Metas farvel til faktatjek åbner døren for endnu mere kaos på sociale medier

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Meta har besluttet at skrotte professionelle faktatjek og i stedet lade brugerne stå for moderationen. Det lyder måske demokratisk, men mange eksperter kalder det en katastrofe. Meta lover »mere tale og færre fejl«, men resultatet kan blive det stik modsatte: mere misinformation, større splittelse og endnu mindre tillid til sociale medier. Beslutningen kommer på et tidspunkt, hvor sociale medier spiller en større rolle end nogensinde i at forme den offentlige mening og påvirke demokratiske processer.

Meta siger, at faktatjek er for komplekst og for forudindtaget, og at brugerdrevne systemer som Community Notes er løsningen. Men at overlade ansvaret til onlinebrugerne skaber forvirring, da det ikke er klart, hvad der udløser en advarsel på sociale medier. De fleste har hverken tiden, træningen eller værktøjerne til at stoppe misinformation. Det er urealistisk at forvente, at almindelige brugere kan afgøre, om en online post er korrekt, eller hvordan hele processen skal forstås. For eksempel: Betyder en manglende note, at informationen er korrekt?

En anden udfordring er, at bidragydere fra forskellige politiske fløje skal blive enige om, at et opslag er problematisk. Det forsinker handlingen, og misvisende opslag bliver spredt, før der gribes ind. Community Notes fungerer jo kun som en advarsel, ikke en løsning. Ekkokamre spreder den slags information i sociale mediegrupper, hvor brugernes holdninger bare bliver bekræftet, og modstridende synspunkter bliver sorteret fra. Det skaber en sneboldeffekt, hvor falske historier gentages og vokser, så de til sidst virker troværdige.

Det er som at invitere fake news indenfor uden at have nogen til at holde vagt ved døren. Resultatet? Vi får sociale medieplatforme, hvor falske historier kan sprede sig lynhurtigt, og mange vil ikke forstå, hvordan de kan skelne mellem fakta og fiktion.

Kritikerne frygter, at Meta med denne beslutning gør præcis det modsatte af at beskytte folk – de åbner døren for endnu mere kaos.

EU har allerede kritiseret Meta, X (tidligere Twitter) og Tiktok i 2023 for ikke at håndtere des-/misinformation effektivt i forbindelse med Israel-Hamas-konflikten. Det fik EU til at minde techgiganterne om deres ansvar under reglerne i Forordningen om Digitale Tjenester.

Metas beslutning spiller lige i hænderne på dem, der vil sprede falsk information og få strategiske fordele. For eksempel bruger Rusland denne taktik til at destabilisere lande og skabe forvirring om, hvad der er rigtigt og forkert. I krigs- og konfliktzoner som Ukraine har russisk propaganda allerede vist, hvordan den kan udnytte manglende moderation til at så splid og underminere krigsindsatsen. Uden professionelle faktatjek bliver Meta et værktøj for de kræfter, der ønsker at manipulere og forvride sandheden.

Valg er særligt sårbare over for des-/misinformation. Risikoen er ikke teoretisk. Under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2024 blev influencere betalt af Rusland for at fremme Trump, mens onlinekampagner blev sat i gang for at undergrave Harris’ kandidatur og sprede løgne om den siddende regering.

Den russiske Doppelgänger-kampagne infiltrerede kendte medier og spredte pro-russiske budskaber ved systematisk at bruge kopierede hjemmesider, falske artikler og manipuleret indhold på sociale medier. Den udnyttede generativ AI og bots til at producere falsk indhold og domænenavne samt til at cirkulere informationen.

Bots blev brugt til at sprede prorussiske opslag, mens forbindelser til utroværdige kilder blev skjult. Desuden sponserede russiske aktører opslag for at øge synligheden og undgå moderation. Ved at bruge denne taktik narrede de læserne ind i et net af løgne. Metas skift til brugerbaseret moderation forværrer dette og risikerer at gøre platforme til værktøjer, der underminerer frie valg og skaber kaos i demokratiet.

Metas beslutning om at droppe faktatjek kommer lige op til, at en ny amerikansk præsidentadministration bliver indsat i Washington DC. Det vækker mistanke om, at det er et forsøg på at undgå at træde politiske fløje over tæerne – eller måske endda varme forholdet op til en ny Trump-administration.

Whistleblower Frances Haugen har tidligere afsløret Metas villighed til at bøje sig for politisk pres, især efter dets rolle i misinformation under angrebet på Capitol Hill i 2021. Metas tilgang minder om Elon Musks kaotiske styring af X, hvor dårlig moderation, skyggebandlysning og Community Notices har gjort platformen til et fristed for fake news. Den manglende kontrol kan få alvorlige konsekvenser.

Trump har udtalt, at han ønsker, at USA skal overtage Canada, Grønland og Panamakanalen. På sociale medier er hans udtalelser dog blevet forvrænget og koblet til falske påstande om, at Danmark er imperialistisk, USA har et legitimt krav på Grønland, og grønlænderne ønsker at blive en del af USA.

Trump Jr. tilbragte mindre end en dag i Grønland i januar. Trods det korte ophold erklærede han, at grønlænderne var meget positive over for både USA og Trump. Selvom han muligvis talte med enkelte, der var positive, repræsenterer det ikke nødvendigvis hele befolkningen i Grønland. Hans udsagn blev dog gentaget, spredt og fordrejet mange gange, og de bidrager til en polariserende debat.

Memes og kommentarer spiller en stor rolle i at forstærke forvirringen om, hvad der er rigtigt og forkert. Når sociale medier fyldes med humoristiske eller manipulerede memes, der tager Trumps udtalelser ud af kontekst eller tilføjer falske begrundelser, bliver det svært for brugerne at skelne fakta fra fiktion.

Denne kombination af letfordøjeligt indhold og manglende faktatjek skaber en perfekt storm. Kommentarspor, hvor des-/misinformation gentages eller forstærkes, bidrager yderligere til problemet. Metas beslutning om at droppe professionel moderation underminerer års arbejde med at bekæmpe misinformation.

Onlinegrupper har reageret ved at lave bevidst falske memes for at vise, hvor absurd det er med ureguleret indhold. Nogle af disse memes fremstår, som om de kommer fra troværdige kilder som BBC News, og de sætter Mark Zuckerberg i centrum af de absurde og opdigtede historier for at vise farerne ved manipuleret indhold og manglende kontrol. Disse memes afslører problemerne ved manglende moderation og viser behovet for stærk og effektiv kontrol frem for at overlade det til brugerne at opdage falsk information.

Selvom processen først rulles i gang i USA, påvirker den hele verden, fordi der ikke er nogen grænser online, og information spredes frit mellem brugerne. Metas beslutning er et skridt tilbage i kampen mod misinformation og en direkte trussel mod demokratiet. Politikerne, lovgivere og samfundet må holde platforme som Meta ansvarlige.

Sociale medier må tage et større ansvar for at stoppe falske og absurde historier, der spredes til et stort onlinepublikum. Vi har brug for bedre kontrol, gennemsigtighed og samarbejde for at beskytte demokratiet og den offentlige debat. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi en verden, hvor sandheden ikke længere betyder noget, og hvor fake news får lov til at styre. Det er en pris, vi ikke har råd til at betale.