er det væsentligt, at der er åbenhed om, hvad man bidrager til, hvis tilliden skal opretholdes.

Derfor bør der indføres en mekanisme, der sikrer, at forhandlede rabatter og priser offentliggøres, så patienter og sundhedspersonale kan se den reelle pris.

Hidtil har det været Lægemiddelstyrelsen, der alene på baggrund af en faglig vurdering besluttede, om et lægemiddel skulle have tilskud. Men med loven får ministeren beføjelser til at fastsætte regler, der kan forpligte styrelsen til at give tilskud – også selv om den faglige vurdering taler imod.

Dette fremgår både af lovbemærkningerne og af det udkast til bekendtgørelse om forsøgsordningen, som netop er sendt i høring. Her slås det fast, at Lægemiddelstyrelsen i disse tilfælde ikke må lægge vægt på risikoen for, at et lægemiddel utilsigtet anvendes som førstevalg. Det kan svække det faglige grundlag for tildelingen af offentlige medicintilskud.

Da sundhedsminister Sophie Løhde fremlagde lovforslaget i Folketinget, sagde hun: »Firmaerne får en frivillig mulighed for at opnå tilskud til deres produkter med en fortrolig pris.«

Citatet rammer kernen i dilemmaet: Den faglige vurdering risikerer at blive sat til side, hvis der opnås en lav, fortrolig pris. Det giver risiko for, at lægemidler opnår tilskud – ikke fordi de er bedst – men fordi der er givet en rabat bag lukkede døre.

Ministeren har dog i et nyligt svar til Sundhedsudvalget (13. maj 2025) understreget, at Lægemiddelstyrelsen fortsat som udgangspunkt skal undlade at give tilskud, hvis der er en lægemiddelfaglig betinget risiko for, at lægemidlet benyttes som førstevalg – uanset at dette ikke bør være tilfældet.

Der tegner sig altså en uheldig uklarhed, hvor den politiske intention og den juridiske realitet ser ud til at pege i hver sin retning. Det bør sikres, at Lægemiddelstyrelsens faglige vurderinger altid vejer tungest i en ordning, hvor tilskud kun gives til lægemidler, der i alle tilfælde lever op til alle faglige kriterier – herunder også kriteriet om at undlade tilskud, hvis der er risiko for utilsigtet førstevalg.

Loven angiver tre typer situationer, hvor fortrolige prisforhandlinger kan anvendes:

Industrien er en varm fortaler for ordningen, og i høringssvar fra industrien blev der insisteret på total fortrolighed. Fortroligheden betyder, at ingen uden for forhandlingslokalet – hverken patienter, læger eller forskere – reelt kan vurdere, hvordan en given lav pris er opstået.

Det er positivt, at lovforslaget og dermed den endelige lov er blevet ændret fra den første høringsversion, således at det ikke kun er Danske Regioners økonomi, der er genstand for evaluering, men at konsekvenser for patienter også undersøges. Ministerens svar til Sundhedsudvalget (13. maj 2025) viser dog, at det ikke er planen at lade en uafhængig aktør evaluere forsøgsordningen.

Evalueringen vil ske internt i ministeriet og sammen med udvalgte aktører. Resultaterne vil kun blive offentliggjort i det omfang, det vurderes muligt. Aftalevilkår og priser forbliver hemmelige. Det betyder, at patienter og sundhedsprofessionelle ikke får adgang til centrale dele af beslutningsgrundlaget – hvilket selvsagt svækker den førnævnte transparens.

Et centralt problem er, at listeprisen fortsat danner grundlag for substitutionssystemet, selvom den reelle pris er lavere. Det bryder med de principper om åbenhed og gennemskuelighed, som ellers har kendetegnet det danske medicinprissystem. Ifølge flere høringssvar kan hemmelige priser og regionalt tilskud skævvride markedet, fordi præparater, der i et åbent marked ville være blevet presset i pris – eller helt forsvundet – fremstår kunstigt konkurrencedygtige, når deres pris holdes nede med regionalt tilskud og en hemmelig rabat.

Regeringen ønsker, at Danmark skal være en førende life science-nation. Det er et sympatisk mål. Men det må ikke ske på bekostning af faglighed, gennemsigtighed og patienternes tillid. Der er behov for klare og gennemskuelige spilleregler, som alle kan forstå og bakke op om. Hemmelighed i forvaltningen er en uskik, som undergraver borgernes mulighed for indsigt i, hvordan skattemidler anvendes.

Forsøgsordningen bør derfor gennemføres med fuld åbenhed – hvor den fortrolige pris ikke længere er hemmelig, og hvor patienter og læger ved, i hvilke tilfælde Lægemiddelstyrelsen er blevet instrueret i at se bort fra risikoen for uhensigtsmæssige førstevalg. Ordningen bør samtidig gennemføres med sociale værn for de mest udsatte patienter.

Vi skal undgå, at man kan stille spørgsmål ved, om ordningen mest er til gavn for patienterne – eller for industrien.